Mysteriet dig

Første gang jeg hørte nedenstående sang, fik sprognørden i mig ordentligt krøllet ørerne (og hjernen med! :-)) Sangen er en duet mellem Lisa Nilsson og en norsk sanger ved navn Bjørn Eidsvåg, som jeg dengang ikke anede, hvem var. I dag ved jeg, at grunden til, at den smukke duet med den lidt pudsige tekst delvist er skrevet på nynorsk, og at det fx er derfor, der findes nogle ualmindeligt skarpe, ikke spor rullende r-lyde, når man lytter til den. Og når Nilssons svenske (med bl.a. rulle-r) så blander sig, skal det jo blive morsomt...

P.s.
Jeg tror nok, Eidsvåg var meget forelsket i en kvindelig præst (og fysikinteresseret), der brændte meget for sit fag, da han skrev teksten... Men vi kan vel alle genkende det at blive vildt fascinerede af et andet menneskes engagement i noget?

Mysteriet deg

du prate i vei om verdensrommets enorme dimensjoner
munnen løpe løpsk og auene e i brann
du tar meg med inn i nåken voldsomme, vidløftige visjoner
om uendelighet og svarte hål og Mars sitt svunne vann

men jag tänker på dom underbara ögona dina
på dina vackra händers perfekta fasong
och vad dom gör med mig när dom möter mina
som en fjäril blir fri från sin tråkiga kokong

ref: eg tenke på mysteriet deg
og under øve alle under: at du elske meg

din iver är stor när du går på om Gud och religioner
du stoppar inte ens när du tar en klunk med vin
jag blir yr när du tar med mig inn i dina reflektioner
det glädjer dig att se mig uti tafattheten min

men eg tenke på dei nydelige formene dine
på brystene som duve når du e engasjert
på dei vakre hendene som søke mine
kor tent eg blir når du e deilig alterert

ref: eg tenke på mysteriet deg...

eg e fortapt i deg men likavel heilt frelst
du kan få ka du vil av meg - når som helst
eg klar' ikkje å styra meg
eg begjære deg

ref: eg tenke på mysteriet deg...