søndag, juli 16, 2006

Kan man det?

Godt så. Havde den her snak med en af mine veninder. Nu vil jeg gerne høre jeres mening derude i Blogland, for vi blev faktisk temmeligt uenige...

Set uppet er som følger:

En kvinde (lad os for nemheds skyld kalde hende A) tager til fest hos en af sine venner. Hun glæder sig til en dejlig aften i venner og halv- og helbekendtes lag. A er på dette tidspunkt hovedløst forelsket i fyr fra en helt anden omgangskreds og er i den noget humørsyge fase. Det er derfor lidt en lettelse for hende, at denne fyr ikke vil være til stede ved festen. Hun er med andre ord ikke på nogen måde "spændt op til lir" den aften.
Det siger sig selv, at hun så bestemt heller ikke regner med at være "påvirkelig" for eventuelle tilnærmelser fra fyrene ved festen.

Nu sker det utrolige alligevel: Et lillebitte interesse-frø begynder meget, meget langsomt at spire inden i A i dagene efter festen. En af de tilstedeværende, hun ikke tidligere havde mødt, virkede endog overordentligt interessant. A skyder det umiddelbart fra sig - for det kan jo ikke passe, når nu hun er smask-forelsket i denne her anden fyr, vel? Og hun kender jo slet ikke ham fra festen, som i øvrigt ikke giver noget som helst indtryk af at være interesseret. Faktisk forekommer han ifølge A en lille smule hånlig, om end på en drillende måde, over for hende.

Tre måneder senere er forelskelsen i ham den udenforstående imidlertid helt fordampet hos A. A har nu lyst at opstøve ham den interessantes mobilnummer og skrive og spørge, om ikke de sku' "drikke kaffe" en dag. Hendes pointe er självklart, at en fyr, som kan vække hendes interesse, mens hun tror sig allermest forelsket i en anden, må ha' ét eller andet, som det er værd at tjekke nærmere ud.

Se, her kommer jeg så ind i billedet...
Jeg tog nemlig i den her samtale mig selv i pludselig at være en meget nedslående og meget lidt dristig Lomme. Faktisk lød jeg enormt kedelig og desillusioneret, da jeg på et vist tidspunkt stillede mig uden for samtalen og lyttede til mine egne ord. Jeg hørte mig selv sige ting som fx:

"Mand, dét [at kontakte ham, det være sig via sms eller andet] ville jeg aldrig gøre! Du ved jo heller ikke engang, om han har kæreste på! Fuck, det ku' bli' pinligt"
A herself svarede, at: "Nej, men dét kan jeg sgu da finde ud af!"

Jeg sagde osse (og dét gentog jeg endda flere gange), at: "Men altså, vil du ikke under alle omstændigheder blive udråbt til enten den vildeste weirdo, stalker eller desperate, når han får sådan en sms efter tre måneder?!"
A, der er en modig kvinde, svarede: "Come on! Uanset hvordan han er indrettet, så bliver han da lidt smigret, Lomme!"

Men altså... Kan man det? Hvad mener I? Ville I selv gøre det?

Som I kan forstå, fandt jeg ud af, at jeg er en noget større kylling, end jeg selv havde regnet med, og det huer mig ikke helt. *Skævt smil* Nu skal jeg lige høre, om det bare er mig, der er mærkelig (eller om vi evt. kan slutte os sammen og stifte en forening...)

9 Comments:

Anonymous Nelliken sagde...

Gang i hende !

Jeg ville aldrig selv gøre det, men hatten af for initiativet - tror hun har helt ret, lige meget hvad bliver han smigret.

16 juli, 2006 19:58  
Blogger Pernille sagde...

@Nelliken: Gang i? Yes, sir! Altså nogle ret langt fremme i stiletten-veninder, jeg har dér!
Hm... Du ville med andre ord bare glemme alt om ham? Er det virkelig dét, vi siger, du og jeg (og sikkert mange andre)??

16 juli, 2006 20:01  
Anonymous Nelliken sagde...

Altså, jeg er en kylling. ;o)

Har i øvrigt også ret dårlige erfaringer med det modsatte. "Fylder" meget rent verbalt osv. i forvejen, og har - på den hårde måde - fundet ud af at de eneste fyre man/jeg scorer ved at være ekstra udfarende, er fyre der holder af at blive "styret" lidt.

Og dem giiider jeg ikke ;o)

16 juli, 2006 20:09  
Anonymous Nelliken sagde...

Men derfor kan det jo sagtens virke for din veninde. Og det er flot hun gør det ! ;o)

16 juli, 2006 20:11  
Blogger Pernille sagde...

@Nelliken: Det store mysterium er nu: Hvordan FILEN fik du mokket den dérsens tankeaflæsningsdims ind i mit hoved??? !-)

16 juli, 2006 20:11  
Anonymous Acq sagde...

Arj, come on - hun skal da klart kontakte ham, hvis hun virkelig tør det. Især hvis det ikke er én hun ser regelmæssigt.

Jeg ved ikke helt om JEG ville turde, det kommer MEGET an på situationen - kan jeg evt møde ham igen tilfældigt så vælger jeg klart den løsning, men hvis ikke så gælder alle kneb, incl. SMS´er og kaffe dates.

16 juli, 2006 20:12  
Blogger Pernille sagde...

@Acq: Du er helt sikkert en kvinde efter min venindes (pik)hoved (om du undskylder formuleringen; var bare for fristende *ahem*).
Hendes begrundelse for at give fanden i, om fremgangsmåden er lidt syret, var nemlig lige præcis, at hun helt sikkert IKKE render på ham fyren tilfældigt sådan lige med det første (HVIS overhovedet igen). "Og så må jeg jo tage sagen i egen hånd - synes han, det er for vildt, ja, så er han jo bare ikke mig", som hun fremturede. Og jo-jo. Det véd jeg godt. Men mand, min kyllingemave vender sig alligevel ved tanken om fingeren på mobilens send-knap... *glup*.

16 juli, 2006 20:16  
Anonymous Nelliken sagde...

Lomme: Wir haben metoden ! (eller noget)

Eller også er det "bare" så jammerligt indrettet, at 9 ud af 10 kvinder har den hér problemstiiling inde på livet. Hrmph. :-/

16 juli, 2006 20:28  
Anonymous Sille sagde...

(Lomme tak for mail:o)) Jeg ved at jeg nok burde vente med at svare til i morgen...har været til en meget våd familie frokost i det grønne...så deeet..

Nå men...kan det komme som en overraskelse at, at jeg har været der..??

Og ja, selvfølgelig skal hun kontakte ham. Det værste der kan ske, er at han siger...tak, smiler og nej tak!!!
Jeg mener, hvis en mand kan få en til at tænke i 3 md...så må det være værd at undersøge...

I mit tilfælde drjede det sig om en fyr fra en Nytårsfest...og han var der med en kæreste vel og mærket. Der gik en to tre md...og så fik jeg værtinden til at sende en fællesmail ud til dem der havde været gæster...med en opfordring om, at dele billeder fra festen... Og vupti så havde Sille jo pludselig både en mailadresse og en undskyldning for pludselig at være komme til at tænke på ham...(hvilket jeg jo havde gjort fra tid til anden i hele perioden ik)
Han svarede meget smigret...men han boede sammen med sin kæreste nu..så bla bla... Anyway... det var forsøgt!! Og det var rart!!

Alt godt kommer til den der venter....er noget VÅS!! DU er medskaber af DIT eget liv....så ind i kampen!!

Godt gået af din veninde...hende er vi mange der kunne lære en ting eller to af!! :o)

16 juli, 2006 22:51  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home