Jeg er så arrig og sur og gal: Om et slag i bolledejen

... og jf. forrige indlæg har jeg været i et rigtigt iltert humør hele dagen. Her hen under aften er det nu slået over i raseri, og det er lige, så jeg *tæver* løs i de stakkels taster...

Men nu fik jeg så lige en lysende idé:
Jeg kom nemlig til at tænke på, at min fru moder - som er udstyret med et temperament, der til forveksling ligner mit - nu og da har sagt, at når hun var rigtigt arrig, var der ikke noget bedre end at slå en ordentlig gang bolledej op og så ellers ælte løs.

Og jeg kan faktisk huske en del gange at ha' set hende stå derhjemme iklædt en lilla jump suit i et halvfjerdserbrunt køkken og bogstaveligt talt *smide* dejen ned i køkkenbordet, så spisebordet ved siden af, hvor min far sad og tippede i håb om at ramme én af sine mange 12'ere, hoppede og dansede, og kaffekopperne klirrede, og min fars kuglepen smuttede ned på gulvet.

Det blev altid nogle gode boller. Min far kaldte dem caramba-boller, når min mor virkelig havde været i stødet.
Hm... Jeg kan allerede mærke, det hjælper...

Lommen - og jeg er faktisk netop løbet tør for hjemmebag...