Femilet: En ikke-post
Nå, men altså, Liselotte Livsnyder, som taggede mig, og alle I andre...
Jeg har tænkt en del over det her med, hvad feminismen har gjort for mig. Og jeg må sgu gå til bekendelse: Jeg er BÅDE meget irriteret på feminister (af alskens slags) og på feminismen i sig selv (bl.a. fordi den er sådan et luftigt begreb af en idéhistorisk rodekasse, der kan bruges som forsvar og undskyldning for så meget bræk) OG jeg holder samtidig utroligt meget af den...
Så nej, jeg har ikke glemt, jeg blev tagget. Og jeg tænker, så hængslerne efterhånden mangler olie... Indlægget er dér lige om lidt. Jeg kan mærke det. I mit gigtplagede knæ - eller noget. Og hvis bare den post bliver halvt så frustreret, som jeg har været over at tænke det her igennem, ja, så... er vi vel på helt rette vej. Ikke?
Lommen - frustreret på den gode måde
1 Comments:
@Maria (min mest trofaste læser):
Ja, dét havde jo i hvert fald været mere konkret, men nok osse lidt kedeligere - mon ikke? :-) Nu er sagen så bare, hvad hulen der mon egentlig menes med 'feminisme' her? Som den blodfattige akademiker jeg nu er, sidder jeg selvfølgelig straks og vil definere alting, før jeg diskuterer det... !-)
Det var www.tersely.blogspot.com faktisk osse inde på for nogen tid siden; gode overvejelser hun gjorde sig!
Send en kommentar
<< Home