Stille godnat efter hektisk hoveddag
Længe siden jeg har været så træt. Mentalt og fysisk. Rendt rundt hele dagen. Og i en stadig strøm af tanker om valg og mål.
I morgen tidlig skal jeg være klar til at sætte mig ned og øse - struktureret? - ud af dem, tankerne, til et menneske, jeg aldrig har mødt før. Egentlig ser jeg frem til det - at sætte processen i gang. Officielt. Uofficielt har den jo kørt et par uger allerede. Oppe i knoppen på mig.
Well. Hvis de 800 kr., som det koster pr. gang, skal ku' udnyttes optimalt, så må jeg hellere se at få sovet...
Lommen - nu som proces- og løsningsorienteret
5 Comments:
Held og lykke med det! Jeg håber det viser sig at være så godt som du havde en fornemmelse af at det ville :-).
HELD OG LYKKE. Jeg har på fornemmelsen du er ret skarp. Håber inderligt det går dig godt :-)
Det sværeste er de første par sætninger. Synes jeg... :-)
@Toke:
Nu er den første gang jo mest sådan en "føle-hinanden-på-tænderne"-gang. Terapeut og klient finder ud af, om det mon kan fungere med kemien imellem dem, og man prøver at indkredse, hvad det præcist er, man har brug for hjælp til. Så endnu er det svært at vurdere, hvor meget det kommer til at hjælpe.
Men på den baggrund jeg har at vurdere ud fra nu, så ser det lovende ud, synes jeg. Og så virker psykologen sympatisk og tillidsvækkende.
@Kontorchefen:
Tak ska' du ha'. Tja... Terapeuten beskyldte mig for at ha' en "meget sund kerne" og en god intelligens. :-) Begge dele gør ifølge hende, at de problemer der er, er overskuelige at løse. Jeg er åben over for nye tankemønstre, vurderer hun. Gid hun får ret!
@Lizelotte:
Jeg synes nu ikke, der var noget svært i det. Jeg har tænkt så meget over disse ting, at i hvert fald den første præsentation af dem ikke påvirker mig så meget. Men det er da klart, at man mærker sine følelser på en anden måde ved at sidde over for en fremmed (og professionel!) og sku' fremlægge personlige sager ift fx at gøre det over for en ven!
Kender du vitsen med de to psykologer, der mødes i en elevator på en kongres, og som på deres navneskilte kan se at den anden er psykolog.
De har aldrig mødt hinanden før, og den ene af dem bryder isen og rækker hånden frem, siger goddag og får samme svar tilbage.
Her ville vi andre så for høfligheds skyld spørge hvordan det går, men ikke her:
- Du har det godt...hvordan har jeg det?
:-)
Send en kommentar
<< Home