Sneezing Dog
Forleden sad jeg og snakkede i telefon, da min græske nabo endnu engang begyndte at nyse, hoste og harke ret kraftigt inde på den anden side af væggen. Det fik min samtalepartner til forbavset at udbryde:
"Hov! Har du en hund på værelset?"
Jeg kom sådan til at grine og døbte straks naboen Sneezing Dog. Den arme mand lider voldsomt af forskellige former for allergi og er derfor ofte plaget af nyseanfald, hoste osv.. Nu er han så netop blevet almindeligt forkølet oveni (sådan en klassisk post-eksamens-stress-jeg-har-nu-tid-til-at-være-syg ting, tror jeg nok). Resultat: Han nyser konstant.
Selv om han i begyndelsen protesterede noget imod min navngivning af ham, har han nu tilsyneladende taget det til sig/affundet sig med det. Måske er han ligefrem kommet til at holde lidt af det? I hvert fald fik jeg i forgårs aftes følgende sms-godnathilsen fra ham:
"Sneezing dog sneezes sweet dreams!"
(... efter at vi i øvrigt havde haft en tråd kørende om, hvorvidt vi bør muntre den sørgmodige Pianomand op eller simpelthen true ham og hans klaver til at være stille. Det sidste indebar hestehoveder i Pianomandens seng og Mozarts Requiem for fuld udblæsning på anlægget, mens naboen og jeg tog et andet sted hen...)
Lommen - tit hyggeligt, når interne jokes løber ad absurdum
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home