Lille, glad stund...
En lille, glad stund på to tynde barneben med ukueligt plasterkryds på knæet og et par triumferende gadedrengehop kommer ivrigt glædestrålende løbende imod mig...
Aaaaaahhh... Se så!
I dag ser verden helt anderledes lys og venlig ud! Sov ni timer i nat, solen skinner, og hængepilene på min side af Huset står og vifter så dejligt ude foran vinduerne. Mælkebøtterne i vores græsplæne smiler flabet tilbage til solen. Intet kan slå dem ud. De er ganske vist små, men de er mange og lyser gult af glæde.
Og jeg forsøger så nu at tage ved lære af mælkebøtterne og smile til specialet. *Ahem* Det skal ikke få mig ned med nakken i dag!
Jeg henter styrke i det foto, der nu hænger ved mit skrivebord af - blandt andet - et par meget flotte Skuldre... :-)
Lommen - livet er ikke det værste, man har, og om lidt er kaffen (rent faktisk!) klar...
2 Comments:
Godt at se du er blevet glad igen - det er utroligt hvad en god nattesøvn kan gøre (og et pænt billede) ;-)
NI timer?! Suk... har ikke udsigt til den slags luksus før på torsdag... med lidt held.
Men det er godt at være glad! :-)
Send en kommentar
<< Home