lørdag, juni 23, 2007

I morgen skal jeg gøre mig lækker :-)

Nå, men jeg fik så lige afsluttet alt det dér eksamenshejs. Og nu er jeg ret lettet og meget, meget træt. Det er sent om natten, og jeg har bare hængt på køkkenet med et par af gutterne, bagt brød og hygget og ikke tænkt på noget som helst. Nu skal der soves en masse. Og i morgen inden jeg tager til Skt. Hans-tamtam, skal der goooodt nok vaskes noget tøj og ryddes op i denne post-eksamensbule.

Og ved I hvad? Så vil jeg simpelthen bare være god ved mig selv! Ved min krop, helt præcist. Den har ikke fået ordentlig, kærlig pleje og omsorg i den sidste tid. Så det er mig en glæde at bekendtgøre, at jeg i morgen tager et ekstra langt bad, bruger den lækre massagesvamp over hele kroppen, fatter skraberen, lægger en plejende maske på ansigtet, måske endda en hårkur. Alt det dér, som man gør, når man igen har tid, og man virkelig synes, man fortjener at føle sig kvindelig, lækker, fysisk, sexet oven på en periode, der på mange måder har været ufatteligt hård, men som nu er slut... Når man gerne vil mærke sin krop som andet end en ting, man har på slæb, og som man ikke bare bruger til at føle, hvor bange, nervøs og utryg man er.

Og vil jeg sgu gerne snart ud at pjatte og fjolle og kigge i øjne og opleve mig selv blandt fremmede mennesker igen!! Jeg er altså ret træt af mine egne fire vægge - og osse lidt af folk lige omkring dem...

pals, råb lige op - hvis der er en fest på vej, okay? :-)

Lommen - men først søvn!

5 Comments:

Anonymous Anonym sagde...

Vi kan da bare konvertere Sankt Hans tamtam til en fest! Til sammen burde vi kende nok feststemte mennesker, og min lejlighed ligger alligevel og keder sig :-D.

23 juni, 2007 11:11  
Blogger stinekp sagde...

...og jeg kan byde ind med midsommerfest på Hagemanns, hvor der altid er billige øl. Der bydes op til dans for alle os fra pøblen fra kl 22.30 :-)....det er bare en åben invitation, så send en sms hvis du dukker op...også Toke, hvis du vil med!?

23 juni, 2007 11:57  
Blogger Lommen sagde...

@Toke:
YAY! :-D Dét sku' jeg bare ha' vidst noget før... Hvis nogen af dine venner ikke har en Skt Hans-ting planlagt, så synes jeg klart, de bør dumpe forbi, når vi har spist!

@Stinen:
De er en knag, frk. Krog! *Tøhø* Selvfølgelig har du altid en uformel fest, som man bare kan joine, i ærmet. :-) Er dog nok mest til "vi sidder nogle stykker og drikker øl/vin og griner"-fest. Men tak for info!

23 juni, 2007 12:38  
Anonymous Anonym sagde...

Glimrende jeg sætter i værks. Kan du så ikke også tjekke hvis der er nogen af dine venner du vil have til at dumpe forbi?

23 juni, 2007 13:03  
Blogger Lommen sagde...

@Toke:
Det var det, jeg mente med, at jeg ville ønske, jeg havde vidst det noget før. Mine venner er ret gode til det med at planlægge god tid i forvejen (ja, jeg falder lidt uden for gruppen... ;-)) Men jeg ta'r lige en ringer... ;-D

23 juni, 2007 13:16  

Send en kommentar

<< Home