tirsdag, januar 16, 2007

Det dér med mænd og kvinder #2

Hvis det ikke var, fordi det faktisk
er lidt komisk, så ville det da nærmest
være til at græde over...

Jeg fylder lige straks niogtyve
- ni-og-ty-ve, mine damer og herrer -
og først nu begynder jeg at forstå en
smule af, hvor forskellige mænd og
kvinder er, og hvilke konsekvenser
det kan føre med sig i relationer imellem
de to køn... Men bedre sent end aldrig da.
*Suk*


Tak for kommentarerne til min forrige post - de gav den efterlyste ilt til hjernen, og jeg føler mig nu ret overbevist om, at jeg i fremtiden vil være bedre rustet til ikke automatisk at fortolke de dér mænners adfærd efter den gamle, kvindelige skabelon.
Jeg er osse sikker på, at I ikke har hørt det sidste pip fra mig i denne sag, men lad nu dét ligge for denne gang... :-)

Et par stykker af jer udråbte i bemeldte tråd mændene til at være løsnings-/resultatfokuserede i stedet for procesorienterede. Jeg vil mit køn til trods tillade mig at være lidt løsningsorienteret alligevel. :-)

Jeg tror i høj grad, løsningen på de problemer, jeg beskrev i går, er at træffe nogle andre valg end dem, som ligger på rygraden. At kunne stoppe op og spørge sig selv (og osse gerne modparten): "Hov, er det nu rigtigt, når jeg opfatter det her handlingsmønster som tegn på at...?", før man bliver såret og ked af det og handler på den følelse.

Det er dumt at ha' lagt sig fast på, at mænds manglende spørgen ind skal tages som udtryk for manglende interesse - osse selv om det kan være mere end svært at se ud over sin egen næsetip og forestille sig, hvad årsagerne dog ellers kunne være. Som min ven Toke var inde på i ovennævnte kommentartråd, så kan der være mange andre grunde. Fx manglende evne/øvelse i at formulere de dér spørgsmål eller ganske almindelig generthed og berøringsangst - ikke manglende vilje.

Og som Mie gjorde opmærksom på, så er mænd ALTID interesseret i at drage omsorg for deres nære. Osse for kvinderne. På den måde ligner de to køn jo hinanden som de afarter af mennesker, de nu begge er... Det har bare i en vis udstrækning forskellige opfattelser af, hvad omsorg er - og hvordan den ytrer sig.

Mine egne 2 cents til det her er, at både jeg selv og mange andre piger og kvinder, jeg kender, er lidt for gode til at fokusere på det, mænd ikke gør frem for på det, de gør. Efter min mening er den verdensanskuelse rigtigt farlig og kan næsten ikke blive andet end ulykkelig for begge parter.

Hvis jeg fx altid fokuserer på hvad min far/min kæreste/mine mandevenner ikke gør, så risikerer jeg nemt, at jeg ikke får øje på og kan påskønne og oplives af de mange søde ting, de rent faktisk gør og siger. Og hvis jeg ydermere fastholder mig selv i (offer)rollen som hende, der holder dette evige regnskab, så affinder jeg mig med, at kvinder er sådan nogle, der ikke kommunikerer deres behov ud, men i stedet afholder gættekonkurrencer mere formålsløse end Casper Christensens...

Og dét er jo noget fis. For kvinder og mænd kan kommunikere sammen. Og det skal de. Og ja, jeg er dygtig med ord, men dét er måske ikke altid nok. I dag har det slået mig, at netop dét rent faktisk somme tider snarere er en del af selve problemet. For hvis man er ked af det og er pissevelformuleret og -velanalyseret omkring det, så signalerer det måske ikke liiige: "Jeg er rådvild. Trøst mig. Spørg ind."

Sku' vi så lige få lært at smide panseret, Pernille?! Helt! - Før vi bebrejder mændene, at de ikke kan se, at der er brug for lidt omsorg og kærlig lytten?

Lommen - "og DU læser kommunikation!?"

13 Comments:

Anonymous Daniel sagde...

Nå, nu føler jeg mig ganske givet en smule dum for ikke at have deltaget i diskussionen angående den tidligere post, men lad nu det være det.

