fredag, april 20, 2007

Chokolade og bank

Ligesom i H. C. Andersens historie om Store Claus og Lille Claus, hvor Store Claus hader degne (angiveligt fordi hans kone ligger i med én af slagsen), har jeg fra min familie nedarvet en vis allergi over for

-advokater
-læger
og især...
-bankrådgivere

(ikke at nogen i familien har ligget i med nogen af slagsen, dog... Men som i H. C. Andersen-fortællingen er det sådan en meget generel antipati mod hele faggrupper)

I dag sku' jeg snakke med én af sidstnævnte om et mindre lån, sådan at de sidste måneder af min studietid hænger sammen økonomisk. Vi snakker absolut ikke luksus eller noget. Vi snakker mad på bordet. Simpelthen. De sidste måneder har ikke været sjove. Jeg har tidligere suppleret mine legatpenge med lidt arbejde, men har besluttet nu fuldt og helt at fokusere på specialet. Det mærkes på pengepungen. I dén grad. Og når begrebet 'sidst på måneden' pludselig i månedsvis fylder hele måneden, er det på tide at indse, at noget må gøres...

Jeg var pikkehamrende nervøs inden mødet med bankrådgiveren - og havde haft mareridt om det flere gange. Hader at bede nogen om noget - er sindssygt bange for at blive underkendt og mistænkeliggjort. Især når det kommer til penge. Og dét forekommer vist nok de fleste ret pudsigt, eftersom jeg ikke skylder min bank en krone og ikke har gjort det de sidste par år, efter at jeg satte mig selv under administration, skiftede visa'et ud med et børnevisa (læs: electron) og betalte en kassekredit på 35.000 ud.

Således var min kære græske nabo mere end optimistisk forud for mødet:
"Come on, Pernille!", lød det med hans karakteristiske mafioso-accent, "with the attitude you present today you will have no problems at all. Charming, smiling, beautiful people get what they want. It's all a question of psychology."

Ja, han ved, hvordan han skal snøre kvinderne, gør han...! :-) Men hans kommentar var nu dejlig at gå af sted på.
Vi fastslog endvidere, at i fald jeg ligefrem fik chokolade ud af besøget, var jeg gået for vidt, så jeg måtte være på vagt. ;-)

Mødet gik minsandten over al forventning. Og der blev sat skik på dette og hint - fik skiftet afdeling, hvilket jeg længe har villet og fik ordnet nogle andre småting. Ikke mindst fik jeg afsendt en check på de famøse 800... (SKØN fornemmelse!)

Så nu er der sikret ro og dermed ordentlige vilkår for koncentrationen de kommende måneder. Herligt, herligt!
Som jeg skrev til naboen, da jeg kom ud fra banken:

"No problems at all in the bank. Got exactly what I asked for - except for chocolate... !-) What a relief!"

Han svarede:
"You see :-) They call it the smile effect. It is usually irresistible. Don't worry for the chocolate. The weather proposes ice cream anyway :-D"

... Men valget faldt nu alligevel på en lille kage og en god kop kaffe til fejringen. :-)

Lommen - efterhånden lidt bedre til at løse de problemer, jeg er bange for at indse...

5 Comments:

Anonymous Catarina sagde...

Tillykke med lånet ;-) Kender godt der med at bede nogen om noget, den hænger stadig ved.

20 april, 2007 18:29  
Blogger Pernille sagde...

Catarina:
Tak ska' du ha' - og velkommen til! :-)
Ja, hvorfor pokker ska' det være så svært at bede om noget, som slet ikke er urimeligt? Ærgerligt med al den unødige bekymring, altså!

20 april, 2007 18:32  
Blogger stinekp sagde...

Kaere Pernille!
Sikke en stodder at bede om 800kr nu - og efter alt det. Men godt du bare betaler! Ud af verden - spark i nosserne :-D
Saa haaber jeg der bliver lidt til overs til at dele en flaske vin og lidt (meget!) god ost snart. Hvis altsaa jeg vender hjem fra aftenens planlagte bytur i Beirut (!!) i god behold og lidt dollaros tilbage mellem lommeulden!

Glaeder mig til at se dig igen!!
STORT KNUS fra
den rejsense ingenioerstuderende

20 april, 2007 21:45  
Blogger Pernille sagde...

@Stine:
Ja, det var lidt stodderagtigt, men hva' fanden - han sku' da ha' sine penge, og det har han fået. SKØNT at slippe af med det/ham!! :-D

Giver meget gerne en flaske vin, nu hvor der ikke længere er akut lavvande i pengekassen. Så ku' det for resten være, jeg sku' snakke lidt med dig om boligproblemer (for nu at tage fat et andet problematisk sted)...
Jeg håber, at der til trods for, du befinder dig i Mellemøsten, stadig findes portugisiske amoriner hos dig...? !-)
Lige så stort knus fra den på-flad-røv-siddende kommunikationsstrateg! :-D

21 april, 2007 18:25  
Blogger stinekp sagde...

Glaeder mig til den flaske. Mon falafel og fladbroed klaeder roedvin?

Ang. bolig, saa lad os lige snakkes ved mandag, for jeg er ved at finde en vaerelseslejer fra midt juli.

hmm...amoriner er der ikke mange af lige nu. Har jo slet ikke haft tid til at savne nogen som helst efter 14 dage i Mellemoestkonflikternes braendpunkter!

21 april, 2007 22:18  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home