Astrologisk grundkursus part II

Der er nu gået cirka tre århundreder, et par verdenskrige og en madpakke, siden jeg sendte første del af mit astrologiske grundkursus om mænd ud i blogosfæren. (For formål og motivation se første del).
Jeg skal gerne indrømme, at jeg brugte nogen tid på at komme mig over chokket, efter at Anita i den debat, der opstod sidste gang, minsandten kunne konstatere, at hun har kendt flere mænd, som rent faktisk passede på mine beskrivelser... ;-) Det næste bliver vel, at jeg begynder at date mænd på min egen alder eller at teflonmænd bliver åbne og ærlige om deres følelser... Hva'beha'r?!
Anyways. Jeg har selv - som det hedder på godt nudansk - issues med et par af de stjernetegn, som beskrives i denne anden og næstsidste del af Lommens Astrologiske Grundkursus (tm). Håber, det skinner igennem eller… ahem... ;-) Og se så venligst bort fra, at vi lufttegn vist nok slet ikke har noget at gøre ovre hos jordtegn, som er dem, det drejer sig om i dag...


---


Velkommen tilbage i kommoden! Lad os springe lige ud i det og knalde hovedet ned i jorden med hjernerystelse og ondt i nakken til følge!
Første mand (og han er drolensplidemig mand, så selv tungnemme kvinder kan forstå, at de ikke forstår ham) er et jordtegn, nemlig stenbukken, mine damer!

Lad mig sige det sådan her: Hvis du falder for en stenbuk, så er du altså selv ude om det! Egentlig er det nærmest naturstridigt at forelske sig i ham, for han gør umiddelbart ikke meget væsen af sig, og det dér med at gøre sig til har han dybest set aldrig fattet pointen i. Hvis en stenbukke-mand reder sit hår, er det for at undgå at få det i øjnene. - Og så fordi sjusk i sig selv er betænkeligt. Han er så jordbunden, at det somme tider er til at få - om I undskylder mig - lange læber af! Hvis man i en større forsamling lægger mærke til en stenbuk, så er det højst sandsynligt, fordi han med sin panderynkende skepsis fremstår som lidt af et surt løg og ikke just en hyggespreder eller festentusiast. Men okay, kvinder er mærkelige. Og nogle af os vil jo bare gøre livet svært for os selv. Åh, at bringe glæde ind i denne vanskelige mands liv...! Åh, at åbne ham...! Men nej-nej, I kan glemme det, ka' I - stenbukkemanden bliver aldrig en lalleglad forelsket. Faktisk har han været gammel og velovervejet hele sit liv.

Han har derfor heller ikke meget andet end foragt tilovers for tvillingens pjattede, overfladiske flirten eller vædderen og løvens frembrusende, spankulerende facon. Vorherre bevares! Har de da ingen stolthed? Dét har Stenbukken, og hans stædighed rækker lige så aaaalt for langt, som den danske udgave af januar, der sjovt nok osse er stenbukkens måned. Det kan ikke være en tilfældighed, at januar kræver kamp og viljestyrke at komme igennem med det gode humør i behold...

Sådan forholder det sig osse med stenbukkens forhold til kvinder. Udfordring ønskes! Hvis du er typen, der stadser dig ud, kommer med platte vittigheder og i det hele taget er med på den værste (kort sagt: hvis du er nem), så kan du godt glemme alt om en stenbukke-mand. Men en halvkølig stil, mystik, konservatisme og ben i næsen, og stenbukkemanden er i dén grad "på"! Der går bare laaaang tid, før han selv forstår det. Selv tror han, at han har meget få kvindelige beundrere. I virkeligheden forholder det sig snarere sådan, at alle de kvinder, hvis nysgerrighed han har pirret, mister gejsten, før stenbukkemanden får taget sig sammen til at gøre en eneste lille tilnærmelse - hvilket for hans vedkommende ofte vil sige at gøre dig tjenester og være din trofaste solide, superbuddy.

Ergo kan kvinder, der bliver scoret af en stenbuk, godt regne med, at han har planlagt sit move i månedsvis. For i stenbukkens verden er planlægning det eneste, der kan forhindre katastrofer - så som for eksempel at han bliver til grin. Grin ad en stenbuk, og du har dig en tavs og skulende fjende for livet!

