Fra dårlig til god på en formiddag

Der er dage, som starter supergodt og så gradvist bliver værre og værre med flere og flere uheld og irriterende sammentræf og ting, man ikke kan gøre noget som helst ved. Der er ikke mange af dem, men de er dér. "Smil til verden, og verden griner ad dig-dagene" kalder jeg dem for mig selv.

Der er dage, som bare er noget lort lige fra om morgenen, og som ikke ændrer sig stort, før man endelig - komplet nedslået - kan gå i seng om aftenen og langt om længe gøre en ende på alle fortrædelighederne... Det er "Anders And-dagene". De er heldigvis endnu sjældnere.

Og så er der dage, som i dag. Hvilket muligvis forklarer, hvorfor jeg hader morgener (men elsker livet) og ofte tænker, at fra morgenens sindstilstand kan humørkurven kun gå opad. Havde jeg generelt haft et lavere energiniveau, ku' morgensurhed af den grummeste slags sikkert sagtens ha' ligget til mig. Men mit krudt i r.... sikrer, at morgensurhed højst varer cirka ti minutter.

Well.

Jeg lagde ud med ikke at kunne sove i nat. Noget at spekulere over (og nej, det havde intet med 800 kr. at gøre) , men jeg er - og har alle dage desværre været - en værre nattespekulant...

Desuden havde jeg smerter, fordi det i dén grad er dén tid på måneden - og denne gang mærkes det endnu mere end normalt. Ondt i lænden, ondt i hovedet, kvalme og tonstung træthed. :-/
Så jeg faldt sent i søvn og vågnede efter 4-5 timers søvn med sindssyge mareridt om samtaler med vejledere, samtaler med bankrådgivere, samtaler med... diverse instanser, som alle sammen anklagede og bebrejdede og tårnede sig op foran mig.

Men jeg vågnede med en solstråle på panden, veninden sendte en omsorgsfuld sms, vejlederen på min sidste eksamen til sommer (der altså intet har med specialet at gøre) viste sig super hjælpsom, og pludselig gik skrivebordsarbejdet i dag væsentligt nemmere end ventet. En afleveringsfrist på mandag kan således overholdes i god tid og uden stress og jag. Og specialevejlederen har fået sin ladning materiale for denne gang, så osse på dén front er der lidt ro for en stund.

Nu sidder jeg så i biblioteket og finder kilder og eksakte titler og tjekker årstal og sidetal og hvad der nu ellers kan være af tal. Sådan noget tidskrævende noget, der dog egentlig er meget hyggeligt, fordi det ikke kræver den store hjernekapacitet eller hittepåsomhed.

På hjemvejen finder jeg så lidt guffeluf til venindekaffen i aften, og så kan jeg spadsere de tre kilometer ud til Huset her i det nydelige vejr og gå hjem og aftenhygge med god, god samvittighed.

Lommen - bare om at nyde det, når man som studerende for én gangs skyld (!) ikke føler skyld

UPDATE
Og så ankom den dérsens sofa endda før, sådan at ejermanden selv kunne stå for at få den i hus - men måske han ku' lokkes til at gi' middag i næste uge alligevel...? ;-D