Jeg tror at du helt sikkert er inde på noget af det rigtige hvor du nævner hvor hurtigt folk påpeger de ting de ikke får, i stedet for at fokusere på de ting de faktisk får.
Det samme tror jeg er tilfældet med en bog som "Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus", som netop fokuserer på forskellene mellem mænd og kvinder. Måske er det bare ikke interessant at snakke om hvad mænd og kvinder har til fælles?
I det hele taget vil jeg generelt gerne se hvordan folk har undersøgt disse ting, inden de begynder at vifte frem med deres best-sellere. Men jeg er også en af de dersens videnskabelige typer, så hvad ved jeg, egentlig?

17 januar, 2007 03:25  
Anonymous Toke sagde...

@Daniel: Dybest set er jeg nok ret enig med dig i, at det ville være noget mere konstruktivt at prøve at finde ud af hvad mænd og kvinder har til fælles, og så prøve at bygge sociale interaktioner ud fra det, men på den anden side kan det også være et godt skridt på vejen at finde ud af hvor vi IKKE er ens. Ligesom for at udelukke muligheder. Det kan jo også være brugbart for os videnskabelige typer :-).

@Pernille: Tror du har helt ret i, at man er nødt til at stoppe op og lige spørge modparten om hvad meningen egentlig er, før man farer i flint. Det er vist en bedre metode end at begynde at antage og digte ting selv :-).

Jeg vil så også give dig ret i, at du ofte kan virke som om du har så meget styr på det, at du egentlig ikke har brug for andet end et øre. Det kan være svært at få sneget sig ind i strømmen af velformulerede sætninger til tider *skævt smil*.

17 januar, 2007 09:37  
Anonymous Lenore sagde...

daniel>
Nu var det mig, der oprindeligt bragte "mænd er fra mars, kvinder er fra venus" ind i diskussionen. Ikke at jeg føler mig kaldet til at forsvare bogen af den årsag alene, men nogle gange skal man måske også tage ting for hvad, de er.

Bogen foregiver jo ikke at forklare videnskabeligt, hvorfor der er forskelle på mænd og kvinder. John Gray tager udgangspunkt i hans erfaring som parterapeut og psykolog til at påpege nogle af de typiske problemstillinger eller misforståelser mellem mænd og kvinder og kommer med anvisninger på, hvordan man kan skabe en forståelse for sin partners udgangspunkt. Det er meget uvidenskabeligt, men det gør det jo ikke nødvendigvis ubrugeligt. Hvis man kan genkende sig selv i noget af det og bruge det til noget konstruktivt, er det vel godt nok.

Det kan ganske givet være interessant at fokusere på, hvad vi har til fælles, men det er måske sjældent der, problemerne opstår.

En mere tungtvejende kritik af bogen er måske, at den antager, at henholdsvis mænd og kvinder er homogene grupper, og at de konflikter der opstår mellem kønnene derfor er universelle og løsningerne ligeså. Men den kritik vil man i lige så høj grad kunne rette mod en tilgang, der fokuserer på lighederne mellem mænd og kvinder. For vi er alle sammen forskellige, og der er vel ingen one-best-way?

17 januar, 2007 11:15  
Anonymous Daniel sagde...

@Lenore:
Det er netop det sidste argument some jeg tror er det langt stærkere. Det er ikke at mænd og kvinder alle er ens. Tværtimod!
Jeg tror generelt at vi har at gøre med nogle brede fordelinger af personlighedstyper, som muligvis har deres middelværdier liggende forskudt fra hinanden.

På den måde har de meget til fælles, men individuelt varierer vi selvfølgeligt en hel del. Og jeg vil personligt mene at de individuelle variationer er langt større end kønsforskellene.

17 januar, 2007 19:15  
Blogger Maria sagde...

29 år, skøn alder.

Så fungerer min blog igen juhuuuueeee!

18 januar, 2007 12:03  
Blogger Marian sagde...

Enig med Daniel i at de individuelle og kulturelle forskelle er langt stoerre end de generelle koensforskelle.

Jeg kender kvinder som ikke lytter, og er resultatorienterede, og maend som lytter, giver omsorg og aldrig komemr med foreslag til loesninger.

Jeg tror, at den stoerste forskel ligger i noget jeg engang laeste et sted, kan ikke huske hvor det stammer fra:

Maend vil helst have et forhold hvor man staar med ryggen til hinanden, og er hinandens stoette, mens man orienterer sig ud i verden.