Der er imidlertid alligevel mange ting, stenbukken faktisk ikke kan hænge sig i, og som han ikke gider slås for. Men det, der betyder noget, bliver, som han vil have det. Det gælder især hans karrieremæssige ambitioner. Stenbukken er en stræber og en planlægger. Ikke en fedterøv eller en damptromle. Støt og roligt arbejder han sig hen imod resultater, der ofte ligger så langt ude i fremtiden eller så langt oppe ad den sociale rangstige, at alle andre tegn tager sig til hovedet over ham - de er jo ikke så kloge, at de kan se fremtiden så klart, som stenbukken kan...

At tage dig til hovedet kan osse du komme til at tilbringe en del år med, hvis du slår dig ned sammen med ham: Hvordan filen kan du blive så hysterisk over, at jeres håndværkertilbud af et hus efter otte år stadig er lige så kaotisk og "midt i processen hen imod at blive det bedste hus i kvarteret", når nu Stenbukken véd, at det står færdigt, som I (han) vil ha' det, om bare fem år??? Og hvordan kan det dog være så stort et problem, at der indtil da ikke er råd til at tage på en eneste ferie? Det er jo - stadig - bare fem år. I øvrigt er Danmark da dejligt om sommeren - og man ved, hvad man får: Dine forældres sommerhus fjorten dage i juli, hvor det pisser ned udenfor, og du og ungerne spiller ludo, mens din gør-det-selv-handy-stenbukke-mand roder med en defekt vandvarmer. Dét feriekoncept plejer da at fungere! Stenbukken forstår ikke dine tårer, som gør ham ked af det, og ingen kan blive ked af det som en stenbukkemand: Knuden antager nu form af et råbåndsknob, og din stenbuk surmuler og er indelukket i dagevis. Ingen skal komme og antyde, at han ikke kan løse sin arbejdsopgave - at få sit parforhold til at fungere!

Kort sagt, der er altid knaster på vejen mod målet – og er der en sjælden gang rent faktisk ingen problemer, så kan stenbukken slet ikke finde ud af det. Ofte vil han i de tilfælde forsøge at opfinde nogle vanskeligheder, så alt kan være, som det plejer. Somme tider må folk født i andre stjernetegn undre sig, for hvordan stenbukken på trods af denne livsanskuelse når sine mål, er en gåde. Han hverken truer eller smisker. Men han har et ganske særligt talent for at få folk til at indse, at netop det, han vil, er det eneste fornuftige...

Osse du kan kun undre dig. Når du kigger opgivende på ham og spørger, hvorfor soveværelset pludselig har fået den dér gyselige farve, ser han undrende ud og konstaterer så oprigtigt overbevist at: "Jamen, det var da dét, vi blev enige om, Skat!" Sandheden er, at I aldrig har diskuteret det (fordi du jo slet ikke regnede med, at I var nået så langt i det forpulede hus endnu). Men stenbukken diskuterer meget for og imod alting med sig selv, fordi han har svært ved at mærke, hvad han egentlig føler og derfor tror, at rationelle argumenter er det, man føler med. Derfor har han helt sikkert osse drøftet soveværelsets vægfarve indgående. Med sig selv...

Jeg vil anbefale dig at købe dig et par solbriller for at dulme synet af den skrigende vægfarve. Diskussion med stenbukken er halsløs gerning – og du vil jo også gerne ha’ nogen at snakke med over aftensmaden de næste par måneder i stedet for at mødes af den her mur af isnende tavshed, som du engang kaldte din kæreste ikke…?

Hvis du til gengæld roser hans valg af vægfarve, skal du bare se underholdning i særklasse. Stenbukke-manden er måske verdens mest beskedne menneske, og han er en klovn til at modtage ros. Nogle af os er for længst holdt op med at give komplimenter til mænd af dette stjernetegn. De bliver ganske enkelt så forlegne (og kan endda begynde at argumentere (!) imod de positive tilbagemeldinger), at det simpelthen er for anstrengende at blive ved at kæmpe for at for dem til at forstå, at der trods alt er ting, de gør helt rigtigt.

Til gengæld synes de så osse, der skal noget helt ekstraordinært til, før de roser andres præstationer. Sandheden er ofte den absurde, at stenbukken er så perfektionistisk, at han end ikke ser sig selv kvalificeret til at vurdere ungernes frembringelser fra formningstimen ("jamen, skat - jeg véd jo ikke noget om fingermaling. Det havde vi ikke i skolen!") Han forstår ikke, at alt hvad du og ungerne vil høre, er tørre fars anerkendelse. Det bliver derfor dit job at sige til ungerne, at det var flot, de scorede et mål til fodboldtræning i dag/fik ros af læreren i dansktimen/selv ryddede op efter sig i køkkenet og så videre. Mangen en kvinde gift med en stenbuk har trods troskab og stabilitet følt sig så smerteligt og evigt alene om børneopdragelsen...

