Glad ro

Nu har jeg på det sidste skrevet
nogle indlæg om, hvor svært det
dér med mænd og kvinder er.
Så nu må det være på sin plads
osse at fremhæve noget af alt det,
som gør mænd så uundværlige...

Og så gik man rundt og troede, at kæresten altid bare tog ting, som de kom, og derfor ikke ville gøre noget ud af, at jeg nu for første gang i en måned kommer op til ham. Men...

... han har fået sin mors opskrift på sin yndlingsgryderet, som han vil lave til mig, når jeg træt og udmattet ankommer efter seks timers togrejse
... han har gået og udvalgt film i sin store samling, som han særligt gerne vil vise mig og dele med mig

... han vil låne forældrenes bil, så vi evt. ku' køre en tur til Vesterhavet og blive blæst igennem
... han var i fuld gang med støvsugeren og opvaskebørsten i aftes
... og han har erhvervet sig et par lækre dyner, sådan så jeg nu kan få min egen dyne at putte under om natten, hvis jeg ønsker det (og jo, det er jeg typen, som godt kan ønske, for jeg er en værre kakkelovn hen på de sene timer... ;-))

At jeg ku' tro, han ikke ville sætte forberedelser i værk, er faktisk ret mystisk - grænsende til det tragiske. For sådanne ting, søde overraskelser, gør han faktisk meget i. Osse når vi er hver for sig. Og jeg smelter helt hver gang.
Hm... Jeg skal åbenbart virkelig lære det dér med at forstå, at nogen vil gøre så meget ud af mig og tænker så meget på mig, fordi de holder af mig. Må vist ta' et kursus. Eller noget...

Nu vil jeg forsøge at få bare lidt søvn i øjnene, inden jeg futter af sted fra København i morgen. Jeg glæder mig sådan!

Lommen - meget taknemmelig