torsdag, november 30, 2006

Hvorfor udnytter kvinder mænd?

Da jeg var nede i byen i dag, overhørte jeg følgende fantastiske dialogstump mellem to veninder, som sikkert har været omkring de seksten*. Ivrigt pludrende sad de og ventede på bussen.

A: "Og så spurgte Stephanie, hvorfor jeg ikke bare var sammen med ham alligevel og udnyttede, at han er pisserig. Han har jo megamange penge"
B (tydeligt fortørnet stemme): "Aj, mand! Man er sgu da ikke kæreste med nogen for at udnytte dem og bruge deres penge!"
A: "Nej, lige præcis. Det sagde jeg osse til hende!"
B (med meget sikker stemme): "Man er da sammen med nogen for at få sex!"
Jamen, så fik vi da det på plads! :-)

Jeg undrede mig efterfølgende en del over, at jeg i en alder af snart niogtyve, endnu ikke havde gennemskuet dét...

Lommen - det er dét, jeg altid har sagt: Man bliver klogere af offentlig transport!

*) Det fremgik i hvert fald af deres samtale, at de gik i gymnasiet, og de så meget unge ud.

9 Comments:

Blogger Unknown sagde...

De gik i gymnasiet siger du??

Min umiddelbare reaktion er hvad en "pisserig" mand vil med en pige som går i gymnasiet... den lader vi så stå lidt...













... og så spørger jeg hvem der egentligt ville udnytte hvem i den situation :-)

30 november, 2006 23:04  
Blogger Lommen sagde...

@Søholm:
Før du nu bliver alt for tøseindigneret (er der noget, der hedder det?)Mads, det hører med til historien, at det fremgik klart, at fyren heldigvis var jævnaldrende med pigerne. Kan godt se nu, at det måske ikke fremgik klart.

30 november, 2006 23:09  
Blogger Lommen sagde...

... ud af MIN gengivelse af situationen.

30 november, 2006 23:10  
Anonymous Anonym sagde...

Når man nu er fattig og dårlig til sex, så er jeg ret glad for at jeg allerede har overstået gymnasietiden.

Og mit forsøg på at score en rig mand gik jo frygtelig gal.

01 december, 2006 08:13  
Anonymous Anonym sagde...

Ja, kærlighed er åbenbart noget opreklameret .......
Lytter Lommen med andre steder? I Så fald, må jeg virkelig tage mig sammen, og hviske meget lavt.. GGG

01 december, 2006 09:00  
Blogger Unknown sagde...

@lommen

Det ændrer ikke meget ved pointen af min kommentar, bortset fra at man lige skal overveje hvad det er som gymnasiedrenge er MEST optaget af - hey, det cementerer jo bare min pointe ;-)

01 december, 2006 09:53  
Anonymous Anonym sagde...

Fremragende samtale at have overhørt :) Gid jeg havde været der for at at oplevet det personligt.

01 december, 2006 20:41  
Blogger Lizelotte sagde...

*GG* mon ikke de bli'r klogere ... når de bliver lidt ældre.

03 december, 2006 12:06  
Blogger Lommen sagde...

@Daniel:
Ja, jeg håbede jo så, at mit indlæg var lidt "som at ha' været dér selv" ...!-)

@Lizelotte:
Klogere? Haha - de blev allerede enormt gymnasieagtigt fnisende-flove, da jeg rent faktisk faldt i snak med dem og gjorde opmærksom på, hvor knusende morsomt, jeg havde fundet det replikskifte...
Tror ikke, det står SÅ slemt til med ungdommen, men jeg rapporterer lige, når jeg ved nærmere. :-)

06 december, 2006 16:20  

Send en kommentar

<< Home