Ondt i koordineringskirtlen...

Jeg har så én af de der dage, hvor man vågner op til dåd og beslutter sig for, at nu skal der altså orden på kalenderen. Orden på ting. Nu vil man ha' overblik, fordi grunden til, at man føler sig stresset, egentlig mest er, at man ikke har styr på, præcis hvor stresset man er, I ved nok...

Jeg har altid haft det sådan, at selv om jeg tit har mange aftaler (altså som i 'rigtigt mange aftaler'), så har jeg for det meste kunnet holde styr på det hele uden brug af kalender. Vi halvautister skal jo osse mærke, det er jul - eller noget.
En kalender er således for mig noget, man erhverver sig, når planerne braser sammen. Og jeg må indse, at det nu igen er på tide at købe én...

I går opdagede jeg (kun takket være Bedstevennen), at jeg var kommet til at love mig selv ud til to aftaler oven i hinanden næste weekend. Og den ene var altså en aftale, som jeg allerede én gang havde rykket, ikke? Altså, hvor utjekket har man lige lov at være??

Så:
Nu stæser jeg ned i byen og får købt den kalender
... og jeg har skrevet til læsegruppen og foreslået en mødedato
... og jeg har dobbelttjekket, hvornår mine eksamensopgivelser skal afleveres,
... og jeg har snakket med forældrene, så alle er enige om, hvornår det er, jeg tager op til dem og laver andesteg
... og jeg har lovet min tandlæge, at jeg denne gang ikke falder om med influenza, men rent faktisk får lavet det hul i kindtanden, som jeg nu *gulp* kan se :-S
... og jeg er begyndt på oprydningen derhjemme
... og jeg har noteret mig, at jeg (som en af de sidste *ahem*) skal ha' betalt mit kontingent til fælleskassen her i Huset
... og jeg véd godt, at blogging er en nem overspringshandling. Men nu må jeg godt!

Sidst, men slet ikke mindst, er der nu styr på, hvornår jeg befinder mig i hhv. Thy og København. Altså ikke at jeg plejer at tage fejl, når først jeg er ankommet eller... I ved, hvad jeg mener.

Var der mere?! Nå!
Lommen - nu som voksen og ansvarlig*

*) Og dét endda helt uden kaffe...