Så hvis du tror, at vægten kan drive kvinder til vanvid med sin evige perfektionisme, så har du altså åbenlyst ikke mødt stenbukke-manden endnu. Hvor vægten er en æstetisk livsnyder og ynder at forkæle både sig selv og kæresten, er der derimod ikke rigtig nogen formildende omstændigheder ved stenbukkens høje krav. Han er på alle måder tør og nøjsom, ja, nærmest spartansk, selv når han en sjælden gang skejer ud og køber et eller andet til sig selv eller kæresten. Lav pris og god kvalitet kan sagtens forenes i stenbukke-mandens univers - og kan de ikke det, ja, så er der jo ingen udfordring, og hvorfor skulle han så købe varen? Se det i øjnene: Netop dette argument vil du støde ind i, hver gang du har lyst at forære dig selv et stykke nyt tøj. Det er ingen kunst at købe en Louis Vuitton-taske til flere tusinde kroner. Næ, at få den billigt - dét er noget, der rykker. Moralen er: Tjen dine egne penge og træk på skulderen, når stenbukken på sin karakteristiske gammelmandsfacon begynder at belære dig og ryste på hovedet ved synet af dine dyre indkøb.

Hvorfor er det så, at der alligevel er rigtig, rigtig mange stenbukkemænd med kærester? (Ikke glade kærester, men dog varige kærester...)

Man kan sige, at stenbukkemandens skepsis og pessimisme er en god børnesikring i betydningen "sikring imod kontakt med alt for unge, usikre pigebørn": De tøser, der ikke kan klare mosten og giver op efter en enkelt aften, siger ham alligevel ikke noget som helst. (Omvendt bliver disse pigebørn osse skånet for en mængde frustrationer). Pointen er altså, at han støver de stærke kvinder op (og nej, han er ikke ude på at få dine svage sider frem i lyset; hvis ikke du er lige nøjagtig så stærk, som du umiddelbart virkede, mister stenbukken hurtigt sin agtelse for og interesse i dig!)

Måske er det netop pga sin utilnærmelige facon, at stenbukken har ry for at være "sær". Sandsynligvis er det således først efter et stykke tid, at du plumber i, når diverse mere lettilgængelige typer (som er dem, du "plejer at falde for") er opgivet. Så meget desto mere ryger du lige luks i overraskelsesfælden. Først når du kommer til at lytte efter de dér små, underspillede udslip af lune fra ham (der næsten somme tider selv bliver overrasket over, hvor sjov han faktisk kan være), er det på tide at løbe langt væk, hvis ikke du da ønsker meget snart at finde dig selv fanget i hans kernefamilie-hverdag-og-trummerum jerngreb, der helt sikkert er alvorligt og frem for alt kvælende ansvarsbevidst ment.
Er du derimod én af de her kvinder, der gerne spilder din tid med at åbne såkaldte "knudemænd", så vil du - i hvert fald i begyndelsen - føle, at du er "kommet hjem" hos stenbukke-manden. Men hvis du forventer, at han nogensinde skal gentage den eneste kærlighedserklæring, du hører ham fremsætte (i en bisætning på én af jeres første dates), så må du tro om igen!

Ved middagsbordet
Du: "Sig det dér, du ved nok..."
Stenbukke-manden (forlegent kiggende ned i tallerkenen): "Hva'? Nå jo. Du laver altså den dejligste karrysovs!"
Du (mobset-forurettet): "Nej, at du elsker mig, da!"
Han: "Jamen, Karen-Margrethe! Det har jeg jo sagt!"

