mandag, maj 14, 2007

Det ligner mig dårligt...

... men i dag, da jeg kom hjem fra uni, var jeg bare så eddikesur og dårligt stemt.

Mit oplæg gik ellers udmærket. Og det var sidste undervisningsgang, og vores lærer gav morgenmad og sådan. Og jeg lavede da osse forsøgsvis al den skæg og gak, jeg kunne komme til med de andre. Og vi havde nogle gode latteranfald. Men det var, som om det alligevel ikke helt virkede i dag. Jeg blev ved at være trist indvendigt. Kom aldrig rigtigt op i omdrejninger.

Sov alt for lidt og for uroligt i nat, og da jeg endelig faldt i søvn, var det med mareridt til følge. Den slags kan sagtens sidde i mig en hel dag. Og med udkørthed dukker modløsheden op - især omkring det forbandede speciale, men osse ift andre ting.

Så... Selv om jeg ellers tidligere her på bloggen har forsvaret mandagen, så er der sgu dømt mandagsstemning på den dårlige måde i dag.
Beklager, folks. Ingen :-) her i dag.

Lommen - fred til at surmule

4 Comments:

Blogger Christina sagde...

det går heldigvis altid over igen, og i mellemtiden må du få en :-) af mig...

14 maj, 2007 18:05  
Blogger Lommen sagde...

@Mikkelsen:
Ja, sandt nok. Heldigvis. Men du ved: Mens man står i det, er det bare SÅ svært at minde sig selv om, at det går over. *Dyb indånding* :-)

14 maj, 2007 21:15  
Blogger Christina sagde...

mind mig lige om det....

15 maj, 2007 11:40  
Blogger Lommen sagde...

@Mikkelsen:
Hov! Stikker lige over forbi og lurer lidt på, om det mon i dag er DIG, der har en off day...

15 maj, 2007 12:05  

Send en kommentar

<< Home