Afstand

Somme tider kan den være pinedød nødvendig...
Som fx når éns nabo beslutter sig for at se en kavalkade af sit hjemlands vemodige spillefilm med blodstyrtnings-provokerende høj volumen en sen nattetime - jeg kan af forretningsmæssige årsager ikke oplyse filmenes titler, men dog kan røbes, at de helt sikkert hørte til i den humoristiske ende af spektret; min nabo grinte meget. Og højt...

Somme tider er den virkelig en lettelse...
Som fx når min mor i flere dage har pylret om mig og behandlet mig som en mellemting mellem en gæst (der skal serviceres, til hun, altså min mor, segner) og en lille pige...

Engang imellem er den en anelse upraktisk...
Som fx når jeg ikke har flere kontanter og har et køleskab, der indvendigt minder mest om Ålborghallen (det er meningsløst at ha' det, for det rummer ingenting). Så må jeg hele vejen ned til byen for at hæve penge og synes, det er forbandet bøvlet. (Har selvvalgt intet dankort mere - så voksen var jeg nemlig heller ikke, viste det sig... ahem - red.).

Andre gange ser jeg den som en smart finte...
Som når de mennesker, jeg bor sammen med, forbløffes over pludselig at støde på mig i fælleskøkkenet, fordi jeg har været væk i nogle dage. Med ét forvandler de sig til den personificerede nysgerrighed:
"Hej Pernille, længe siden! Hvor har du været henne?"
"Jeg har været et smut i Jylland."
"Okay. Hvad laver du dog dérovre?"
"Var ovre og slappe lidt af...".
Længere når de ikke, før jeg enten flytter fokus eller flytter mig.

Men lige nu...
Lige nu er den virkelig bare så ærgerlig og frustrerende. Afstanden. For os begge. 239 km. Det ' bare ikke i orden!

Og så et citat - selv om jeg kun modstræbende hopper med på den her meget oppe-i-tiden ting med, at alt klogt ikke bare kan, men skal leveres i en one liner (osse kendt som en aforisme, men det er dér vist ikke længere nogen, som ved, hvad er*...):

"No distance of place or lapse in time can lessen the friendship of those who are thoroughly persuaded of each other's worth"

Robert Southey, britisk romantisk digter (1774-1843) - hvis ord, jeg jo så bare må sætte min lid til!

Lommen - nu og da afstandstagende ift afstand...

*) Fik jeg nævnt, jeg har følt mig pletvis gammel og bitter i dag? !-)