fredag, juli 28, 2006

"Du tænker for meget!"

Det siger folk tit. Og - surprise - jeg tænker det tit selv.

Indtil for nylig har jeg gået og troet, at målet måtte være at komme til at tænke mindre. Ja, for man bliver sgu træt i kulen, og det hele kører jo helt rundt somme tider. Men hvor har det været frustrerende at forfølge den ambition, for det virker bare ikke for mig. Jeg kender egentlig ikke rigtigt til følelsen af "hvad jeg tænker på? Øh... Vist ikke noget særligt". Jeg tænker altid på et eller andet - da bestemt ikke nødvendigvis noget vildt klogt eller originalt. Mere indbildsk er jeg jo for f... heller ikke. Men jeg tænker ikke på "ingenting". Det gør jeg altså ikke.




Nu har jeg indset, at jeg lige så godt kan gi' op. Jeg har ikke en slukknap. Vi er nogle, der er konstrueret sådan, at vi bare kan fundere over alting. Det, som det i stedet gælder om, er at holde så mange som muligt af tankerne i den positive del af spektret.

Lommen - nu med ny, realistisk målsætning

4 Comments:

Anonymous Anonym sagde...

Hvor har du dog ret! Jeg bliver tit beskyldet for at tænke for meget og det bliver ofte sagt i en anklagende tone som tydligt understreger at det bestemt ikke er normalt at tænke overhovedet. Jeg har altid undret mig over hvorfor. Jeg føler at mange går glip af mange små ting her i verden ved ikke at tænke over dem. Og så er der selve svaret, hvis jeg spørger andre om hvad de tænker over. Ingenting! Jeg vil heller bruge tid på at tænke for meget over noget, end at bruge min tid på at tænke for meget på ingenting.

28 juli, 2006 08:35  
Anonymous Anonym sagde...

Er der noget særligt galt i at tænke ? Altså, du er jo som du er Lomme.
Du har jo helt ret i at det ikke skal blive negativt/destruktivt, men ellers synes jeg da det er et intelligent plus ! ;o)

28 juli, 2006 11:26  
Anonymous Anonym sagde...

Simpelt, kære Lomme: Meditation!
Og hvis det ikke er nok, så prøv med for lidt søvn, veganerkost, seksuel afholdenhed og hårdt, men meningsløst arbejde.
Hare hare, hare Krishna :-)

28 juli, 2006 13:16  
Blogger Lommen sagde...

@Anonymous I: Det er nu heldigvis ikke mange gange, jeg har følt, det var anklagende ment, når folk udslyngede det dérsens "du tænker for meget". Det har mere været medfølende på sådan en lidt: "Du er for hård ved dig selv og har for mange bekymringer ud af alt, hvad folk siger og gør og gætterier på deres eventuelle intentioner bag". Sådan en "drop paranoiaen, verden er jo til syvende og sidst et okay sted". Og det ER den jo egentlig - hvis man da ikke lige befinder sig i Mellemøsten eller noget...

En klog kvinde sagde engang til mig, at "hvad man ikke forstår, må man somme tider bare lære udenad". Dengang stejlede jeg vildt, for jeg er jo netop et hvorfor-dyr med fundere-syge i udbrud. Men i dag er jeg tilbøjelig til at gi' hende ret, hende kvinden: Du og jeg har det på en anden måde end "de tankeløse", og vores måde virker for os. Det dér "ingenting" virker for nogle andre. Osse selv om vi jo selvsagt overhovedet ikke forstår det. :-) Jeg minder jævnligt mig selv om, at jeg ikke er sat her i verden for at fortælle de "tankeløse", hvad de går glip af. De har ikke bedt om alle mine velmenende tanker, vel? Så må jeg skrive en blogpost i stedet. !-) Og se, dén tanke synes jeg egentlig, det er værd at holde lidt fast i... :-)

@Nelliken: Nej, der er bestemt ikke i sig selv noget galt i at tænke - faktisk diskuterede jeg så sent som i går med en ven, at eftertænksomhed og intelligens (som dog bestemt ikke nødvendigvis hænger sammen!) fx er noget af det, jeg tænder mest på hos fyre. Men i perioder kører jeg liiiidt for meget rundt i nogle negative tankemønstre, der ingen vegne fører (det sku' da lige være nedad). Det er dér, tænkeriet bliver problematisk.

Anonymous II(hey, stram lige op på alias-originaliteten dér! :-)): Hm... Du ku' principielt godt være én af mine veninder, men hun blogger osse selv og plejer ikke at gemme sig.
I hvert fald: Kan det komme bag på nogen - selvfølgelig mediterer jeg nu og da. Ikke noget religiøst eller noget. Som nævnt andetsteds her i Baglommen er jeg ateist. Men altså, det var meditation eller afholdenhed, ikke...? !-)
For lidt søvn er ikke noget, jeg prøver nu og da. Det er en livs(mangel på)stil... :-S

28 juli, 2006 17:06  

Send en kommentar

<< Home