tirsdag, juli 18, 2006

Nogen, der savner en mandag?

... Så kan de afhente den gratis hos mig!

Iiih, hvornår får jeg mig en ny bil/en humoristisk sans/en kæreste/en gammeldags is med tre kugler?? Folk spørger og spørger. Et af de lidt næsvise, gode gamle, standard- gadedrengesvar lyder: Når der bliver to torsdage i ugen. Oversat: "Aldrig - du kan glemme det, ka' du!"

Men denne uge er altså tæt på at være én af de ellers påståede utopiske med en dobbelt ugedag. Du vil måske hævde, at i går var tirsdag. *Ser indgående på dig* Ja? Glem det! I forgårs var mandag og i går var mandag. Og jeg vil gerne klage oppe i Direktionen, for hvem har nogensinde hørt om så dårlig en prioritering, hvis vi endelig skal eksperimentere med dobbelte ugedage? Mandag?! *Ser vantro ud*

Lomme, du vrøvler! Selvfølgelig er det ikke mandag to dage i træk! Har du måske beviser?

Coming up, bastards!

Mandag d. 17. juli starter med en sms fra den her fyr, jeg har noget mere end semidatet i den sidste halvanden måneds tid. Faktisk er jeg næsten dér, hvor jeg er begyndt at tænke på os som kærester. På mine ældre dage er jeg gået hen og blevet temmeligt kræsen (læs: Jeg ved pludselig, at ikke alle fyre, jeg forelsker mig i, vil være gode for mig at indlede et forhold til, og jeg har faktisk en idé om, hvad jeg har brug for fra et andet menneske...), så jeg ser ham osse som lidt af et mirakel. Vi er gode sammen.

Han beder mig om at skrive tilbage, når jeg vågner. "Der er noget, vi må snakke om". Okay, godt så. "Få det nu bare overstået", tænker jeg vist nærmest, mens maven allerede vender sig, da jeg trykker 'send' på mobilen. Han ringer så og fortæller mig, han vil have "en pause". Han "har stadig noget i klemme ift eks'en". Need I say: I am not amused. En ikke spor ny og da slet ikke spændende variant af "det er ikke dig, det er mig"-smøren. Jamen, fyffer-pyffer, altså!
Som den halvvoksne størrelse, jeg nu er, skærer jeg ind til benet og siger stille og roligt, at jeg synes, det er bedre, vi bryder helt. Så kan han evt. komme tilbage, hvis han kommer på andre tanker. Jeg vil ikke sidde med hænderne i skødet og vente på ham, og jeg er osse ret overbevist om, at der ikke skal så meget af den slags utryghed til, før jeg egentlig slet ikke tør projektet og derfor vil ende med at lukke af. Han må finde ud af, hvad han vil, må han! Hvilket han osse virker som typen, der skulle være i stand til. Faktisk virker han slet ikke som én, der gør i "pauser". Dét tygger min underbevidsthed så på resten af dagen.

Han siger kloge, følsomme, rigtige ting. Han er kort sagt på dette tidspunkt stadig værd at tude over. Han er nemlig osse stadig det bedste bud (og det er sgu et godt ét!) på en seriøs kæreste, jeg har haft det sidste halvandet år.
Vi lægger på. Jeg noterer mig, at det - ganske rigtigt - er mandag.

Ved opkald til den forhandler, der skal levere min nye computer, viser det sig (naturligvis) efterfølgende, at den ikke er ankommet til det lovede tidspunkt. Jeg kan nu ikke nå at få den inden min ferie. :-( Bare endnu en mandags-detalje...

Dagen igennem strømmer en masse ubehagelige følelser igennem mig. Jeg er underligt rastløs og har en ganske særlig fornemmelse i kroppen, som er svær at beskrive, men som jeg kender alt for godt: Det er min intuition, som forsøger at fortælle mig noget, som jeg ikke har lyst at høre. Om aftenen kapitulerer jeg. Jeg føler stadig, at det nok bare er mig, der er paranoid, men derfor kan der jo som bekendt sagtens være nogen efter én alligevel... Ergo ringer jeg til ham fyren og spørger ham - vitterligt uden at ha' noget konkret i tankerne - om der er noget, han ikke har fortalt mig, men som jeg burde vide. Jeg forklarer, at jeg hele dagen efter vores første samtale har haft en mærkelig fornemmelse, og at han må "undskylde, hvis det bare er mig", men...

Nå, men han havde så bollet hende eks'en fire gange (over en weekend), lige efter han var begyndt at se mig.
Efter at have modtaget nyheden hvislende distanceret (for han har ikke fortjent min vrede, som måske kunne være med til at lindre hans tydeligvis voldsomme skyldfølelse) noterer jeg mig endnu engang, at det tydeligvis er mandag.

I går finder jeg relativt hurtigt ud af, at Direktionen har klokket i det. Ugedagsgeneratoren har tydeligvis sat sig fast på *tadaa*... mandag. Da jeg hælder morgenmadsdrys op på min yoghurt, flakser det pludselig ud i den dybe tallerken med nogle små, klamme mølagtige væsner, hvis vinger hænger så uklædeligt fast i det, der sku' ha' været mit morgenmåltid. Behøver jeg nævne, at jeg ikke havde anden morgenmad i huset?

