onsdag, oktober 25, 2006

Jeg er træt af at være sådan en furie...

... sådan én, der raser over de helt forkerte ting. Sådan én, der raser og midt i vreden godt ved, at det i virkeligheden er ting langt borte - i fortiden - der flammer op igen. Ting, som folk i nutiden ikke er ansvarlige for. Jeg er træt af at tro mig svigtet, forrådt og udstillet, når jeg slet ikke er det. Jeg er træt af, at fortidens spøgelser blænder mig og får mig til at såre de mennesker, jeg allermest vil ha' i mit liv, og som jeg behøver så meget. Jeg er træt af med disse vredesudbrud selv at skabe den utryghed, som jeg selv frygter og afskyr så meget. Hos mig selv og hos andre... For slet ikke at tale om hvor sindssygt træt jeg er af at være mig alt det her bevidst og alligevel, al-li-ge-vel, føle mig så magtesløs i situationen.

Jeg slår mig selv i hovedet. Jeg bebrejder mig selv. Og lad være med at sige, at det bør man ikke. For jo, det bør jeg her. Jeg bør komme til fornuft. Få fornuften og følelserne og minderne til at snakke sammen. Nu. Jeg slår løs og spørger mig selv, hvorfor det skal være sådan her. Jeg spørger mig selv, om jeg virkelig skal ofre alt på usikkerhedens alter. Skal jeg virkelig for evigt tro, at kærlighed er noget, man mister, før man har set sig om? På at tryghed aldrig varer ved? Og på at løfter bare er ord, blot fordi det var, hvad jeg lærte som lille?

Tag nu imod livet, Pernille! Du har jo aldrig været lykkeligere.
Tro nu på verden. Den lyver ikke, bare fordi et par mennesker i din nærhed gjorde det, da du var lille.

Skal jeg virkelig for altid barrikadere mig selv bag en vrede så voldsom, at jeg mister mig selv og alt, hvad der er mig kært i den? Skal jeg virkelig blive ved at græde i ensomhed i stedet for at vise min sårbarhed for dem, som det vedkommer? Skal jeg blive ved med at forhindre nogen som helst i at nå mig? - Og efterfølgende forpulet offeragtigt sige, at jeg er ensom, og at ingen vil ha' mig? De ville ha' mig. Én af dem så meget at han gik ned med flaget på at prøve at overbevise mig. Han forklarede sig selv til blods. Et par af dem troede, de fik mig, men mistede mig, før det rigtigt var begyndt. De svigtede ikke. Jeg troede, de svigtede. Eller rettere: Jeg troede, jeg vidste, de ville svigte. Og derfor turde jeg ikke.

Nu er spørgsmålet: Hvordan fanden lærer man at turde give sig hen? Hvordan lærer man at tro?

Lommen - nu med velfortjente spark til sig selv

8 Comments:

Anonymous Alice sagde...

Wow! Jeg bøjer mig i støvet og klapper i mine hænder... utroligt velskrevet!

Og så ville jeg selvfølgelig gerne komme med de berømte "rigtige" ord... desværre har jeg dem ikke.

Og hvem i alverden er jeg også til at give gode råd - jeg har jo så utrolig godt styr på det (ironi gør sig ikke så godt på skrift)

25 oktober, 2006 22:15  
Blogger Pernille sagde...

@Alice: Tak for rosen! Somme tider bliver det velskrevent, når man skriver direkte på følelsen, synes jeg. Nu skal jeg så bare lige lære at leve lidt mere på (og i) den, følelsen. Og helst den rigtige af dem...

25 oktober, 2006 22:29  
Anonymous Alice sagde...

Held og lykke med det... og finder du en formel hvormed man kan udskille den rigtig fra den forkerte, så sige du lige til ikk :0)

26 oktober, 2006 22:52  
Anonymous toke sagde...

*Forsinket kram*

Hvis det da er behøvet :-).

27 oktober, 2006 18:54  
Anonymous beologen sagde...

Det ER faktisk meget, meget velskrevet. Du skriver til Alice, at det hjælper at skrive direkte på følelsen...jajo...men det er langt sværere at forvandle så stærke følelser til noget tekst, som gi'r læseren muligheden for næsten at føle det samme.
Du kan noget, Pernille...måske er du ikke god til at holde rede i dine følelser (endnu) - men du kan eddermame skrive om det.
Og tro mig...jeg har læst en del...jeg er en gammel dreng.

28 oktober, 2006 09:49  
Blogger Pernille sagde...

@Beologen: Med et rigtigt min mor-udtryk: Ih, du fredsens! :-)Mange tak skal du ha'. Enormt fedt, at noget meget personligt kan virke vedkommende for andre! Noget af det allerbedste, synes jeg selv, når jeg læser andres tekster - på blogs og alle mulige andre steder.

Jeg blev helt overrasket over de positive kommentarer på denne tekst. Har tit svært ved at forudse, hvilke tekster andre bedst kan lide... Ikke fordi jeg overvejer det SÅ meget mht. min blog. :-) Men selv var jeg nu langt bedre tilfreds med fx "Har du talt med din seng i dag?", som jeg dog osse fik flere (osse off blog) positive kommentarer på.

Igen: Tak for rosen. Det varmede meget. :-)

29 oktober, 2006 17:52  
Anonymous beologen sagde...

Du må vænne dig til at du er god!
Haha...jeg læser lige din sengesnakketing.
Jeg har også rost nogle af dine punkter i 101-tingen.
Du har en friskhed og en ligefremhed, men okay...måske er du een af dem, der "kommer til" at skrive noget godt - lissom de gode amatører i stjerne-i-5-minutter-programmerne på tv.
Udfordringen består i at kunne skrive godt - med vilje.
Men jeg vil vædde på at du kan komme op på fiskefiletten på kommando!
Vi må se ad.
Pudsigt at rose een, som jeg INTET ved om som person...kun at du vistnok er ung og lidt vild og sådan.
Nå...hej.

29 oktober, 2006 21:24  
Blogger Pernille sagde...

@Beologen:
Hm...
Vænne mig til, at jeg er god? :-) Ikke på vilkår! Hvor i alverden sku' jeg så hente kampgejsten til at fortsætte?? Lyder lidt for meget som at "hvile på laurbærrene", synes jeg. Der ER da heldigvis tekster, som jeg er fint tilfreds med - men langt flere, selvfølgelig, som der skal arbejdes med. Og af hvilke nye tekster heldigvis udspringer. Og dét er jeg egentlig meget tilfreds med - at jeg hele tiden kan blive bedre.

Være god på kommando: Kan jeg helt sikkert ikke! Mon ikke du for længst HAR gættet, at dét skyldes, at jeg helt generelt har det dårligt med kommandoer - og er lidt af en Rasmine Modsat, hvis folk virkelig er så tåbelige at (prøve at) kommandere med mig...? !-)

101-tingen: - Ja, det så jeg. :-) Og har osse svaret på din rare kommentar.

At du ikke ved noget om mig "som person" er vel lidt af en tilsnigelse, tænker jeg. Du har jo læst mine 101. Trods alt. :-)

Amatør: Hm... Hvordan defineres mon sådan én?

"Ung og lidt vild og sådan": Især "og sådan". Netop dét er jeg meget! Ramt på kornet, hr. Hansen! :-)
Vild? Dét er til gengæld mest noget, mit hår er. Onsdage mellem 16 og 17...

29 oktober, 2006 21:48  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home