Det bli'r jo nok endnu en sang om kærlighed...
Det støvregner. Alligevel føler jeg gadedrengehoppene ligge på lur i benene.
Det er ikke helt nemt. Alligevel smiler jeg.
Musikken spiller højt på min mp3-afspiller. Alligevel er der dejligt stille inden i mig.
Du siger ikke noget. Alligevel véd jeg præcis hvad du føler.
Nedfældet af Lommen kl 04:59
10 Comments:
Pssst... jeg har tagget dig ;)
http://www.maetzke.dk/?WeblogID=125
Aha, det var så forklaringen på "Al erfaring..." indlægget... :)
Smil, larm og op lidt højere! Tænker at du i har fortjent det :o)
Man skal bare *ikke* bevæge sig herind, når man sidder og savner et eller udefinerbart, der *kunne* være en kæreste :-/
Jeg hader lykkelige mennesker ... aij, ikke rigtigt.
@Alice M:
Ih, du milde - knap er man sluppet af med én tag-opgave (om feminisme), før den næste melder sig på banen. :-) Denne synes dog noget mere overkommelig... !-)
Overvejer nu og da, om Blogland ikke snart burde tagge om tagging...
@Lomomba:
Øh... Nu var der egentlig ikke som sådan nogen mere aktuel/konkret årsag til, at "Al erfaring..."-teksten blev til. Formuleringen kastede bare lys over det pudsige og paradoksale ved begrebet erfaring, synes jeg. - Og rummede så i øvrigt et gran af mere OVERORDNET sandhed ift hvordan jeg har det med erfaring. Så egentlig er jeg da lidt nysgerrig efter at vide, hvilken sammenhæng du mon ka' ha' fundet mellem indlæggene. :-)
P.s. Havde du i øvrigt ikke en blog engang??
@Alice:
Jamen, tak! :-)
- Men egentlig er det jo noget underligt noget, det dér med at vurdere om nogen har "fortjent" noget, ikke...?
Nå, dét og tilfældighed og meningen med det hele og retfærdighed og andre ubetydeligheder ku' jeg skrive et MEGET langt indlæg om, men det må blive en anden gang, hvor jeg IKKE har haft en lang arbejdsdag - med tømmermænd *ahem*. !-)
@Lucy:
Måske du sku' finde dig en rigtigt sur og bitter blog et sted? !-) Nej, spøg til side!
Blev sgu helt paf over din kommentar; den fik mig til at tænke, at her sidder jeg midt i lykken og så gjorde din betegnelse "lykkelige mennesker" alligevel sådan indtryk, fordi... fordi jeg pludselig ku' se mig selv udefra (og dermed se mig selv klarere indeni): Jeg er lykkelig! Det er jo dét, jeg er. Og dét var jeg lige ved at overse!?!?
Orv. Næsten flov.
Derudover må jeg da vist lige over hos dig og tjekke for en update på sagerne; det her lyder ikke alt for godt... :-/
Kombinationen af de to indlæg lignede det typiske koncept der går på at "efter det sidste break-up havde jeg lovet mig selv at det ikke skulle gå så stærkt næste gang - men nu er jeg forelsket igen (eller nu har vi aftalt at flytte sammen etc. etc.) og jeg er heldigvis ligeglad med at jeg brændte mig frygteligt sidste gang - selvom jeg ved jeg er dum - men nu må det briste eller bære" og i den dur.
Især mange kvinder plejer jo lige at sende sagen i udvalg (også selv om de faktisk har besluttet at give los, hehe).
Så det var bare mit umiddelbare gæt at det var sådan en "model" der var tale om :)
Og forresten, jeg har ikke haft blog. Ikke en der var kendt i hvert fald.
Så du kan ikke tagge mig hvis det er det du er ude på... :op
Det er også noget sært noget, det der med fortjeneste.
I min verden, kan man godt fortjene noget, uden at have gjort sig fortjent det...
Ok. det giver vist ikke meget mening, men sådan er det bare ;O)
@Lomomba:
Nå, på dén ficon! :-)
Men nej, du tager fejl - i mere end én ting:
For det første er der gået næsten to år, siden jeg kom ud af mit sidste længerevarende forhold. Så jeg anser fuldt ud mig selv for værende "ovre" det, selv om bruddet var mere end grufuldt. :-S
For det andet tænker jeg faktisk normalt ikke i den dér "jeg har brændt mig, nu skal jeg passe på"-skabelon. Forelsker jeg mig, så forelsker jeg mig - og som regel går jeg så efter fyren. Med mindre der er meget, meget gode grunde til at lade være. Disse har som regel ikke noget med erfaringer med andre fyre at gøre.
Tagge: Nej, det ved Gud i himlen jeg ikke vil! :-D Synes, som det vist fremgår i min besvarelse af den seneste tag-opgave, at det meste af det her blog-kædebrevs-fis, som det jo egentlig er, er spild af tid og tagger derfor sjældent nogen.
Tænkte såmænd bare i al sin enkelhed, det ku' være meget skægt at se, hvis du havde en side. Men det er jo set før, at folk efter en rum tid som blogkommentatorer osse selv får sig en blog. Især hvis de er "om sig"... !-)
@Alice:
Jo, det giver masser af mening - og jeg tror faktisk (endnu en gang), vi er enige... :-)
Send en kommentar
<< Home