søndag, juni 24, 2007

Socialiserings-lyst genfundet!

Vi havde en rigtigt hyggelig aften i går! Det var dejligt igen at mærke, jeg er i live. Dejligt at snakke med mennesker, jeg ikke taler med hver eneste dag. Dejligt at kigge lidt i øjne og grine en masse. Mærke en god og behagelig stemning uden komplikationer. Føle sig attraktiv og vellidt. Når man får lidt af det, man længe har haft brug for, kan man somme tider "mærke behovet med tilbagevirkende kraft", så at sige. Det går op for én, hvor meget man egentlig har lukket sig inde, eller hvor trist man har været.
I går gav lidt nyt mod på det hele.

Nu sidder jeg så og er egentlig lidt "rart med ro i hovedet"-agtig, men roen varer ikke længe. Min bror ankommer snart, og så tager vi ud og spiser. Vi har en gammel aftale: Han giver middag, fordi jeg hjalp ham meget med hans BA-projekt, som han i øvrigt bestod med bravour.
Glæder mig meget til at se ham, som altid er så fuld af energi og har det store (tand)smil på. Folk siger, vi ligner hinanden. I så fald skal jeg ikke klage...

Og så passer den middagsinvitation i øvrigt ret godt med, at jeg ikke har flere penge til denne måned... ;-)

Lommen - træt, men glad og afslappet

1 Comments:

Anonymous Anonym sagde...

Socialiseringslyst...sikke et ord.

"Vil du med hjem og se min socialiseringslyst?"

- aj, vel?

:-)

26 juni, 2007 12:17  

Send en kommentar

<< Home