Ja, det har han. Syv år tidligere. For stenbukken overholder jo (som det ordentlige menneske han er) sine forpligtelser! Følelsesudbrud ligger derimod ikke til ham. ("Jamen, skat! Du véd da godt, jeg holder af dig!" er helt sikkert noget, en stenbukkemand kunne sige til sin kæreste. På en meget god dag...) Ligesom det meste andet her i tilværelsen er følelser nemlig en alvorlig sag. Og at kombinere dem med ord er slet ikke et koncept syet i stenbukkestørrelse.
Tip: Hvis han skifter dæk på din bil/reparerer din computer/køber den dér helt specielle salve mod fodvorter, uden at du har bedt om det, så kan du være ret sikker på, at der snart er frieri i vente! Især fodsalven er et utvetydigt romantisk signal; ingen - I-N-G-E-N - ved som stenbukken, hvad sygdom og elendighed vil sige. Sammen med Jomfruen er han dyrekredsens vildeste hypokonder, så at sørge for at hans nære og kære altid har hovedpinepiller, hæfteplaster og lignende remedier i huset, er en helt naturlig ting for ham. Guderne skal vide, at dét er heldigt - der bliver nemlig god brug for både piller og plastre med alle de hovedbrud og småskrammer, du vil blive udsat for i hans selskab...

I modsætning til vandmanden, der grundlæggende elsker alle mennesker, og derfor ingen elsker (og som spreder tjenester og smågaver med rund hånd om sig, uden at man af den grund skal lægge noget som helst romantisk i dét), er Stenbukken (jf. fodvortesalven) rystende velovervejet, når det kommer til tjenester. Bagatellisér aldrig en stenbukketjeneste. For din egen skyld gør du klogest i at forstå, at den rummer store, alvorlige løfter, som du forventes at reagere respektfuldt på! På en eller anden måde lykkes det altid stenbukken at gøre visse kvinder totalt afhængige af den der trygge far-fornemmelse, som han spreder om sig med sin særlige form for assistance. Og når han så en dag pludselig tror sig forsmået, fordi du viiiist nok har smilet til en anden mand, og du derfor med ét står uden mekaniker, malersvend, rengøringskone, massør og forstående sparringspartner at tørre din seneste hjertesorg af på, så er det bare for sent.

Du går ganske vist en del praktiske besværligheder i møde, fordi du mangler din stenbuk, men lad nu alligevel være med fortvivlet at ringe til ham, når der springer et vandrør. Lad være med at ringe og fortælle ham, at det i virkeligheden er ham, du elsker. Selv om det i virkeligheden lidt er det, han håber, vil det nemlig osse gøre ham mistænksom: Hvad der kommer let, har jo ingen interesse. Desuden tester han dig faktisk lidt: En kvinde, der vil insistere på at klare vanskelighederne selv og dermed er lige så stædig og målrettet som han selv, er jo osse sandsynligvis en kvinde efter stenbukkens hoved. Han løber så naturligvis den risiko, at du ender med at ligge i med et eller andet fesent, selvsagt let-på-tråden stykke luft- eller ildtegn af en blikkenslager. Eller allerværst: Han finder ud af, at han ikke er din uundværlige praktiske gris. Men sådan er livet. For stenbukken vil det blot være en bekræftelse af hans grundantagelse om, at intet i hans liv kommer let til ham.

Lad ham komme sig over sin mobsethed, så skal han nok vende tilbage. Følelser, der har været så længe under opsejling, forsvinder ikke så let, selv om stenbukken sikkert er stædig nok til at satse på det! Han har som før antydet svært ved at håndtere spontanitet, og selv om impulsive kvinder alligevel fascinerer ham dybt, så forsøger han på sin egen facon at holde dem lidt nede og kan ikke heeelt nære sig for at triumfere, når det hele braser sammen for dem på grund af manglende planlægning ("hvad sagde jeg? Dér kan du se, min skat! Men bare rolig, nu kommer jeg og redder dig").
Moralen er, at du tilsvarende bør holde stand over for den mobsede stenbuk. For din egen og for hans skyld. Udsæt ham ikke i din desperation over hans pludselige tilbagetog for uventede initiativer, som han skal svare på lige med det samme. Måske er du så heldig, at han rent faktisk bliver væk for evigt. Og hvis han vender tilbage efter en rum tid, så har du heldigvis bevist, at også du har (arbejds)bukserne på i det forhold.

Så ikke noget med…:

"Hej Stenbuk, det er mig. Jeg tænkte på, om vi skulle spise aftensmad sammen i dag?"

Svaret vil formodentlig lyde noget i retning af: "Øh... Det kan jeg desværre ikke. Jeg er ked af det, men jeg har altså skrevet i min kalender, at jeg sku' pille tæer i aften."

Hvem sagde kontrolfreak??!