Kvinder vil helst staa med ansigterne vendt mod hinanden, og orientere sig mod hinanden.

Begge parter vender sig til tider om, kvinder ud mod verden og maend om mod kvinden, men slagsmaalene opstaar, naar kviden vil tvinge manden til at vende sig om oftere end han vil, eller naar manden vil tvinge kvinden til at vende sig bort oftere end hun vil.

Igen, det er en meget bred generalisering, men synes der er en vis sandhed i den.

Denne model postulerer at maend og kvinder har de samme foelelser, men ikke de samme behov.

En god kaereste forstaar dette, og goer sit bedste for at imoedekomme sin mandlige eller kvindelige partners behov - ved skiftevis at give og tage.

Saa simpelt man kan faa alt de indviklede foelelser til at lyde i teorien : )

18 januar, 2007 12:09  
Anonymous beologen sagde...

29 år...tsk tsk tsk :-)

18 januar, 2007 23:03  
Blogger Pernille sagde...

Nå, det ku' være blogindehaveren selv sku' melde sig på banen... :-)

@Daniel:
Jamen, det er da rart, vi kan blive enige om noget... !-D

Derudover interessant, at tråden her kommer til at dreje sig om noget mere abstrakt/"videnskabeligt", selv om disse par poster egentlig var ret personlige fra min side. Ikke at jeg har det fjerneste imod den drejning! :-)

Jeg synes til enhver tid, det er væsentligt (og interessant!) at diskutere, hvad de to køn har tilfælles - og dermed til syvende og sidst at debattere, hvad det egentlig vil sige at være MENNESKE!

Som jeg hører dig, er du lidt træt af, at man i disse kønsdiskussioner ofte debatterer, "hvordan mænd er" over for "hvordan kvinder er". Det lader til, du og jeg er enige her: Jeg synes osse, det er brandirriterende med den slags generaliseringer, som får visse mænd til at føle sig mindre maskuline/mindre som "rigtige mænd" i lighed med kvinder, der heller ikke passer ind i stereotypen og derfor føler sig malplacerede.

Jeg vil OSSE meget hellere tale om personlighedstyper - som fx "indadvendte" og "udadvendte" mennesker. Egenskaber der tydeligvis ikke kan siges at være bundet op på biologisk køn...

Alligevel tror jeg osse, at Anetq har ret, når hun i den forrige tråd anfører, at de to køn i høj grad socialiseres (socialiserer deres repræsentanter indbyrdes) til bestemte typer adfærd fx ift hvordan vi tackler diverse problemer.

Resultatet bliver, at vi alligevel med nogen ret kan tale om, hvordan "mænd skal tackles" og "hvordan kvinder tænker". (Jf. Lenores forsvar for "Mars/Venus"-bogen). I diskussioner slipper man nok ikke helt uden om generaliseringer, der i sagens natur nu og da VIL blive for grove. Det vigtige er vel at holde sig for øje, at der ER tale om forenklinger af det, nogen i et svagt øjeblik ville kalde 'virkeligheden'...

@Toke:
Hm... Konklusionen bliver som så ofte før, at enten må jeg lære at holde min kæft eller osse må jeg leve med kun at høre mig selv snakke... !-D

@Lenore:
Tak for en rigtig god og klar udredning!
Jeg synes osse (som antydet i mit svar til Daniel), at disse diskussioner tager udgangspunkt i vores daglige oplevelser med de to køns interaktion. Og derfor generer det mig egentlig heller ikke, at det osse gælder "Mars/Venus"-bogen. Man må bare som altid opfordre folk til at være kritiske.
Håber da ikke, der er nogen der tror, at sandheden rummes i én bog - det være sig denne eller andre...

@Marian:
Jeg kan godt lide dit billede, som jeg synes illustrerer en klassisk konflikt i relationer ret godt.

Men som du selv så rigtigt skriver, så er der masser af kvinder og mænd, der ikke passer i de velkendte kasser (tro mig, jeg har tit følt mig ubehageligt "ufeminin"). Og derfor synes jeg da osse, at den konflikt, du beskriver, ikke som sådan handler ret meget om køn, men igen om indadvendthed versus udadvendthed.

