Det regner med ulykker

For tiden har jeg af nogle temmeligt jordnære og ganske ransagelige årsager ikke mit daglige holdepunkt, som i årevis har været vigtigere for mig end både nyhedsudsendelser i tv og artikler på nettet...

min elskede Politiken *snøft*.

Således følte jeg mig for første gang i mange, mange måneder ansporet til at se en nyhedsudsendelse i fjernsynet her til aften. Og bortset fra at Jes Dorphs poser under øjnene var blevet noget større end sidst, var der jo ikke sket det store.

Eller......

Er det mon et eller andet nyt smart koncept, at nyhedsudsendelsen skal være fyldt med ulykker og tragedier af alskens slags???! Eller havde jeg bare glemt alt om billedbårne mediers nyhedsprioritering, efter alt for længe udelukkende at ha' været avislæser? Eller var jeg bare uheldig at vælge at tænde for fjernsynet netop i dag?

En mandlig amerikansk studerende i Virginia, USA var gået amok og havde øjensynligt ladet sin frustration over egen manglende studiemæssige kapacitet føre til massakre på over tredive andre studerende, hvorefter han havde skudt sig selv. En psykolog mente, at motivet til drabene på de øvrige studerende simpelthen var en slags hævn over den studerendes egen studiemæssige fiasko. *Gyyyyys*

Hjælp, altså...! *Mangler ord* Føles lige pludselig mærkeligt at sidde her som studerende, der dagligt gør sig bekymrede tanker: "Bliver jeg nu færdig?" "Er det nu godt nok?" ... og så bare på ingen som helst måde fatte, hvad der er sket i sådan et menneskes hoved. Nå, nok rigtigt udmærket, at jeg slet ikke begriber det eller kan sætte mig ind i det.......

Så var der et kæmpe slagteri i Sønderjylland, som var brændt. De sku' ellers lige til at udvide - det hele gik så godt, mens alle andre slagterier fyrer medarbejdere og flytter produktionen til udlandet. Nu står 1000 mennesker uden job.

En tankbil var væltet et sted, og chaufføren er stadig bevidstløs...

Det lyder muligvis som en flugt fra virkelighedens barske realiteter, men jeg vil tilbage til min avis og min kultursektion. Nu! ;-)
Spøg til side: Selvfølgelig holder jeg mig orienteret. Avis eller ej. Men jeg er sådan én, der i mange timer efter fx en nyhedsudsendelse kan se de ofte meget ubehagelige billeder for mig. Og det er simpelthen ikke til at holde ud.

Lommen - lidt for ømskindet til tv - kan jeg ikke bare få lov at læse, hvad der er hændt ude i verden...?