Femogtyve år for sent: Undskyld
Ja, det er så bare én af de ting, dagen i dag har budt på. En undskyldning fra min far i en helt ud af det blå-snak, som jeg blot en time forinden ikke vidste, at jeg ville tage. En lang , tæt og tårevædet snak om dengang jeg var lille og ofte ikke forstod, hvorfor min mor gjorde så mærkelige ting og var så ked af det.
Min far huskede det hele, benægtede ingenting. Han forklarede, hvorfor han havde handlet, som han gjorde. Men han forsvarede det ikke. Han forstod mig godt. Forstod vreden og sorgen. Og sagde alle de rigtige ting. Og da jeg sagde, at han nok ikke forstod, hvad hulen hans gamle svigt nu havde at gøre med mig og mine kærester, sagde han såmænd: "Jo, jo - det forstår jeg udmærket. Det var jo nok ikke helt til at vide for dig, om du kunne stole på mig dengang. Når jeg somme tider trøstede dig og gav dig helt ret i, at alt det med mor var svært og så lige bagefter gav din mor ret, når hun var til stede, bare for at få fred for hende. Og så er det vel ikke helt nemt at stole på, at omsorg er ægte nu...".
Nu er der prikket et lillebitte hul i membranen, der i femogtyve år har indhyldet vreden. Jeg håber, at den så lige så stille kan sive ud, og der kan blive plads til noget helt andet og meget bedre.
Og jeg er helt smadret i hovedet af bare at ane det nye perspektiv. Men det er smadret på den gode måde, tror jeg nok.
Hm... Nu skal jeg så til min sidste eksamen på uni om mindre end fireogtyve timer og er ikke færdig med at forberede mig. De sidste dage har været vildt omtumlede. "Spændende"...! Lidt for spændende.
Lommen - hellere knald på end knald i låget...
Nedfældet af Lommen kl 20:34
4 Comments:
Go on...go on! :-)
@Beo:
Med hvad? Med at snakke med min far eller...?
Med processen som sådan.
Åbningerne ift det fortidige, og arbejdet med at tilrettelægge det fremtidige = eksamen.
På mig virker det som om du har fundet den rigtige trappe, og nu gælder det bare om at holde fast i gelænderet.
Jeg brugte 'go on', som er et citat fra scenen i tegnefilmen 'Junglebogen', hvor Baloo og Bagheera står i tykningen og ser Mowgli blive rå-scoret af den lille pige fra landsbyen med vandkrukken, som hun MED VILJE taber.
"She did that on purpose!" brokker Baloo sig, og Bagheera kan kun bekræfte: "Off course, she did".
"Come back, come back", trygler Baloo.
"Go on, go on!", ivrer Bagheera.
Mowgli er et øjeblik, bogstavelig talt, i et eksistentielt vadested...men et par hurtige blink fra pigens kønne øjenvipper, afgører sagen til hendes fordel.
Han går med hende.
It's a jungle out there!
:-)
PS. Og jeg er Bispebjergs Baloo, der siger til dig: 'Go on!' - ikke at jeg ved hvad du skal gøre, og ikke at du kan være i grusom tvivl undervejs - men du skal bare blive ved, og blive ved.
Audere est facere - som de siger i det nordvestlige London :-)
Hvor er det stort. Og dejligt, at din far forstår og tør indrømme at han gjorde dig ondt dengang.
Send en kommentar
<< Home