Alt i alt er der heldigvis ikke mange chancer for at du havner sammen med en stenbuk. Og hører du til den handlingsorienterede type, så er den så godt som sikker: Stenbukken skal nok selv bestemme. Og det betyder, at der intet sker. Med mindre, altså, at hans frustration får ham derud, hvor selv væddere og skorpioner må se sig slået i intensitet og drive...

Hvis I så trods alle odds har fundet sammen, er stenbukken til gengæld den første og allerbedste til at trøste dig, når du dratter om af stress og ikke kan overskue noget som helst på grund af din (naturligvis) manglende planlægning. For stenbukken ser verden nemlig altid ud på den samme måde. Det vil sige: Lidt skræmmende. Derfor har han truffet sine forholdsregler: Han har sin langsomhed, sin stædighed, sin stabilitet. Og når du for alvor når "jeg-tuder-bare-nogen-siger-bøh-til-mig"-stadiet, skal han nok drøne ned efter chokolade, det seneste nummer af Dus med Dellerne og en forfærdelig kiosk-mormor-plante til din vindueskarm som plaster på dit sår.
Tip: Lad være med at grine over planten. Det vil såre ham dybt og gøre ham indestængt hævntørstig, så du slet ikke fatter det. Og dét er den da i hvert fald slet ikke værd, planterædslen! Det er ikke, at stenbukkemanden ikke har selvironi, slet ikke. Men han bestemmer selv hvornår, du ved... Lad eventuelt planten dø en stille død i en alt for varm vindueskarm (og lad ham så smile kærligt alfaderligt over, at ikke engang det at vande planter formår du)...

Jamen, hvad gør jeg så, når han skrider? Hvordan skrider han? Hvad er faresignalerne? vil du måske spørge. Svaret er: En stenbuk skrider ikke. Heller ikke i svinget. Det er, til døden jer skiller – og så kan man jo bare håbe på, at du ikke har fundet dig en stenbuk, som tror på et liv efter døden…

Næste mand på podiet er forårsjordtegnet tyren. Og man kan altså godt mærke, at denne mand er født om foråret, hvor alt spirer og gror og dufter og smager og er friskt! Ganske vist befinder han sig ligesom stenbukken helt nede ved jorden, men han nyder og sanser, gør han, og mere bekymrede gemytter bør nok ikke dele privatøkonomi (og madbudget) med ham... Han er i det hele taget skamløs, når det kommer til at eje og besidde. Men lad os da bare få nogle tyre på banen, når der skal kurtiseres (og spenderes og deles ud materielt!) Tyremænd laver nemlig gerne mad (og de laver rigeligt af den - er der noget værre end at gå sulten i seng?), de elsker blomster (tyren er måske den eneste mand, der i et svagt øjeblik faktisk kunne finde på at købe blomster osse til sig selv) og også alt andet, der dufter dejligt på den naturlige måde. Bemærk: Naturlige! Dette er ekstremt vigtigt for tyren. Kvinder, der vælter sig i dyr parfume og cremer er ikke noget for ham. Men hvis du tror, at han er den øko-agtige fætter, der ikke går op i, om ben og bikinilinje er vokset, hår og negle velplejede og så videre, så tager du grundigt og deprimerende fejl! Morgengrimhed og dårlig ånde er nemlig absolut ikke noget, tyren kan abstrahere fra - hos kvinder! De hårde facts om denne mand er med andre ord, at han er til naturligt gudeskønne hunkønsvæsener. Vi (de... hrøm...) kan til gengæld vikle ham om deres lillefinger. Men husk: Du er sat i verden for at være kvinde, nyde hans ydelser (og yde igen) - ikke for at belære ham om, hvordan man er mand. Det ved han jo alt om, og den smule, du ved om det, bør du klogeligt holde for dig selv. Ikke et ord om eks-kærester! Fik I dén!?

