Somme tider...
... har man enormt meget brug for, at der kommer en ven forbi med en Tom og Jerry-dvd under armen og siger: "Hør her, det er ikke din skyld, ikke længere dit ansvar - du kunne ikke gøre mere. Du skal ikke redde andre end dig selv nu. Nu sætter vi os og hygger, og så skal det nok gå alt sammen. Skal jeg blive og sove i nat eller vil du helst være i fred?"
Thank God for mine venner. *Dybt suk*
Lommen - ellers længe siden jeg har grædt af forskrækkelse og lettelse på én gang
4 Comments:
Jeg håber virkeligt, at der rent faktisk er en der har været forbi! Ellers er her et link til lidt Tom & Jerry film: http://video.google.com/videoplay?docid=4566450909896480167
Håber du er nogenlunde ok?
@Bloggerella:
Nej, en sød kommentar! Og jo, en af mine venner ER faktisk på vej ud til mig netop nu. Ellers tak for linket. :-) Vennens Tom og Jerry-dvd havde han lånt ud, men han nævnte Snurre Snup som erstatning, hvilket jeg bestemt ikke synes er et dårligt byt *stille, skævt smil*
Jeg er nogenlunde okay. Fik bare en mega forskrækkelse til aften. Og jeg tror egentlig, jeg blogger om den, når den lige er kommet lidt på afstand.
De sidste par måneder har været usædvanligt hårde. Nu er det slut (er gået fra kæresten), og det er, som om det i løbet af i dag er gået op for mig (og min krop) præcis, HVOR hårdt det har været. Så jeg sover helt afsindigt tungt og prøver ellers at tage det ind, når vennerne og forældrene og chefen siger ting som: "Det er da helt forståeligt, du er træt og tyndhudet, Pernille!" "Und nu dig selv noget ro" og "Hvis du ønsker at holde lidt fri, så må du ringe, og så finder vi ud af det!"
At tage omsorgen ind kræver en erkendelse af, hvor tung en byrde jeg har båret. Min reaktion i dag er kommet fuldstændigt bag på mig - og dermed har dens i forvejen intense styrke slået mig i gulvet.
Men min ven har ret: Det skal nok gå alt sammen. *Smiler igen mat*
Jamen søde pernille...
Mange knus herfra.
@Alice:
Sød og meget sigende kommentar, du. Knus er godt. Næsten det bedste i en situation som denne. I kombination med Tom & Jerry er det næsten endnu bedre... *stille smil* Ingen grund til at søbe i selvynk, dog. Trods alt tog jeg selv beslutningen. Men fra flere kanter er jeg nu alligevel blevet anbefalet ikke at bruge energi på at bebrejde mig selv mit manglende overskud. Osse jeg må acceptere, at livet kan være lidt... "trættende"...
Send en kommentar
<< Home