Nej, det endte IKKE med en Lilly-model...

... men derimod med et monstrøst bæst af en sofa!?

Hvordan dælen det går til, at diverse beboere her i Huset aldrig er hjemme til at hente de ting, de render og bestiller på det dérsens internet, er mig lidt af en gåde.

Nåja, ret skal være ret... *ahem* De andre er da osse blevet banket ned eller op (eller hvordan man nu ser på det, når man vågner ved, at éns hoveddør er ved at vælte...) af pakkeposten pga af alle mine bogforsendelser* *fløjter uskyldigt*

Men en sofa er altså svær at sætte hos naboen, ikke? I det hel taget bare at stille noget som helst andet sted end... udenfor. Dér vil den lykkelige nye ejer jo ikke ha, at den som et andet Familien Fab-ikon skal stå og glane (og måske begynde at råbe ad forbipasserende).

Så nu ender det sikkert med, at jeg er så ualmindeligt flink sammen med et par andre at slæbe den forpulede, åndssvage sofa op og stille den i det værelse, den fremover skal bo i. Fordi ejeren af værelset er ude at ro test. I sin kajak. Næste gang kan han ro i sin sofa, når jeg nu i bogstaveligste forstand har ladet den sejle sin egen sø...

Lommen - godt ord igen; vil jo gerne hjælpe. Men på bloggen lyder det sjovere at være sur... ;-)

*) Aftalen med postvæsenet er nemlig, at hvis ikke den modtager, som står på pakken, er hjemme, må forsendelsen godt afleveres hos hvem der nu er hjemme, så man er fri for at skulle hele vejen ned i byen og hente den, og posten er fri for at tage den med tilbage.