Hår
I Huset har vi alle sammen et køkkenskab. I sådan et køkken giver det RET mange køkkenskabe, som det ku' være meget kedeligt at se på. Men det har vi rådet bod på ved at klippe diverse avisoverskrifter, billeder og andet (vi nævner i flæng plasticblomster, krydderibøtter, bestik og hva-har-vi) op på hvert enkelt skab. Tanken er, at disse ting og ord siger noget om skabets ejermand - og det er faktisk overraskende, HVOR tit man er ved at omkomme af grin, når en overskrift således pludselig sættes ind i en helt ny kontekst. Bedst er det selvfølgelig når andre sætter noget op på éns skab.
Forleden opdagede jeg så, at en af bofællerne havde klistret en ny overskrift op hos mig. Den lød:
Især synes jeg, at tilføjelsen er dejlig i al sin nøgternhed. :-)
"Det her hår giver mig de samme muligheder som mænd har. Og det er jo egentlig meget interessant."
Og så tror jeg bare, jeg vil prøve at se bort fra, at det faktisk oprindeligt er noget, Ritt Bjerregaard har sagt...
1 Comments:
@Maria: Ritt-stilen - ville jeg være ked af, hvis nogen kaldte det. Jeg har en kort, for tiden rødblond høstak med lyse reflekser og en underlig, lang lys tot i nakken. Ikke meget Ritt over håret her. Men måske over det, der er nedenunder frisuren - hvem ved? !-)
Send en kommentar
<< Home