Grænsemarkering og pasta

Aaaah... *strækker mig veltilpas i stolen*
I tråd med det foregående indlæg startede dagen her med en grænsemarkering af en ganske velvoksen kaliber. Nøøøj, hvor gjorde det godt i hele kroppen at få sagt fra! Gjorde godt at få sagt sætninger som:

"Jeg vil ikke finde mig i den slags. Det er under min værdighed" og
"jeg udviser respekt over for dig. Jeg mener ikke, det er for meget at forlange, at det osse går den modsatte vej".

Det var endvidere mere end rart, at det var modparten, der tog kontakt og erkendte, at han havde båret sig helt forkert ad over for mig.

Nu er jeg simpelthen bare så lettet. Som en veninde siger: "Hep! Du trådte i karakter på den dér, Pernille!" Og det var nemlig lige, hvad jeg gjorde. Jeg var tro mod mig selv.

Og selv om jeg ikke umiddelbart havde erkendt sammenhængen mellem dét at træde i karaktér og at spise Spaghetti Carbonara, så anede det mig nok alligevel, der var en forbindelse. Føler mig i hvert fald nu inspireret til en stor portion...! :-)

Lommen - tilværelsen er guf