Overskud

Ska' love for, der sker noget...

Psykologen, som jeg jo var hos for første gang i dag, lader til at være et rigtigt godt sats. Det kommer der nok noget mere om, når jeg er længere inde i forløbet. Men altså - bare det at være i gang...! Humøret er stærkt bedret.

Måske er det dét, at eksamen er overstået (for altid! *Yay*), måske det at jeg er gået i gang med målrettet at få hånd om min egen usikkerhed i de næreste relationer og de problemer, der længe har pint mig, måske er det oplevelsen af, at mine forældre bakker mig op...?

Det er nok en god blanding!

Men jeg tager det i hvert fald med ophøjet ro, at kæresten og jeg p.t. holder en pause (hvor det vist bliver til, at vi snakker sammen en gang om ugen eller hver tiende dag), og jeg føler mig godt tilpas i det. Den sidste tid har været SÅ hård med mange skænderier som resultat af mine alt for automatiske usikre tanker, og nu føles det bare godt med ro og hverdagstanker og kun at ha' mig at tænke på. Bare for en tid. Føles godt at stole på, at vi prøver igen på et tidspunkt, og at jeg ikke bare går og venter på, at han er klar. Men at jeg selv arbejder på at blive klar til at være i det. Og vi havde en fin telefonsamtale til aften. Pauser kan lade sig gøre, tænker jeg. Og jeg kan måske ligefrem for én gangs skyld finde ud af at tage tingene, som de kommer...

Og det kommer sgu lidt bag på mig, at jeg kan være glad i sådan et forløb. Men glad er jeg. Der er overskud - nok så betegnende...

I morgen aften skal jeg ses med hende her. Og jeg glæder mig enormt meget til at snakke med hende - osse selv om det ikke er så længe siden sidst. Hun er et gammelt bekendtskab, men et relativt nyt venskab, og jeg fatter stadig ikke, at vi var så længe om at finde ud af at ses uden om fælles venner - for fanden, vi har meget tilfælles! Og jeg befinder mig altid godt i hendes selskab. Lærer altid noget, griner altid meget, forstår umiddelbart hvordan hun føler. Ved, at hun det meste af tiden forstår mig.

Tidligere på dagen meldte min amerikanske ven sig så på banen. Efter flere års venskab og skolegang sammen i Danmark blev vi for flere år siden adskilt, da han tog til England og siden USA for at studere. Nu lever han i USA og er netop blevet amerikansk gift (ku' ikke være til hans bryllup i Washington pga min eksamen *snøft*). Han er så et smut i Danmark for at se forældrene, som stadig bor her. Så efter ikke at ha' set hinanden siden jeg for tre år siden var ovre og besøge ham, ses vi nu på søndag til kaffe. Det ser jeg meget frem til!

På mandag skal jeg spise sammen med min præsteven. Denne herligt gakkede, nørdede mand og hans lige så unikke kæreste (som jeg osse er kommet til at holde meget af) og jeg skal på en efter sigende lettere skummel bodega og spise. Hvad det præcis er, de har fået lokket mig ud i, er jeg godt nok ikke helt klar over. Men jeg gik ind på det, da det indebar lave priser og store mængder godt kød... ;-) Det kan ikke blive andet end hyggeligt.

I det hele taget...

Det blæser ind med sms'er. Venner, der vil høre min mening om dette og hint, søge støtte og gode råd eller bare fortælle noget sjovt. Høre om mig. Høre, om jeg ta'r med til dit og dat. Og det er, som om jeg tror på det på en helt anden måde, når folk roser mig eller smiler til mig - minsandten om ikke jeg har overskud til at smile igen! Minsandten om jeg ikke tror, de vil mig! Noget af en forskel fra tidligere i år...!

Og jeg får knoklet speciale og morer mig ligefrem med det.

Sidst men ikke mindst sidder jeg lige nu med et godt glas rødvin og venter på opkald fra en ven, som er en ud af det skønne trekløver, jeg hvert år tager i sommerhus med... Det bliver godt, gør det - selv i regnvejr! :-)

Lommen - i overskud