tirsdag, april 24, 2007

Tænk hvis man kom til at skyde Far...

Replikskifte i bussen forleden mellem lærer/pædagog og et par 12-årige knægte:

Lærer: "Altså i USA må alle mennesker gerne ha' et skydevåben, sådan så de kan forsvare sig selv og det, de ejer - deres hus for eksempel."

Dreng nr. 1: "Orv, mand! Sejt! Altså fra man er atten eller hvad?"

Lærer: "Ja, man skal nok være atten - eller énogtyve. Det kan jeg ikke lige huske."

Dreng nr. 2 (mere tænksomt): "Hm... Hvad så hvis man er alene hjemme, og éns far kommer tidligere hjem, og man så tror, at...?"

Lærer (med smil i stemmen): "Ja, det er jo lige præcis dét......"

Måske står det alligevel ikke så galt til med ungdommen, som man kunne ha' frygtet?

Og tilsyneladende heller ikke med alderdommen:
Samme dag spottede jeg i s-toget en ældre dame iført konefrakke samt de obligatoriske hudfarvede nylonstrømper med "ål" i... og pludselig øjnede jeg, at hun mokkede rundt med en dvd-afspiller med harddisk i!!
Det er fileme stort! Og hun så lige så lykkelig ud, som jeg gør, hver gang jeg hjemfører en eller anden elektronisk gadget. Herligt!

Lommen - verden ikke af lave

1 Comments:

Anonymous Anonym sagde...

Det er så fedt du har øjnene og ørerne åbne. Så mange ting man kan opleve, hvis man VIL. Gad god se din gamle dame.

24 april, 2007 20:00  

Send en kommentar

<< Home