Den dérsens mail...

...som dumpede ind i går aftes, mindre end en time efter at jeg havde afsendt min sms, så sådan her ud:

"Kære Lomme

Tak for din besked, det var rart at høre fra dig. Men jo, jeg har bemærket at du har lukket mig ude, og hvis du har brug for noget tid, forstår jeg det selvfølgelig også. Jeg er ked af, at jeg ikke kan gengælde dine følelser som det er nu, men jeg håber dog, at vi kan forblive venner, uden at det skal gå op i skænderier hele tiden. Tro det eller lad være, men jeg tænker tit over "os", og hvilke følelser jeg har i forhold til dig. Det er dog meget svært for mig at beskrive de følelser, som det er nu, hvorfor en pause måske nok er en god ide. Det er ikke for at give dig falske forhåbninger, men jeg synes jo du er sød og god at snakke med, hvilket jeg også synes, jeg har givet udtryk for, og håber du forstår.

Kærlig hilsen [Ungersvendens navn]"

Så Ungersvenden vil åbenbart gerne holde en dør på klem. Han tænker, så det knager. Madammen har gjort indtryk, men fuck, hun er skræmmende! Hun er en milliard år gammel og er derfor i sagens natur foran, hun er rapkæftet, hun virker, som om hun ved, hvordan hun vil ha' ting, hun er ikke bange for følelser. Hun er ganske enkelt en stor mundfuld. What do do, what to do, what to do-o-o??
Nu er det så, at jeg skal bruge al min (Lomme)visdom og huske, hvad jeg lærte for nogle år siden:

• Glem at du ved, at han tænker
• Glem at du ved, at han føler
• Glem at du ved, at du håber

- Og forhold dig kun til dine egne følelser og din virkelighed lige nu. Alt andet er vejen lige lukt ned i et helvede af karrusel-snurrende, uværdig køren rundt med sig selv. I det mindste har jeg denne gang været smart nok til at melde klart ud. Og den fyr, jeg er forelsket i, har i det mindste forsøgt på det, så godt som situationen nu tillader det. Mit liv version 4.7 (tror jeg nok, vi er nået til) har forbedret sig bare en smule og får måske fornyet sin sendetilladelse.

Lommen - nu håbløs... eller...