Det gøres hermed vitterligt...
Hvem ved? Måske kunne man forestille sig følgende repliksskifte, når jeg engang er blevet gammel og gråhåret og har fået mig et barnebarn eller fire:
Barnebarn (med spændt mine): "Bedstemor - hvordan mødtes du og Bedstefar egentlig?"
Jeg: "Jo, ser du, det hele startede i en kommentartråd hos Sille engang for herrens mange år siden..."
Barnebarn (med store øjne): "Hvem er Sille? Hvad er en kommentartråd? Hvorhenne, hva' bedstemor?"
Jeg: "Jo, ser du - det var dengang det her med blogs var vældigt moderne...".
Barnebarn (med rynkede bryn i den glatte barnepande): "Blogs?"
[Indsæt selv længere bedstemoderlig forklaring]
...
Kort sagt:
Efter utallige forespørgsler fra både venner irl og bekendte i Blogland har jeg så endelig besluttet mig for at svare/bekræfte de nysgerrige masser:
Jo, jeg ER kæreste med Simon
- Er der i øvrigt nogen, der har en sjat mælk? Jeg kan se, jeg er løbet tør, og kaffe uden mælk holder da bare ikke. :-)
Nedfældet af Lommen kl 17:15
17 Comments:
@Maria:
Tak skal du ha'. :-) Nej, den kvindelige intuition kan man ikke narre. !-) Nu er du jo osse en trofast læser hos både Simon og mig, så det var vel lidt et spørgsmål om tid, før du (og andre) lugtede lunten.
Kærester???...addddd....!
;-)
Man skulle vist ha været både blind og småt begavet hvis man ikke havde fanget den for længe siden. Tillykke med det...og held og lykke :o)
Hvor sødt... og en god historie at fortælle når i engang bliver gamle.
Tillykke - og held og lykke - med det :o)
@Beologen: Ja, jeg lever osse selv ret splittet med denne perversitet i mit sind... !-)
@Sille: Var godt klar over, at DU nok havde regnet den ud! :-) Man narrer ikke dating-ræven Thorendahl, er jeg sikker på! (Ikke at jeg har prøvet hårdt at narre nogen...) :-) Men tak for tillykket, i hvert fald.
@Alice: Hov, hvor er dit link blevet af i dag? Nå, men i hvert fald: Tak for de søde ord. Nu glæder jeg mig til at høre, hvad DU engang vil fortælle DINE børnebørn... !-)
Dejligt at sej spontanitet har givet jer begge to mere krydderi på tilværelsen - tillykke med jer, Pernille!
"Du har gjort mig bedre til at... leve" - hvem ville ikke smelte (som en moden camenbertost) ved at få sådan en kompliment :-)
For jeg gætter på, at du fik den af Simon...
CameMbert naturellement...
@Eva: Du er altså én af de rigtigt seje bloglæsere - hold kæft, hvor kan du altså huske mange detaljer! :-) En stor kompliment, at nogen erindrer, hvad man skriver... Jo, det VAR Simon, der sagde det - og han er faktisk helt syg med ost (ligesom jeg), såe... :-D Og den med spontaniteten fanger du da vist meget godt... *Sidder lige pludselig og føler mig endnu mere forelsket - øh, som om dét var muligt* :-)
Mælk med kaffe i? Dét holder altså bare ikke :D
Kan vi ikke lave en noget for noget deal, så hvis jeg dropper Robbie Williams, så dropper du kaffe i mælken? :)
Sjov til side, så mange tak for alle de kommentarer. Hvis man havde været en følsom person, så var man næsten blevet helt rørt.
Det overrasker mig lidt at det var nærmest en offentlig hemmelighed. Jeg skal vist have efterset mit Ninja/Spion-uddannelsen.
@Eva, du siger også noget når du snakker. Både med hensyn til den forgående post, men også mht til ost. Spontan ost. Den er ny. Og hvem sagde at ost ikke virker på så mange planer? :)
Oste kan virkelig - ligesom Pernille - give en alt det man nogensinde skulle få brug for.
@Simon & Pernille: "Ost er en metafor for, hvad du ønsker at have i dit liv - hvad enten det er et godt job, et kærligt forhold, penge eller besiddelse, sundhed eller åndelig fred i sindet."
http://www.gad.dk/bog.asp?id=96575&sektion=12&kategori=70
;-)
@Simon:
Siden hvornår er DU begyndt at takke for kommentarer på MIN blog??! Fis lige over til dig selv, hva' makker! Havde du ikke en steg i vaskemaskinen, du sku' hjem og kigge til eller noget...? !-D
@Eva:
Har ALTID anet mig, at der ER noget mere med ost, end man lige går og tror. !-)
Gad vide, hvad det så gør for én - sådan rent eksistentielt - at spise meget af det på en MANDAG?
*Grubler* Nå, kun én vej frem til at besvare dét spørgsmål: Empiri! :-)
@Maria:
Tørretumbleren: Som altid en fin lille ordleg fra den frøken! :-D
Du bestemmer helt selv, om jeg skal hedde Lomme eller Pernille. I kommentarerne kalder jeg mig oftest Pernille. Og mit 'mærke' på selve bloggen er jo Lommen. Men osse for mig er det lidt flydende - og egentlig ikke så vigtigt længere, efter at jeg halvvejs sprang ud af anonymiteten og begyndte at blogge under mit fornavn. Andre steder kalder jeg mig tit 'Pernille alias Lommen', så folk ikke forveksler mig med andre Perniller i Blogland.
Jeg er pisse misundelig, det kan jeg lige så godt indrømme :-/ Men hvor er det fedt at kunne læse indlæg efter indlæg, hvor du bare bobler for vildt!
@Lucy: Hvad søren, Lucy!? :-) Læser du stadig med? Hyggeligt at "se" dig igen!
Ja, jeg er osse bare selv helt målløs over sagernes udvikling her - som sædvanligt har mit liv snigløbet mig meget effektivt og overrasket ved at "give" mig en kæreste fra den mest uventede front overhovedet: Blogland. Havde jeg virkelig ikke forudsagt! Men skønt er det!! :-D
S'følig læser jeg stadig med. Kan man holde op med det? ;-)
Hvor giver de de der kærester væk?
Hæhæhææhæææ... Nu er jeg jo sådan en, der er lidt bag om beatet i blogland, så jeg havde naturligvis ikke fattet en fløjtende bjælde før nu..
Eller havde jeg??? :D
Tillykke med suset, kære Pernillelomme....
Send en kommentar
<< Home