På den gode side...
... har jeg det, som om denne dag har været den hårdeste i mit liv, hvorfor der nu nødvendigvis kun kan vente positive oplevelser forude.
På den mindre gode har jeg brug for at sove i hundrede år. Men hvad? Kaffe sku' vel nok kunne erstatte et enkelt lille århundrede...
Lommen
- hvis livet bestemt ikke er fuldt af bagateller, må man jo bare bagatellisere alt det alvorlige
Nedfældet af Lommen kl 18:01
9 Comments:
Også mange gode tanker, vibrationer og en portion ømhed herfra. Du ringer lige, hvis kaffen ikke virker, ikke?
@Maria:
Hm... Kommer livskraft osse i en negativ variant...? :-P Synes, det positive ligger i ordet. Men tak for den gode kosmiske energi. :-)
@Sine:
Ømhed er godt - især når man i nogen tid hovedsageligt har følt den i leddene... :-/ Heldigvis ender dagen vist alligevel en del bedre, end den begyndte. Kan være, jeg kan blogge om det på et tidspunkt, når det (forhåbentlig) er kommet lidt på afstand.
Hvis kaffen IKKE virker? Huh? Så ville jeg jo være faldet i søvn by now. :-P Det er nu osse tæt på - efter bare 2½ times urolig søvn i nat og 1½ bajer til aftensmaden... Sidder under dynen med den bærbare i sengen.
Glad for din tanke. Den varmede :-)
Selvom jeg ikke altid er meget for sms-mediet, så må du altså også bare skrive den næste uge hvis livet bliver hårdt, og kaffens virkning fortager sig. Også selvom jeg er i fremmede lande.
Stort knus og mange kærlige tanker til min ven.
Det lyder som om du har oplevet noget som altid vil være en del af fortællingen om dig og dit liv.
Håber du kan fortælle den så mange gange at den til sidst "kun" er en historie.
Gode vibes herfra :-)
@Toke:
Livet BLIVER ikke hårdt. Det ER hårdt. !-) Som Loveshop synger "i dag så bedre ud i går".
Meeeen trods alt... I dag skinner solen ikke kun udenfor. :-)
Dejligt at vide, at du er dér. Og nu er sms jo nærmest MIT foretrukne medie *ahem*, så... :-P
@Beo:
Jeg har det med dig lidt som jeg har det med Livsnyderen (www.livsnyder.blogspot.com) - måske er det, fordi I er lidt ældre end mig:
Det er rart at vide, at nogen "passer på mig" I har vendt mange af tilværelsens problemstillinger lige at par tusinde gange mere oppe i hovedet end jeg! Du har helt ret i din formodning, som du udtrykker godt (om end måske lidt for postmodernistisk til min smag :-D): Efter i går er fortællingen om Pernille en del anderledes - nu skal jeg lige ha' omskrevet fortællingen. Den slags tager erfaringsmæssigt lidt tid...
*God karma tilbage fra én følsom sjæl til en anden...*
Godt nok, Pernille...jeg ved ikke engang hvad postmodernistisk betyder - men jeg har været postbud i to dage. Gør det mig til postpost?
Jeg vil gerne være lommepasser :-)
@Beo:
Du ska' ikke være ked af, du ikke ved, hvad begrebet 'postmodernistisk' dækker over. Tror jeg nu heller ikke, du er... :-) På universiteterne skændes forskere stadig om det - og de studerende får forskellige udlægninger, alt efter hvilken sammenhæng begrebet indtræder i...
Men for nu alligevel at prøve at forklare - og for mig selv finde ud af, hvad postmodernisme viiiist nok er:
Det var postmodernisterne, der opfandt begrebet 'fortællinger' anvendt på den måde du osse brugte det i din kommentar (meget sjovt som begreber breder sig, osse til folk der ikke ved, hvor de stammer fra, i øvrigt).
"De store fortællinger" er de fællesskaber af (næsten) enslydende overbevisninger, tanker, følelser, problemstillinger, som personer af den samme generation trækker på og kommunikerer ud fra. Vi har altså samme referenceramme. Disse fortællinger bliver en (fattig?) erstatning for tidligere tiders religiøse/politiske tilhørsforhold . Religion er jo for mange af os ikke så vigtigt længere, og politik er nærmest mere en del af en større livsstilspakke (bvadr for et ord, hva'?!) Sådan noget med at inddele befolkningen i livsstilssegmenter, er fx typisk postmodernistisk. Det er inddeling af befolkningen efter deres "fortællinger", og ud fra fx Henrik Dahls segmentanalyser må man antage, at bestemte varer/tv-programmer/politiske partier/ferietyper/fritidsinteresser osv. er med til at skabe og opretholde de fortællinger, som vi helst vil "abonnere på"/forbinde os selv med.
Hvert enkelt mennesker danner altså fortællingen om sig selv. Denne indgår så i en større samlet fortælling om den enkeltes generation, samfund osv..
Hvad synes du mon om begrebet 'fortælling' efter denne fremstilling?
@Beo (igen):
Og så da i øvrigt - meget vigtigere: Dejligt, du vil være lommepasser! :-) Hvis vi engang tog ud og fik et slag pool sammen, ville der mon så for resten være tale om "lommebillard" *tøhø* Måske sku' jeg bare holde mig til engang at få snottet mig sammen til at tage ud og høre dig læse op? :-)
Nåååå....nu er jeg med. Tak.
Jeg vaklede mellem fortælling/historie - men den tvivl ville måske have været premodernistisk?
Anyway...jeg spiller ikke pool - højst en defensiv skomagerpot med sortlægning som kunstart.
Som farveblind går man jo efter blegt og mirakler - i enhver sammenhæng.
Glæder mig til at se dig lytte :-)
Send en kommentar
<< Home