tirsdag, januar 09, 2007

Kuller

Jeg har prøvet at finde et passende ord. Nu har jeg endelig fundet det: Kulret. Det er dét, jeg er.

Erkendelserne fosser ned om ørerne i en grad, så de er ved at vælte mig omkuld. Jeg lærer nye ting om mig selv, om sammenhænge, om alt det, jeg - ikke - har troet på (som måske viser sig at være noget værd alligevel). Om alt det store, som man vist ifølge de fleste er en klovn, hvis man snakker om - men en endnu større klovn, hvis man aldrig tænker over.

Jeg lærer... og prøver at turde huske det nyforståede...

- Kærligheden tager pippet fra mig.
Jeg fatter, at jeg elsker for første gang. Første gang ja - fordi jeg aldrig har turdet det før. Jeg tør nu. Og samtidig tør jeg intet. Er bange for at blive væk. Eller måske mere bange for at blive fundet. Som da man var barn og legede skjul. Sad og holdt vejret, til det sortnede for øjnene, af bare angst for... at blive fundet.

- Eksistensen er blevet mere end eksistentiel - og hvad f... gør man så?? Ikke flere parader at klynge sig til. Så er det NU: Beauty at the Feast!

- Ironien og den absurde humor er satanædemig blevet nødvendige rejsefæller, men hvor de før var imprægnering, som sikrede mine fødder imod at blive gennemblødt i pletvist livskloge vandpytter, er de nu blot et tyndt, tyndt lag skosværte om mit hjertes støvlelæ'r. Ét større uvejr, og det er ude med dem - støvlerne...

- Fortiden har meldt sin ankomst (og jeg har, ska' jeg love for, fået min bekomst... - Men så længe jeg holder mit løfte...)

- Fremtiden holder mig hen i uro og forlanger at tænkes på: "Hallo, blev der sagt!"

Spænd sikkerhedsbæltet - vi flyver i går!
Lommen - kaospilot i eget liv

6 Comments:

Blogger Lenore sagde...

Hej Pernille.. jeg tror, du sætter ord på noget af det, som farer rundt i mange af vores hoveder. Et stadie, som nogen måske er i, andre ønsker at komme nærmere, og mange er bange for.

Når man blotter sig, risikerer man også at miste og blive såret. Men, selvom det er en gammel kliché, så hellere have elsket og mistet end aldrig at have prøve at elske.

Det er godt at tænke over det, men pas på med ikke at "tænke det i stykker". Nyd det. :-)

09 januar, 2007 11:54  
Anonymous beologen sagde...

Eddermame godt formuleret, Pernille.
Du kan grifle.
Så kan salig Mester Højholt værsgo komme med sit ellevte bud:
'Du skal ikke bedrive metafor'...
Det blæser vi ordfotografer en gammel stråhat.
:-)

09 januar, 2007 13:19  
Blogger Pernille sagde...

@Lenore:
Tak for advarslen om at "tænke ting i stykker". Behøver jeg sige, at - osse - dét har jeg tænkt meget over? !-D Spøg til side: Du har helt ret. Men hvis noget går i stykker, bliver det ikke pga mine tanker, er jeg heldigvis sikker på.
Jeg er heldigvis blevet langt bedre til at være fuldt og helt til stede i nuet. Tænkningen optræder mest, når der er PLADS til den. Jeg har opdaget, at det er godt at TAGE sig den plads nu og da...

@Beo:
Tak, tak. :-) Spørgsmålet er jo så, om jeg virkelig har formidlet det, som jeg gerne vil sige. Men somme tider er det måske osse bare fint at få læseren til at føle, man har formidlet det, han gerne vil læse?
Højholt: Tja... Hvis metaforerne kan være med til at beskrive Hovedstolen, så hvorfor ikke...?

09 januar, 2007 14:20  
Anonymous beologen sagde...

Tak spids for en dobbeltbundet replik.
Jeg er på dybt vand her, kan jeg mærke...blup blup blup...dead man gargling :-)

09 januar, 2007 14:55  
Blogger Pernille sagde...

@Beo:
Sjovt at du ser den som dobbeltbundet - kan godt se det, nu hvor jeg læser mine egne ord igen. Hm... Det ligger vist lidt for meget til mig at formulere mig sådan, når jeg er i tvivl og... kulret. !-) Så egentlig passer svaret nu meget godt til den aktuelle stemning, selv om det ikke var intenderet at forvirre nogen. :-)

10 januar, 2007 01:24  
Anonymous beologen sagde...

Det er vel altid noget at kunne sige at man har været intendator?
Jeg var exploratør inden jeg blev beolog.
Jojo...!
:-)

10 januar, 2007 11:43  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home