Tryghedssved

Efter en herlig aften med veninden ved nogle andre søer end de vante to herhjemme ved Huset, gik det for en times tid siden i raskt trav fra stationen hjemad til den vante friske luft og stilheden under nattekolde stjerner.

Kulden krøb ind under de to rækker knapper og det tykke lag denim, som samarbejder på overtid om at udgøre min jakke. Og mens tekstil og knapper således knoklede på livet løs, fokuserede i deres iver efter at løse deres fælles opgave, gik jeg i min egen verden og savnede. Savnede at varmes og varme.

Så det første, jeg gjorde, da jeg stod hjemme i min lejlighed, var derfor at tænde min radiator, pakke mig betænkeligt godt ind og krybe ned under dynen.

Visse mennesker ville måske i stedet ha' forsøgt at varme radiatoren og skrue op for dynen. Måske de ikke forstår, at virkelig varme handler om allerførst at erkende, hvor meget man egentlig fryser samt dernæst at vide, hvorfra man kan vente varmen...?

Lommen - hvis varme = tryghed, er man så i sikkerhed, når man sveder?