torsdag, november 23, 2006

Der er så uendeligt mange minder...

... og følelser, der skal føles igen og bearbejdes. Så store mængder af gammel smerte, at ét enkelt menneske sandsynligvis ikke kan bære det. Så er det godt, du har mig.

5 Comments:

Anonymous Anonym sagde...

Er det din blog, du snakker med?

23 november, 2006 13:11  
Blogger Lommen sagde...

@Lomomba:
Nej, jeg brugte vist min blog til det, man typisk bruger en blog til, nemlig at tænke højt...

23 november, 2006 13:29  
Anonymous Anonym sagde...

Tænk, jeg troede, at du talte til mig ;-)

23 november, 2006 15:18  
Anonymous Anonym sagde...

Ja, vi taler vel alle højt på bloggen..
Tak for din kommentar på min blog.
Jeg kan være et fjols, men måske jeg vågner på et tidspunkt..
Mange søde tanker
BrainOnFire

25 november, 2006 13:04  
Blogger Lommen sagde...

@Lucy:
Nej, dit nummer blev for én gangs skyld ikke ringet op. :-P *Driller*

@BOF
(haha, det er så dit alias hér fremover; ja, som du kan forstå antyder jeg, at jeg håber, du kommer igen :-)). Men til sagen:

Nemlig! :-) Altså, personligt har jeg både råbt, skreget, grinet og grædt nede i Baglommen. Om end det måske ikke altid fremgår lige tydeligt, hvornår jeg gør hvad...?

Kommentar: Så lidt! Og faktisk ikke spor bevidst, at jeg ikke har været forbi siden. Bare noget med, at jeg ikke er flink til at bruge min feed reader, men i stedet har alle blogs, jeg vil læse regelmæssigt liggende i browserens bogmærker. NU er du lagt ind. Så er du advaret. !-)

27 november, 2006 01:33  

Send en kommentar

<< Home