Det er nu officielt: Mandag begår snart selvmord!

Jeg læste for nyligt, at den ugedag, der sker flest selvmord på, er mandag. Ligesom vi jo alle ved, at de fleste andre ulykkelige eller uretfærdige hændelser og uheld sker om mandagen...

På et eller andet plan får jeg altså så ondt af denne stakkels - evigt udskældte - ugedag.

Herregud, den har jo ikke gjort noget. Dens lod i livet er blot, at den følger lige umiddelbart efter weekenden, som vi alle sammen pakker med aftaler og forventninger. Hvad kan mandag nogensinde blive andet end et antiklimaks?

"Jeg hader mandage!", erklærer folk indestængt arrigt med fråden om munden eller offeragtigt opgivende med tøsefornærmede, udhulede kinder. Uanset hvad: De hader den. Ugens første dag.

Ingen tænker nogensinde på Mandag. Den lever sit eget upåskønnede, sølle liv og forsøger at lade være med at gøre sig (uheldigt) bemærket. Alligevel havner den altid i fedtefadet.

Så snart noget går galt, tjekker folk, hvilken ugedag vi har, og til deres egen bitre og harmdirrende tilfredsstillelse finder de ud af, at det er...: Mandag. Triumf! De vidste det bare! Det hele er Mandagens skyld.

Sådan er det. Og klodsmajorernes skuldre synker altid ned på plads igen, straks de indser dette faktum. Så har de én at skyde skylden på for alle deres ulykker, som de indtil for lidt siden ellers frygtede, at de sku' tage ansvar for.
De er lettede, er de. Uskyldige, magtesløse ofre for Mandagens udspekulerede ondskab og sadistiske humor.

Yeah right!

De eneste forpulede årsager til, at Mandag måske har lidt større sandsynlighed for at blive en lortedag end alle andre, er jo ganske enkelt...



... at vi alle sammen har fartet så meget rundt i weekenden, at vi mandag morgen trænger helt gevaldigt til... weekend og...
... at der er længe til, vi igen kan bilde os selv ind, at vi holder fri og styrer vores eget liv (mens vi jo i virkeligheden allerede er gået i gang med at planlægge alt det, vi skal nå i selvfremstillingens og perfektionismens navn næste weekend).

Gi' nu Mandag plads til at være det, han er:
En bundsolid, stabil kvalitetshverdag, som aldrig kunne finde på at rende med frække aftaler (og altid husker at ringe, hvis han bliver forsinket - hvilket han jo aldrig gør; med usvigelig sikkerhed tager han over, hver gang ham den halvtrætte Søndag må gi' op).

Mandag giver sig ikke ud for at være mere end det, han er. Ikke som forfængelige Torsdag, der hele sit liv har drømt om at være den evigt populære Fredag (og som når Fredag ikke hører det, præsenterer sig for pigerne som Lille Fredag i et desperat forsøg på at imponere). Ej heller er Mandag som den hæderkronede Fredag selv, der aldrig har magtet at stå ved sin forelskelse i Lørdagen. Lørdag, der er så smuk, fordi hun aldrig har træthedsrynker under øjnene. Hun står jo ikke tidligt op om morgenen, men tværtimod er en forkælet dame med et godt sovehjerte og vin til maden...

Gi' nu Mandag noget credit. Han er en sej fyr. På sin egen stille måde.

God (Man)dag til jer alle! :-)

Lommen - jeg er sikker på, at grunden til, jeg sov skidt i nat, er, at... *Ahem* Ikke noget...

NB! Jeg vil meget gerne gøre opmærksom på, at det stadig er kulsort udenfor og ret køligt, men der sidder altså en solsort og synger uden for mit vindue. Tag dén, Fredag!