Hvorfor i alverden...
sku' det ta' næsten et halvt år at ta' tilløb til at udfærdige en mail??! Når den tog 5-10 minutter at skrive...
Hvorfor så mange søvnløse nætter? Hvorfor så megen skyldfølelse? Hvorfor så megen tvivl og mavepine?
Og hvorfor nu en sådan frygt for svaret?
Lommen - i Helvede skriver man speciale...
Nedfældet af Lommen kl 11:27
10 Comments:
Øehm ... hvorfor skulle det så det? Jeg er vist lidt bagud, for jeg er ikke helt med på, hvad du taler om her :}
@Lucy:
Du er skam ikke bagud. Ville bare ikke trætte Blogland med kedelige praktiske detaljer fra nabostaten Specialeland :-)
Jeg har ganske enkelt - som i så mange andre sammenhænge - "blot" været alt for længe om at indse, at det er helt i orden, hvis jeg har brug for at sige "hjælp mig - jeg er kørt fast".
Prøver nu at fejre, at jeg endelig tog mig sammen i stedet for at ignorere problemerne og få mer eog mere ondt i mave og nattesøvn - men har svært ved at lade være med at slå mig selv i hovedet for min egen dumstædighed/stolthed i stedet. :-(
Ja, hvorfor skal det så ta' så lang tid? Tja... Vel meget banalt, fordi jeg stadig prøver at opretholde mit selvbillede af hende, der kan klare alting selv. Gør det desværre RET svært at lære noget som helst af nogen. - OG at ta' imod omsorg, for dén sags skyld osse.
Nå... Har travlt med at klappe mig selv på skulderen *host*, så jeg må løbe... !-)
Ohhh føler SÅ meget med dig...får stadig ondt i maven om tanken om hvordan det var...Det er ja...et helvede...
@Sille:
Hæhæ - tænkte faktisk på dig, da jeg underskrev den post. Ved ikke engang helt hvorfor, for så mange problemer synes jeg ikke, jeg hørte om hos dig dengang?
Men du er jo i hvert fald et af beviserne på, at det kan lykkes - og at humanister godt kan få noget at lave bagefter... Hep!
Ja, den kender jeg godt, men jeg prøver altid at tænke på, hvor ofte jeg faktisk får en (meget) positiv respons, når jeg rent faktisk tager mig sammen og skriger "HJÆLP!".
Godt for dig, at du fik det gjort *hi5*
Mine problemer lå mest i, at jeg ikke kunne finde ud af skidtet...og ikke kunne få de sidste ting på plads.. Jeg vil sige, at jeg er stadig i grundstress situation...det er faktisk en lidt uhyggelig oplevelse...jeg mener, det var jo bare en opgave ik...
Men det hjælper efterhånden på det. Men ja, føler fandme med dig...for fedt er det sgu ikke... Men der er desværre kun en vej :o)
Flot at du fik det gjort... jeg håber at du får hjælpen.
Men altså det der speciale, er det ikke dybt overvurderet? og hvorfor, hvorfor, hvorfor kan man ikke få lov til at lade være med at skrive det, når nu alle problemer i hele verden ER løst? og hvis der er nogen tilbage, ville det så ikke være bedre at få vejlederne til at løse dem... de er jo så kloge?
... Men ellers er jeg ikke så sur over mit statsborgeskab i specialeland...
@Alice:
Helt uden at vide det fik du så med netop dén udmelding motiveret mig ret kraftigt til at fortsætte specialeævret; hvis undervisere hos os sku' løse noget som helst (af betydning) ville det gå grueligt galt, er jeg overbevist om. Nu anser jeg lige pludselig mig selv for en sikkerhedsventil, som er nødt til at ta' sin tørn blot for at sikre et vist niveau... :o)
Hahahahah...Alice...tak for et godt grin at gå i seng på :o) Du minder mig om Pippi...(og det er altså et kompliment i min verden)
Pernille: så har jeg da gjort noget godt idag ... eller... :o) jeg er egentlig heller ikke sikker på, at mine vejledere kan løse nogen problemer i den virkelige verden, men "hvis man antager at man har en dåseåbner..." kan de løse alt - og det synes jeg så de skulle gå igang med (mit speciale er inkluderet i det "alt", og ligger øverst.)
Sille: Tak :o)
Send en kommentar
<< Home