Den dérsens mail...
...som dumpede ind i går aftes, mindre end en time efter at jeg havde afsendt min sms, så sådan her ud:
"Kære LommeSå Ungersvenden vil åbenbart gerne holde en dør på klem. Han tænker, så det knager. Madammen har gjort indtryk, men fuck, hun er skræmmende! Hun er en milliard år gammel og er derfor i sagens natur foran, hun er rapkæftet, hun virker, som om hun ved, hvordan hun vil ha' ting, hun er ikke bange for følelser. Hun er ganske enkelt en stor mundfuld. What do do, what to do, what to do-o-o??
Tak for din besked, det var rart at høre fra dig. Men jo, jeg har bemærket at du har lukket mig ude, og hvis du har brug for noget tid, forstår jeg det selvfølgelig også. Jeg er ked af, at jeg ikke kan gengælde dine følelser som det er nu, men jeg håber dog, at vi kan forblive venner, uden at det skal gå op i skænderier hele tiden. Tro det eller lad være, men jeg tænker tit over "os", og hvilke følelser jeg har i forhold til dig. Det er dog meget svært for mig at beskrive de følelser, som det er nu, hvorfor en pause måske nok er en god ide. Det er ikke for at give dig falske forhåbninger, men jeg synes jo du er sød og god at snakke med, hvilket jeg også synes, jeg har givet udtryk for, og håber du forstår.
Kærlig hilsen [Ungersvendens navn]"
Nu er det så, at jeg skal bruge al min (Lomme)visdom og huske, hvad jeg lærte for nogle år siden:
- Glem at du ved, at han tænker
- Glem at du ved, at han føler
- Glem at du ved, at du håber
Lommen - nu håbløs... eller...
4 Comments:
@Tossen: Bortset, altså, fra, at jeg nu rent faktisk véd, han går og tænker og overvejer - og at han har gjort det et stykke tid...
@Acq: Du strøer skam ikke salt i noget sår. Bare rolig. Nærer ingen illusioner. Men se i øvrigt svar til Tossen ovenfor. Og jeg holder stadig helt klart min kurs - og ser ham ikke, selv om han nu og da (fx her til aften) er i samme lokale som jeg. Intet ændret på overfladen. Faktisk er det nemmere at holde facaden nu - fordi jeg véd, at han har en del mere i klemme, end han gav udtryk for den famøse fredag. HVAD det så er, han har i klemme, må han jo selv ligge og rode med...
Jeg stjæler lige dine tre punkter, uden anger. Og glemmer så sikkert alt om dem næste gang. Men gode er de nu.
@Lucy: Stjæl løs, min tøs! :-) Reglerne er gennemtestede, ikke altid helt brugervenlige, men når de virker, så virker de...! !-) Held og lykke med dem.
Send en kommentar
<< Home