I modsætning til det tænkende lufttegn vægten, der jo ellers osse er glad for smukke kvinder, er der ikke så meget fikumdik (det vil sige dybere tænkning og problematisering) med tyren. Det er ikke, at han er ubegavet. Han kan bare ikke se, hvad al den spekuleren over tilværelsen skal til for. Vi har det jo egentlig meget hyggeligt, ikke? Og så tager den slags jo osse så meget energi. Og er der noget, tyren er påpasselig med, så er det lige netop sin energi. Den bruger han ikke på hvad som helst. Han er med andre ord luddoven, når det kommer til alt andet end de basale behov OG ting, der kan booste hans ego uden alt for meget besvær. Han er en lykkelig mand, hvis han får rigelig og velsmagende mad at spise, sover en masse og har sex hver dag. Han skal nok passe og pleje dig (og han skal nok købe gaver til dig - i det mindste indtil han har fået dig på krogen), han skal nok være dig tro, og han skal nok lytte til dig, når du søger trøst. Men han tager ikke initiativer til at flytte om på møblerne i stuen, han foreslår ikke, at I graver have - og han inviterer ikke selv drengene over til sin fødselsdag. Hvis du er den emsige type, der ligefrem selv kommer med den idé, at det da ku' være rart at se hans venner til hans fødselsdag, skal du ikke forvente begejstringsudbrud fra tyrens side: Han vil hellere se gutterne uden dig (kvinder passer ikke på nogen måde ind i mandehørmen – og tro mig, i tyrens verden hørmer dér!), og i øvrigt skal han ikke nyde noget af, at hans venner sidder og sender beundrende blikke efter dig.
Tyren kan nemlig være noget så eftertrykkeligt jaloux anlagt, men hvor skorpionen åbenlyst er parat til at dræbe, når den føler sig truet af andre mænd og udtænker (og udfører!) de frygteligste hævntogter imod forbryderen, bliver tyren bare indestængt og går og skumler - blandt andet fordi han faktisk ikke helt ved, hvorfor han er så knotten – der er jo ingen mænd, der kan nå op på siden af ham, vel? Sker det alligevel, at tyren åbent viser sin vrede, vil jeg anbefale beskyttelseshjelm (med visir!) og skudsikker vest. Ingen går ram forbi, når tyren (maksimalt et par gange i årtiet) lader sin vrede få frit løb.

Til hverdag spilder tyren dog ikke sin energi på den slags pjat. Hvorfor slås og anstrenge sig, hvis man kan nøjes med at række tunge eller stampe lidt i gulvet og dermed få sin vilje eller få andre til at gøre tingene selv, fordi de ikke orker både at skulle kæmpe for at få tyren i omdrejninger og så alligevel ende med selv at klare opgaven?

Kort sagt: Tyren er en simpel, mageligt anlagt mand – nem at stille tilfreds og nem at kede sig ihjel sammen med, fordi det hele som regel ender med at gå i stå. Før du får set dig om, er dit liv druknet i rutiner, du ikke så komme, før de var dér – og sad godt fast. Han er et godt menneske, tyren, men forventer du udspil og initiativ, overraskelser (også i sengen) og intellektuel stimulering, så sku’ du måske se at samle dine ting og gå. Evt. springe ud som lesbisk (for din egen skyld og for at sikre, at selv den langsomme tyr har fattet, at dit brud med ham er alvor: Han bryder sig meget lidt om homoseksualitet; det truer hans identitet som ”mand med stort ’M’ ”) Hvis du derimod elsker tryghed, stabilitet, fred og ro og …

Kan du høre kontaktannoncens skraldebjerg af klichéer komme snigende? ”(K)ærlig”, ”elsker naturen og et godt glas rødvin (hvem har nogensinde elsket dårlig rødvin???)” ”Jeg er pæn og ordentlig”, ”jeg er lidt stille af mig, så derfor søger jeg nu ad denne vej…”. Alt det bull (!) shit ku’ sagtens oprindeligt være opfundet af en romantisk, men verdensfjern tyr. Så enkel er hans verden. Jeg forlader den, før jeg falder i søvn og skynder mig videre til det sidste af de tre jordtegn.

Ligesom det var tilfældet i de føromtalte elementer, vand og luft, er jordelementet sådan indrettet, at det tredje og sidste af jordtegnene, jomfruen, på mange måder er en blanding af sine to jordbrødre. Om der er tale om et godt miks, vil jeg naturligvis lade være op til jer at vurdere…

Den korte version er, at jomfruen deler hypokondriet, behovet for planlægning og orden og ikke mindst ambitionerne fra stenbukken og tendensen til ikke at hidse sig op fra tyren. Jomfruen bliver ikke hidsig – den kan være stædig, men ikke halvt så stædig som nogen af sine jordbrødre. Den bliver derimod nervøs. Ingen kan som en jomfru bekymre sig. Og det siger en hel del om, hvordan jomfruen generelt er indrettet: Meget af det, som hos andre mænd bliver til udadrettet aktivitet (raseri, råben, at bolle ved siden af, løbe en tur eller hvordan de nu afreagerer), foregår hos jomfruen som en indre samtale mellem ham selv og… ham selv.

