lørdag, december 30, 2006

Jeg holder af hverdagen...

... skrev DanTurèll.
Det gør jeg osse. Hver gang den viser sig...

I perioder har jeg haft et mere end omtumlet liv. Ja, somme tider har jeg bare haft det, livet. Det meste af tiden har jeg heldigvis levet det. Min klare favoritudgave af tilværelsen er og bliver dog hverdagen. Uanset hvad jeg så ellers prøver, så er hverdagen den eneste edition af tilværelsen, man kan leve med i længere tid ad gangen, synes jeg. Og her ku' så følge en masse banaliteter om, at "man skal jo ha' noget sort for at kunne se det hvide" og den slags. Men det bliver ikke i min biks. Hverdagen er ikke "det sorte". Den er selve livet. Osse selv om den nu og da giver splinter i fingrene, gigt i lilletæerne og tandpine.

Nu savner jeg den. Igen. Men på en helt ny måde. For første gang savner jeg hverdagen, mens jeg står midt i den. Jeg savner at...

... ha' dårlige morgener, dumme morgener - hvor man sover over sig, og cyklen er punkteret
... ha' tomt køleskab, fordi der ikke var tid til at handle, hvorfor man til aften er tvunget til at spise rugbrødsmadder med leverpostej og spegepølse, der gik over udløbsdatoen i går
... misse bussen - kun for siden i den silende regn at opdage, at man har glemt paraplyen derhjemme
... række ud efter shampooen i badet - kun for med et suk og et lille smil at måtte erfare, at man i sin travl- og træthed i går kom til at købe body lotion
... indkøbsposens hank knækker på vej hjem fra supermarkedet, og varerne vælter ud over fortovet - selvfølgelig med en bakke æg først
... være dødirriteret, fordi jeg helt uventet har en friaften, og ingen af vennerne har tid til at komme over til en kop kaffe og en pandekage, fordi jeg ringer med alt for kort varsel
... være oppe at skændes med min mor, udelukkende fordi vi begge to har en kort lunte-dag og egentlig bare burde vente med at snakke sammen til i morgen

Alt dette (og meget andet af lignende livsvigtig, komplet ligegyldig karat) sker for tiden jævnligt i min såkaldte tilværelse. Det, jeg savner er, at min kæreste ikke boede knap 250 km fra mig, men kunne være en del af alt dette. Som andet end det kærligt og dejligt lyttende øre i en telefon, som andet end den varme, givende og lattermilde stemme i samme apparat. Som langt mere end en fantastisk mail i min inbox. Som andet end søde pakker og kort. Som andet end tonsvis af sms'er. Som andet end ord. Jeg savner et vidne til mit liv. Jeg savner at være vidne til hans.

Jeg tror, det er tydeligt, hvad jeg ønsker mig af 2007. Jeg ved heldigvis, at han ønsker sig det samme. Men der er lige en ny... hverdag, der skal skrues sammen først.

Godt nytår til alle - må jeres ønsker blive opfyldt!

Lommen - nu uden tag line...

3 Comments:

Anonymous Alice sagde...

Det kan jeg godt forstå det der med at savne at være vidne på første hold til den andens hverdag... men men men...

Nyd det nu! Nyd de søde mails, de timelange telefon-samtaler og de 1000-vis af sms'er der skal til for at overkomme den fysiske distance. og nyd, at den anden smider alt hvad vedkommende har i hænderne fordi du/han pludselig har et hul i kalenderen og kan komme på besøg og nyd hvor meget i prioriterer tiden sammen når i så endelig er sammen, fordi den tid er så dyrbar netop på grund af distancen.

Jeg siger ikke at distancen gør tingene bedre, eller at de 1000-vis af sms'er og søde mails vil ophøre hvis i ikke havde distancen - det burde de ikke gøre. Men når man har distancen, bliver de vigtigere og skal gøre det ud for så meget andet, at de fortjener at blive nydt.

Ps. og hverdagen skal være fantastisk, når nu man skal bruge så meget tid på den ;o)

Jeg håber at du må komme rigtig godt ind i det nye år... og at det må blive lige som du ønsker det :o)

30 december, 2006 23:43  
Blogger Lizelotte sagde...

Man er jo ikke forelsket, hvis ikke det er en prioritet at være sammen, så jeg kan sagtens forstå dig.

Håber I får kabalen til at gå op i 2007!

GODT NYTÅR til dig, sprøde og seje Pernille!

01 januar, 2007 12:12  
Blogger Pernille sagde...

@Alice:
Som jeg vist osse flere gange har udtrykt her på bloggen, nyder jeg bestemt kæresten enormt meget - distance eller ej. Jo, jeg bliver naturligvis glad for mails og sms'er, og de lange telefonsamtaler liver mig meget ofte gevaldigt op og giver overskud.
Men nøglen til, at det somme tider alligevel kan føles lidt som en ørkenvandring, ligger i noget af det, du faktisk selv skriver, nemlig:
"Men når man har distancen, bliver de [ordene] vigtigere og skal gøre det ud for så meget andet, at de fortjener at blive nydt."

Jeg er lige præcis lidt frustreret over, at ord skal GØRE DET UD for så meget andet. Hvor er det dog en ringe erstatning! Til gengæld er vi blevet ekstremt gode til at snakke om forholdet og om, hvordan vi snakker... Og dét er vel i og for sig et punkt, mange par aldrig når til.

Håber osse, du selv havde en god nytårsaften! De bedste ønsker for dig i 2007! :-)

@Lizelotte:
Det er jo lige præcis dét! Jeg er MEGET forelsket og hader nu og da hver og én af de 239 km, der er mellem Simon og mig i det daglige... Omvendt kan den evigt nervøse side af mig osse i glimt frygte, at vi ikke vil kunne få en helt almindelig hverdag (hvor vi selvfølgelig ikke udelukkende kan ha' såkaldt "kvalitetstid" sammen) til at fungere. Meeeen nu skal man jo heller ikke male en vis herre på væggen. !-)

Osse rigtigt godt nytår til dig, vise Lizelotte! :-) Vi blogges ved. :-)

01 januar, 2007 21:51  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home