Ka' I osse mærke det?

Det er muligvis ikke velset, at jeg skriver det følgende, men ved I, hvad der trods alt liver mig op midt i alt det forvirrende og dybe (som der nok skal komme noget om her i Baglommen)?

Når jeg åbner vinduet i min hybel, så lugter der nu af MULD. Når jeg ligger og er ved at falde i søvn om aftenen, så kan jeg pludselig oftere høre regnens trommen på taget (ja, for jeg bor nemlig øverst i Huset), vi har atter fundet tepotter og stearinlys frem i vores to fælleskøkkener, og i dag har jeg for første gang i noget, der ligner tre måneder, haft sokker på. Og så det grå lys og regn og rusk...

Jeg ER nok mærkelig, men jeg har altid godt kunnet lide efteråret. Ikke kun for regn og rusk, selvfølgelig, men da naturligvis osse for de anderledes solnedgange og ikke mindst de mange flotte farver på træerne i skoven. Nu er det osse snart på tide at dampe til Sverige og putte sig i Smålandsidyllen med tæpper, sweatre og varmedunk - der føles som Himmerige efter en lang fodtur i vandrestøvlerne.

Og så ikke ét ord om, at så er osse vinteren tættere på...

Lommen - nu med bittesmå, rare efterårsfornemmelser