Nå, men jeg lader mig ikke slå ud. Efter en god nats hulken og rasen og råben og skrigen og tæveri af yndlingsdukken, ( som fordi den frustrede udgave af Lommen lige siden 4 års-alderen altid har banket hende, når hun [altså Lommen -red.] blev allermest skuffet, er fuldstændigt ramponeret at se på) er jeg nu allerede på: Jeg har fortjent bedre-stadiet, Det var da bedre, jeg opdagede det nu end senere-stadiet osse kendt som Der er andre mænd i verden-stadiet.

Ja, okaaaay. Gu' er jeg ej! Men altså, det er jo osse sådan noget, en blog er god til, ikke? At prøve at overbevise sig selv i de svære stunder.

Videre:
Jeg gik så på café med en god veninde i aftes. Vi tilbragte faktisk det meste af dagen sammen. Hun blev for en måned siden gået af en fyr, som lige pludselig efter fire måneders intens forelskelse og idel lykke, ikke gav lyd i flere dage og ikke var til at få fat i, og som så efter nogle dage kom og hentede sine ting hos hende. Hun havde spurgt direkte, om "der var en anden", eller hvad fanden der pludselig var sket (fyren havde et par uger forinden inviteret hende med på ferie!? - Altsååå). Men hun havde bare fået "det er ikke dig, det er mig - der er for meget rod i mit liv"-smøren.

Hun er overraskende hurtigt kommet sig, og det er dejligt at se. Jeg sidder så dér ved café-bordet i aftenvarmen over veninde-sandwichen og det ikke-kriminelle isvand og klager min nød over, hvorfor det osse lige skulle være ham den dejlige, som skulle lave det her trick på mig - når vi nu var så gode sammen, og jeg virkelig syntes, han var pragtfuld.

I samme øjeblik kommer hendes eks gående forbi bordet, hvor vi sidder. Han ikke så meget som hilser. Meeeeen... nu går han selvfølgelig osse sammen med den her betænkeligt jævnaldrende, betænkeligt smukke blondine...

Min veninde legede kortvarigt med tanken om at gå over og advare hende blondinen - ja, bare sådan kvinde og kvinde imellem. Ville jo være synd for hende den anden, hvis osse hun fik klamydia... Ikke?

Da vi drog hjemad, var det så, vi konkluderede, at denne dag helt bestemt var mandag II.
Nu er det så egentlig, jeg tænker, at det er fa'ens godt timet - ja, for man må vel formode, at der så ingen mandage er i den kommende uge. Hvis ellers antallet af mandage er konstant. Og dét er da perfekt. Eftersom jeg netop dér holder ferie.

Lommen - nu med knæk i tiltroen, men elsker stadig mænd

4 Comments:

Blogger Tossen sagde...

*Ahem* Lad mig være den første til at sige at jeg synes din veninde skulle have sagt det med klamydia. Han fortjener det.

Lad mig derefter forsikre at jeg i kraft af min bibeskæftigelse vil prøve at sørge for færre mandage i det kommende dage, uger, måneder og år.

19 juli, 2006 11:18  
Anonymous Acq - på ferie sagde...

Arghh, Lomme! Gid jeg kunne sige noget klogt. Jeg har haft et år fuld af mandage, så jeg aftager altså ikke din ene ;-)

Tilgængæld kan du få et par ubrugte fredage af mig, var det noget?

19 juli, 2006 22:17  
Blogger Mie sagde...

Bare tiden går laaaangsooooomt i denne uge, hvor jeg har ferie - så skal du ikke høre et kny fra mig ;-)

20 juli, 2006 12:34  
Blogger Pernille sagde...

@Tossen: Bibeskæftigelse? Haha... Tror, det er bedst at nedtone den kendsgerning, at millioner af mennesker verden over tilbeder en... studentermedhjælper? *Gisp*
(Til de, der ikke sku' ha' gættet det: Tossen er selveste Gud; han mente, netop dette alias ku' sløre hans identitet bedre...)

@Acq: Sejt, sejt, sejt - byttehandel med ugedage. Havde jeg slet ikke overvejet. Genialt koncept! Næsten lige så usselt som salg af menneskelige organer i den tredje verden. Hm... Hvor meget står sådan en "så god som ny"-fredag så i? Og ikke mindre væsentligt: Hvad med de fredage, hvor man (stik imod enhver beregning) kun fik drukket sig halvvissen og aldrig kom i byen? Skal de mon annonceres som "kun lettere brugt"? !-)

@Mie: Jamen, dét kan jeg da garantere dig, at den gør! Personligt bevæger jeg mig i hvert fald rundt i slowmotion for tiden, så jeg tror faktisk, det går præcis, som du ønsker. !-) Ellers henvend dig endelig hos Tossens sekretær oppe i skranken...

21 juli, 2006 15:17  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home