onsdag, december 13, 2006

Og hvad får jeg lige ud af dét??

I kender garanteret alle sammen følelsen af at indse, at der er noget, man har gjort helt, helt forkert... Igennem lang tid. Og det er gerne ift sager, hvor man egentlig godt vidste, hvilken vej man lige præcis ikke skulle vælge. Så opstår sådan en "nu lægger jeg altså hovedet ned i tastaturet af opgivelse og frustration over mig selv"-følelse nemt.
Sådan har jeg det i dag. Jeg har igen været hende, der ville bestemme det hele og kræve ind. Og der står så 1978 under 'fødselsår' i mit pas... Halleluja! :-S

Lommen
- det er umanérligt svært at skrive indlæg med hovedet i tasterne, men skidt - mit hoved er alligevel lidt et andet sted, som det (næsten) hedder...
*dybt suk*

6 Comments:

Blogger Lizelotte sagde...

Årgang 1966 siger hen over alle årene: Du kommer til at prøve det igen - men det bliver nemmere.

Især for en klog og reflekterende quinde som dig, Pernille...

13 december, 2006 22:13  
Blogger Pernille sagde...

@Lizelotte:
Tak for opmuntringen; er sikker på, man ku' få go' (livs)forstand af dig - men jeg tror sgu ikke altid, min "klogskab" er af det gode...
*Suk*

13 december, 2006 22:15  
Blogger Lizelotte sagde...

Tak selv Pernille....

..men seriøst, jeg er ikke så bekymret for dig. Du spotter jo selv dine "dårlige mønstre", og hvis du nu ser dig om i verden, vil du se masser af mennesker som kører rundt i sådan nogen mønstre hele deres f***ing liv uden at se, det er et mønster, og uden at evne at gøre noget ved det... de fatter ikke, hvad det er, der bliver ved med at ramme dem.

Men måske gør det også lidt mindre ondt på dem, netop fordi de er mindre reflekterende ... håber det næsten :-)

Men tro på dig selv, Pernille - du har så dejlig megen tyngde, selvironi og klogskab - samtidig med at du er sprød og sårbar er du jo også vældigt sej... bare vent til du bli'r lige så gammel som jeg er nu, så overgår du mig med flere hestehoveder... :-)

14 december, 2006 10:00  
Blogger Pernille sagde...

@Lizelotte:

Dér begyndte jeg så næsten at tude. Tak for din enormt søde kommentar. Hm... "Sprød og sårbar" over for "sej". Det var en meget, meget rammende karakteristik af mig. Med fare for at lyde patetisk, så tænker jeg somme tider selv, at jeg har skullet være sej i så mange sammenhænge i min opvækst, at der nu er "overtræk på sejhedskontoen"... Er blevet en meget sårbar voksen. Ved udmærket, at de færreste ser mig sådan. Snarere tværtimod. Har jo vænnet mig til at se sej UD...

Mht reflektionen har jeg hidtil altid tænkt, at den var en styrke. Nu ved jeg sgu ikke rigtigt. Den gør ondt for tiden. Har ikke rigtigt kræfter til at tænke mere...

14 december, 2006 13:20  
Blogger Lizelotte sagde...

Reflektion er vejen til al udvikling. Og jeg tror ikke, man kan vælge den fra. Ja - man betaler dyrt for at reflektere, men man udvikler en større klangbund af det - og dermed bliver glæderne også rigere.

...kender alt for godt til at være sej udenpå og sårbar inden i. Årene har nok gjort mig bedre til at integrere sårbarheden og sejheden, så man også kan se udenpå, når jeg er sprød... men som ung har jeg da oplevet at folk vadede hen over mine ømme følelser, fordi de mente, at det kunne jeg da sagtens holde til.

Ville ønske jeg kunne holde dig i hånden hen over den smertefulde vejstrækning, du går lige nu. For ja, livet gør rigtig ondt nogen gange, især når man tillader sig selv at mærke det.
Men alternativet - at lukke reflektionen ude - er jo heller ikke særlig attraktiv...

Jeg tror på, at din sejhed også rækker ind i dig, selvom du er en sårbar en. Go Pernille!! Der heppes på dig herfra :)

15 december, 2006 09:31  
Anonymous LomombaGuy sagde...

Sej og sprød...
det nye ord for det må vel være:

SJPRØD!

15 december, 2006 18:55  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home