Hvor slukker man for den her situation?
Ét stk. isdronning netop vågnet midt om natten - med drømmestumper mellem ørerne og hedeslag på huden. Nedsmeltningsfare? Overhovedet ikke! Der er ikke en kæft, som kan se, hvor meget jeg egentlig savner. Som i længes. Og det, der ikke kan ses, eksisterer jo ikke. Veeeel? *Ser mig inspicerende omkring*
2 Comments:
@Liguster: Du har fuldstændigt ret! :-) Endnu en gang må jeg så osse udnerstrege, at bloggen her for tiden fungerer meget som et sted at få afløb. Det er bl.a. takket være dén, at jeg kan hænge sammen resten af tiden og egentlig - heldigvis! - ikke føler de store problemer med at lade tiden gå og bare tage den her ungersvendshistorie stille og roligt og beskæftige mig med alt det andet, jeg nu har gang i.
AFSTAND er også et kodeord. Men mine weekendobservationer siger mig nu i øvrigt, at du klarer situationen til UG med kryds og slange ;-)
Send en kommentar
<< Home