Gentag lige den gamle sandhed om, at det kun er kvinder, der (over)analyserer alting og kig så lige din (i hvert fald astrologisk set) jomfruelige mand dybt ind i hovedet: Han overgår tøserne med flere længder, når det kommer til livstruende analytisk aktivitet. Sørg i det mindste for for at han får rigeligt med vand, når han spenderer dagevis uden søvn for at finde ud af, om det, chefen antydede forleden, var en forfremmelse eller en fyring. Jomfruen er ikke god til at tage vare på sig selv, når han dræner sin hjerne med mere og mere spekulative, usandsynlige fortolkninger. Mad får du nok ikke i ham, hvis den virkelig er gal – jomfruen er ganske vist en livsnyder og egentlig ret glad for mad (så længe den bare er sund), men at bede ham om at lægge spekulationerne væk for en stund er lige så formålsløst som at bede Villy Søvndal om at få sig en god tøjstil… Jomfruen tænker dybt og tager ingenting, ”som det kommer”.

Måske er det netop al den planlægning og alle de forsøg på at være på forkant med udviklingen, som stresser jomfruen. Tænk nu hvis noget frygteligt (det vil sige uforudset) indtraf?? Noget, hvor folk ville kunne sige: ”Hvorfor har han dog ikke tænkt på, at…?” Jomfruens største drøm er hele tiden at kunne holde trit med situationen, men den vælger ikke stenbukkens tilknappede løsning, som er at lade være med at vise sine følelser (dertil holder jomfruen for meget af at socialisere), ejheller gør han som tyren, der holder sine projekter på et absolut minimum i håbet om at kunne overskue det hele.

Næ nej, jomfruen deler faktisk en enkelt planet med tvillingen (af alle stjernetegn!), og dét mærkes. Allerhelst farer han således rundt til fester, receptioner, kulturelle arrangementer og elsker at rejse. I ét væk. At holde dette aktivitetsniveau (og samtidig altid være den perfekte vært, den perfekte elsker, den perfekte ven) kræver selvsagt sin mand. Og lad os se det i øjnene: Jomfruen har simpelthen ikke nosser til at leve på den måde. Hvor end han gerne ville, og hvor meget han end forsøger. Han bruger så meget energi på at lade, som om han aldrig bekymrer sig, at han en dag dratter om med både mavesår og akut psykisk sammenbrud. Af lutter bekymring over, om nogen skulle opdage, at han blot er et menneske, der ofte… bekymrer sig.

Man siger tit om jomfruen, at han er et ordensmenneske. Men frygt ej! Hvis du er mest rolig i et forhold, hvor du som oftest bliver nødt til at bane dig vej gennem hans vasketøjsdynger og stabler af opvask, så lurer jeg gode fremtidsudsigter for dig og jomfruen. Mens han helt sikkert har pinlig orden i sin privatøkonomi (han ved præcis, hvor stort hans overtræk er…) og på sit skrivebord (ja, den miniature-Ferrari skal stå midt i det hele) og i sin kalender (”ja, det pigenavn skal stå dér hver onsdag – dammit, lad nu være at vende øjne ad mig, hun er min frisør!”), så roder han nemlig ofte nærmest katastrofalt i sin bolig. Det bliver med andre ord mere end tydeligt, at det, der betyder noget for jomfruen, er, hvad andre måtte tænke. At du, hans kæreste, ser alle de snavsede boxershorts ligge og flyde på gulvet, generer ham således ikke halvt så meget, som hvis kollegerne opdager, at han har glemt chefens fødselsdag. Men jomfruen glemmer aldrig noget. Heller ikke skuffelser. Vær hellere forberedt, når han pludselig konfronterer dig med det forfærdelige, du gjorde imod ham i forsommeren ’87. Ja, for du husker da nok, at han først fik bruseren til sidst hver morgen, da I var i sommerhus med Flemming og Karen, og der derfor altid kun var koldt vand til ham, ikke? Pludselig indser du til din rædsel, hvorfor kontakten til ellers så hyggelige Flemming og Karen døde ud…

Hvis du nu er sej nok til at fortælle din jomfru-mand, at han da bare sku’ ha’ råbt op, vil han se såret på dig og måske ligefrem kalde dig illoyal. Det var jo bare meningen, at du sku’ give ham ret i, at det ikke var rimeligt. At kræve at han ligefrem skal gøre noget ved sagerne, sætte sig igennem og tage hånd om det, er for ham at betragte som forræderi. Du kritiserer ham jo!

