onsdag, juni 07, 2006

Mere end et par spørgsmål

Et evt. venskab med Ham-der-I-ved-nok begynder så med nedenstående spørgsmål, som jeg (ja, rent faktisk!) har stillet ham i en mail. "Kan man det?", tænker I måske. Det gør jeg i hvert fald. Vi får se. Måske man sku' vedhæfte en kodimagnyl til at tage den hovedpine, som nødvendigvis opstå, når han læser den...? Nu skal han sateme få - for nu er jeg fri til at spørge og ikke frygte svarene. *Gnæk* - Og ikke mindst: Fri til ikke at føle noget, hvis ikke han svarer. Skønt, altså!
Nå, spørgsmålene gengives her, fordi jeg altid finder det interessant at sætte spørgsmålstegn ved egne og andres grundpræmisser. Som her: Det er værd at stræbe efter at være venner med alle.

Hensynitis... Det er jo dybest set dét, jeg mener, at Ungersvenden lider af - osse selv om det ikke er spor hensynsfuldt, når det kommer til stykket... Jeg dvæler lidt ved emnet, fordi jeg tænker, at man med fordel kunne sammentænke nogle af de strøtanker, der nok kommer til at opstå om emnet her i Lommen, med visse af Mokkens tanker ifm det her prinsesse-noget... En sammentænkning, som I så selv glimrende kan stå for derude! I ska' osse ha' lidt at lave! :-) Men altså: Kan man være en zød, zjov og zharmerende kvinde og samtidig være lynhurtig og skarp på grænsefornemmelsen? Er det måske noget af det, som bl.a. Mokken og jeg frygter - at vores grænser vil blive overtrådt, hvis vi er alt for "søde"? Tænker vi, at sødme og knap så mange dumsmarte one liners affyret fra den sikre plads bag det verbale plexiglas-skjold udelukker grænsemarkering? Eller hvad hvis nu man er superskrap til at sige ja og nej, til og fra? Er man så frygtindgydende og finder helt sikkert aldrig en mand? Eller...?

Over for Ungersvenden har jeg undret mig over følgende (men glem nu bare, at spørgsmålene er skrevet til ham, for det er faktisk ikke så væsentligt)

-----

- Hvis du gerne vil holde dig gode venner med alle, hvad sker der så,
hvis dine egne behov er modstridende med andres?
(Overhører du mon så dine egne behov/ønsker og lader andres være vigtigere
for ikke at komme i karambolage, kan du altid kompromisse dig ud af
det eller noget helt tredje?)

- Hvorfor er det bedst/vigtigt at være venner med alle? (Du siger nok,
at det da er indlysende hvorfor, men jeg ser ikke det indlysende, så forklar
mig det...) - Hvad risikerer du ved ikke at være på god fod med alle?

- Og hvad vil det egentlig SIGE at "være venner med alle"? Er det bare
det, at man IKKE er uvenner eller hva'?

- Kan du styre, om nogen kan lide dig eller ikke kan lide dig? (Jeg
fornemmer somme tider temmeligt kraftigt, at du prøver på det på
forskellige måder, men måske er det noget, jeg digter..?)

- ER det egentlig så skræmmende, hvis der nu ER nogle, som ikke kan lide én?

- Hvis alle mennesker er nogen, man skal holde sig på god fod med,
hvordan filen finder man så ud af (og viser!!), hvem de "vigtige"
er???

- Hvordan viser man sin utilfredshed/vrede/sårethed, hvis man skal
være "på god fod" med andre? Er sådanne følelser så ikke "upassende"?

Min påstand er, at dét at du vil (og p.t. måske stort set kan?) være venner med alle, er en del af den dér (livs)løgn om ham [Ungersvendens navn], som du til syvende og sidst ikke kender - fordi han jo lyver om sig selv. Allermest FOR sig selv. Ja, jeg har lige kaldt dig en løgner - nu er spørgsmålet, om du har nosser til at være ærlig og indrømme, at det rammer dig under dit teflon-lag (måske fordi du bliver en lille smule i tvivl om, hvorvidt jeg mon kunne have ret).

Lommen - (som i dag er NØDT til at citere Mie, der for nylig kom med det sejeste udtryk):
Jeg er tilbage på min egen to-do-liste *Weeee, nemlig dér!*

0 Comments:

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home