Dette gør bestemt ikke problemstillingen mindre relevant/interessant! Jeg synes, det er overmåde væsentligt at finde ud af, hvordan disse forskellige personlighedstyper lærer at fungere sammen på en måde, der er berigende og konstruktiv for begge parter.

Og her noterer jeg mig, at jeg fx selv er en utroligt udadvendt person, men jeg er alligevel oftest den i et parforhold, som "vender mig imod forholdet", som du udtrykker det. Verden er sandelig ikke noget enkelt sted at opholde sig... !-)

18 januar, 2007 23:03  
Anonymous Daniel sagde...

@Pernille: Med tiden bliver vi måske mere ens? :)

Er emailaddressen du efterlod på min blog en god en at fange dig på? Jeg tænkte det kunne være godt at få genetableret kommunikationen en smule.

Og forresten undskyld hvis mine kommentarer ikke er så fantastisk velformulerede. Det er efterhånden meget længe siden jeg sidst har skrevet noget som helst på dansk og det kan jeg vidst godt mærke.

19 januar, 2007 02:51  
Blogger Pernille sagde...

@Daniel:
Som du hurtigt spottede, kan nævnte maildresse bruges på msn. - Og ja, du kan osse sagtens maile til mig på den. Så kan jeg eventuelt maile dig den "mere private" adresse ad den vej.

Dit danske er aldeles glimrende - læg dertil, at JEG var nødt til at slå op i en ordbog, da jeg kommenterede hos dig tidligere... :-/

19 januar, 2007 05:31  
Blogger Lizelotte sagde...

Mænd og kvinder osv... ja, det er jo et interessant emne, og jeg synes, der er blevet sagt meget fornuftigt både i dit, Pernille, indlæg, og i kommentartråden.

Min mand og jeg var faktisk til sådan et foredrag om mænd og kvinder og den lille forskel, med Martin Østergård, som ihvertfald SELV betragter sig som lidt af en guru.

Det var ikke nogen succes - vi gik hjem i pausen, fordi vi ikke kunne genkende hans billede af verden - overhovedet.

Har nogen lyst til at høre mere om oplevelsen, kan den læses her: http://livsnyder.blogspot.com/2006/03/da-den-lille-forskel-krte-af-sporet.html

Det går nemlig ikke ensidigt at fokusere på forskellene og skære alle over en kam, som har samme køn.

19 januar, 2007 11:10  
Anonymous Daniel sagde...

@Lizelotte: Efter at have læst den mere komplette beskrivelse af aftenen er jeg endnu mindre imponeret af denne hr. Østergård, må jeg nok indrømme.
Er det nogen jeg burde have hørt om?

Men det er netop det jeg mener om når jeg snakker om at dele mænd og kvinder op i to homogene, adskilte grupper. Vrøvl.

19 januar, 2007 19:00  
Blogger Pernille sagde...

@Lizelotte:
Mamma mia! Jeg er ikke ét sekund overrasket over din/jeres oplevelse med Martin Østergård. Desværre. De ting, manden ytrer, er simpelthen så gennemført stupide og uigennemtænkte, at jeg i nogen tid ganske enkelt gik ud fra, at han ikke mente, hvad han sagde. Men dét gjorde han... :-S
Kendte I ikke noget til ham, da I tilmeldte jer foredraget eller var I bare så flinke at gi' ham en chance på trods...?

@Daniel:
Østergård er sådan en "mænd er mænd, og de er alle sammen indrettet på samme måde (hvilket nærmest vil sige modsat af kvinderne), og de mænd, der påstår, at de osse har brug for at snakke om problemerne uden at være løsningsorienterede, at de kan ha' brug for at nusse og ikke bare for sex, eller som synes fodbold er kedeligt - ja, de lyver bare/har ikke erkendt deres mandlige side/er bøsser..." -person. :-S Sådan har jeg i hvert fald opfattet Østergårds holdninger, når han i perioder - desværre - har været ret meget i dansk radio og tv.
Meget betegnende kan han osse blive enig med Carl Mar-Møller om en hel masse (det er ham med "lær at dræbe en kanin med de bare næver for at finde din indre vildmand"-kurserne).

*Suk* Så hellere to måneders
feministisk bøsseævl... :-D

20 januar, 2007 02:58  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home