Hårdt, men rigtigt
Beslutninger, der helt klart er de bedste for én på længere sigt, er langt fra altid de nemmeste at træffe... Sådan en beslutning har jeg truffet i dag. Det gør temmeligt ondt i maven, men det er ikke på "det her er forkert"-måden. Mere sådan "det her er meget vemodigt"-måden. Jeg er sikker på, I alle sammen kender det. På et tidspunkt skal jeg videre - sådan som nogle af jer helt sikkert osse vil fortælle mig i et forsøg på at opmuntre mig og se fremad. Lige nu må jeg affinde mig med at være trist nogen tid. Sådan er det bare.
Caramel
It won't do
to dream of caramel,
to think of cinnamon
and long for you.
It won't do
to stir a deep desire,
to fan a hidden fire
that can never burn true.
I know your name,
I know your skin,
I know the way
these things begin;
But I don't know
how I would live with myself,
what I'd forgive of myself
if you don't go.
So goodbye,
sweet appetite,
no single bite
could satisfy...
I know your name,
I know your skin,
I know the way
these things begin;
But I don't know
what I would give of myself,
how I would live with myself
if you don't go.
It won't do
to dream of caramel,
to think of cinnamon
and long
for you
Tekst af Suzanne Vega
Nedfældet af Lommen kl 18:04
8 Comments:
Hmm...sikke noget :-(
@Beo:
Ja, men det er noget fornuftigt noget. Trods alt. I hvertf ald, hvis der fortsat ska' være, om jeg så må sige, "liv i Lommen" fremover... Og det SKA' der jo. *Stille smil*
Okay...så.
*Bekymret på den nysgerrige, men ikke alt for snagende måde* Nu er du vel ikke helt skidt vel? Er det kæresten den er gal med? *varme tanker & varm kakao sendes hermed*
@AnetQ:
Tak fordi du spørger. Nogle gange må godt være nysgerrig på den omsorgsfulde måde *skævt smil*
Har det lidt bedre nu. Ja, jeg er gået fra kæresten, og det er en hård omgang. Se evt. næste post og mit svar til Bloggerella i den dertil hørende kommentartråd.
Nu skal selv b-mennesker sove...
Åh Pernille. Føler mig så dum. Har været alt for selvoptaget i de sidste par dage, til at opdage at du render rundt og har det skidt.
Lidt varme tanker skal du i hvert fald have herfra. Din kommentar i går, gjorde mig meget glad, og jeg sidder og leder efter et eller andet klogt at skrive til dig, men du har jo næsten sagt det selv.
Men selv om jeg er løbet tør for ord, skal du i hvert fald vide at jeg følger med på sidelinien :-)
@Szabo:
Naaarh, 'selvoptaget' kan man da vist ikke kalde det. Din kæreste er draget i krig. Mon ikke det er mere end i orden, at du vender blikket lidt mere indad end udad for tiden? *Kærligt smil*
Kommentarer behøver bestemt ikke være specielt "kloge" for at kunne varme, oplive og trøste. Det ved både du og jeg og de fleste i Blogland da vist osse. :-) Det varmer enormt meget at vide, at du følger med her. Og jeg er blevet både glad og overrasket, de gange jeg har fået en kommentar fra dig. Jeg er ikke sådan helt alive and kicking (dansk: kry og kællingefrisk), men det skal nok komme, og nu hvor der snart er gået en uge mærker jeg stadig under tristessen, at jeg valgte det rigtige...
Har altså tænkt lidt over det dér med at blive glad over "fremmedes" kommentarer til éns personlige liv.
Folk, der ikke selv blogger, forstår det nok ikke, men osse et fremmed menenskes medfølelse kan være SÅ rar at modtage! Kan godt være, nogen vil sige, at det er overfladisk og uforpligtende osv.. Men netop deri ligger måske osse en del af grunden til glæden: Dette menneske er IKKE "forpligtet" til at støtte, men gør det alligevel...
Blev helt rørt over, du ku' bruge min kommentar til noget, Mette. :-)
For mit vedkommende har jeg brug for lidt fred, og ikke at skulle ud og se omverdenen lige nu. Og så er det altså rart at man så alligevel ikke er helt alene, fordi der findes folk, der helt uforpligtende, som du også skriver, orker at bruge tid og energi på en.
Bloggere ER jo virkeligt et rart folkefærd.
Send en kommentar
<< Home