Mest sandsynligt er det dog naturligvis, at du nu skal gætte, at han er fornærmet og hvorfor. Hvis ikke du passer på, bliver din jomfru rent ud sagt nemt en større tøs end du... Omvendt kan du smelte hans hjerte ved 1) at gætte (ikke nødvendigvis rigtigt – bare du gætter, så ved han, at han betyder noget for dig) 2) at ville lytte til hans bekymringer om alt lige fra om han nu er god nok og lytter nok og føler nok over til om han måååske er ved at få allergi; han synes, han har haft det så underligt på det sidste. Og sagde du ikke også noget om, at han havde virket uoplagt de seneste dage…?

Tip: Forsøg dig aldrig med en joke om, at jomfruen måske har reddet sig en omgang japansk hjernehindebetændelse. Den vil gå lige i hjertekulen på denne navlepillende neurotiker, og du vil komme i vanskeligheder. Store vanskeligheder… Ikke mindst fordi det vil være meget irriterende nu ikke bare at skulle fjerne vasketøj og opvask hos ham, men rent faktisk at være nødt til at desinficere hele lejligheden. ”For en sikkerheds skyld”. Har du husket at tage skoene af ude på trappen? Der ku’ jo sidde fugleinfluenza på dem…

Hvad er det så lige, der får kvinder til at gå ombord i denne mand?

Det er så enkelt, at det er til at græde over: Han ligner os selv – han kan blive lige så ude af den, når han en dag ikke føler sig sexet, han bliver umulig, når han ikke har sovet (hans cyklus starter som regel i løbet af mandagen og slutter fredag eftermiddag med en kølig bajer… undskyld, øl i hånden…), han er en sucker for sweet talk (og bliver meget stille og fornærmet, hvis han opdager, at nogen bagtaler ham), bortset fra at han ikke altid er så ligeud af posen, er han ærlig nok (jomfruer er måske dyrekredsens dårligste løgnere), han er pligtopfyldende som bare Fa’en, og i sengen kan han nusse med dig i tusind år, før han endelig tager sig sammen til at blive dyrisk og rå og tage dig. Bagefter kan han alligevel ikke afholde sig fra med bekymret mine at spørge, om han var ”for voldsom”. Det kan ikke være tilfældigt, at disse mænd undfanges omkring juletid, hvor alt ånder fred og idyl! Det kan da næsten ikke blive nemmere for os kvinder at finde en mand, vi kan forstå – og vigtigst: Som kan forstå os. Og dét kan jomfruen. Ikke bare på ”hvis jeg lader, som om jeg lytter, får jeg nok sex bagefter”-måden, men simpelthen på caffé latte-måden.

Så jomfruen skal nok invitere os på date, nok huske at ringe tilbage, nok være galant og imødekommende (men ikke for meget), han skal nok vente med at ville kneppe til date nummer tre, han skal nok vise sig interesseret og huske at spørge til dine veninder (for han hader, hvis du ikke kan huske navnene på hans venner – nu har han nævnt dem tre gange!), han skal nok lave mad, der passer til den kur, du er på (for han ved selv, at sundhed er noget, der skal tages alvorligt), han skal nok bade ungerne (og nok huske, at den yngste kun må bruge minirisk-sæben) og han skal nok lade dig passe din skønhedssøvn (også selv om I ikke har haft sex i tre uger, og du får stive brystvorter bare ved synet af Søren Ryge i fjerneren) .

Han skal i det hele taget nok.

Der er bare lige én ting: DET ER JO I VIRKELIGHEDEN SLET IKKE DET, I VIL HA’!!!!

Vel?

Gør jer parate til at skride fra jomfruen med en riiiigtig god forklaring. Ja, forklaring blev der sagt! I kender det jo fra jer selv, ikke? I vil vide hvorfor, vil I!

---

Vel mødt om – forhåbentlig *ahem* – ikke alt for lang tid til tredje og sidste del af Lommens Astrologiske Grundkursus. Jeg ser frem til at introducere jer til den drømmende fisk, den hypersensitive krebs og den passionerede skorpion…