fredag, maj 26, 2006

Come dog on!

"Hey Lomme... Jeg sidder lige ude på køkkenet og drikker lidt Alamos, hvis du vil have et glas med... [Ungersvendens navn] "

Heldigvis... Heldigvis sad jeg langt væk på en café og råhyggede med veninde OG slukket telefon (ville selvfølgelig under alle omstændigheder ikke ha' svaret! Men adspredelsen i at være et andet sted end hjemme i Huset var god for mig, da jeg senere tændte min telefon...). Men altså....! *Tager mig til hovedet*

Da jeg kom hjem til Huset, sku' jeg hilses med et kæmpe smil og en næsten overdreven stor armbevægelse. Nej, nu BE'R jeg Dem, fru Heilbunt! Løb nemlig på Ungersvenden i vores køkkendør. Jeg hilste knap nok og så ikke på ham. Senere her til aften fortæller Husets nok muntreste beboer OG derudover osse veninde af mig (lad os kalde hende Smilet), at hun havde siddet sammen med Ungersvenden, da han trak den her flaske kvali-vin op. Han havde nævnt for hende, at han ville skrive til mig og byde mig et glas. Smilet sagde, som sandt var, at jeg var ude med en veninde (og blev i øvrigt noget beklemt over Ungersvendens lille, dumme idé dér, fordi hun jo godt ved, hvordan jeg har det). Ungersvendens reaktion var, at han nu ville skrive, selv om jeg ikke var hjemme, for det "gav ham nok nogle gode points".

Min mor har et glimrende udtryk, som hun bruger på den dérsens frue-måde, når hun er virkelig vantro over folks opførsel og - ofte - over deres antagelser af, hvad hun vil gå ind på: Han må da ha' spist søm!

Han kan tage sine points *spytter nærmest ordet ud* og rende og hoppe. Helst langt væk herfra!!! Han skal ikke skaffe sig points for noget som helst. Han skal ikke forsøge at sætte noget som helst plaster på noget som helst sår på nogen som helst form for måde! ... *Sukker dybt* Må jeg så liiiige se at få fortalt ham. Snart. Der er bare det, at... Jeg har ikke mere overskud på min "Lommen er oprigtig om sin sårbarhed"-konto. Og jeg véd udmærket, det er frygtelig barnligt, men jeg indrømmer (pas på, nu kommer det!), at det altså osse er meget rart at få lov at afvise ham. På ikke-måden. Osse selv om han dybest set er ligeglad. Det repræsenterer alt det, jeg hader ved ynkelige (og, desværre, tit feminine) spil: Uærlighed, vattethed, offerrolle, tøsefornærmethed.

Og hva' så? Hvis det nu virker for mig???

...Men ellers går det faktisk rigtig godt, og humøret er fint!

9 Comments:

Anonymous Sille sagde...

Du har jeg fulgt med i dine tanker omkring alt det her...og har været så ganske underholdt....

Jeg kender alt alt for godt det du står i...alle de spil (nogle grimme, nogle lidt sjove på deres egen tøsede måde)

Men fedt at du står i mod, for gu skal han ej ha points.... og hvad pokker er det egentlig også han vil bruge dem til?? AAHHHRRAA ikke noget mere frustrerende en unge mænd der vil det hele - og alligevel ikke ved hvad de vil!!

Hold ud - eller hva man nu siger :o)

26 maj, 2006 09:51  
Blogger Terse sagde...

Hvorfor skal du fortælle ham det? Hvorfor skal du tage ansvar for at forklare ham det? Hvorfor skal du være oprigtig om din sårbarhed?

Man skal være sin sårbarhed bevidst - men man skal altså også vælge hvor man stiller den til skue, og hvem man betror den til. Har han overhovedet fortjent at se den?

Det er menneskeligt at "varme sig ved" at få lov til at afvise nogen der ikke vil have én - det er et spørgsmål om stolthed, for det gør altid ondt at blive afvist. Det jo også ganske uskyldigt noget man rutinemæssigt forestiller sig (a.k.a. fantasiterapi) oven på et brud eller en afvisning. Spørgsmålet er hvordan man gør det - lokker man bevidst nogen i en fælde, for derefter at lade den klappe? Det kan jeg ikke forestille mig at du gør.

Det der står for mig som et typisk feminint spil er den der nærmest sygelige trang til at forklare sig (og jo, jeg peger fingre af dig Lomme - men jeg er også *selv* inkluderet) og blive forstået, og tale om det og få alting ud i det åbne. Når man gør det på den måde ligger det formelt i interaktionen at respons forlanges. Og lur mig om ungersvenden ligger inde med det.

Lad det være! Lad være med at tale med ham om dine følelser - de kommer ikke ham ved. Du må deale med det selv. Du må *vise* ham i handling og gerning hvor dine grænser går.

Og få så fat på ham islændingen igen - han lød som en god date! ;o)

26 maj, 2006 11:03  
Anonymous Sine sagde...

Skulle lige til at skrive, at nu måtte du altså snart skrive til ham, at han skulle stoppe med de dér kontaktforsøg, fordi du altså ligesom har sagt en gang til ham, at du er for såret til, at I kan være venner. Med det formål at få sat en stopper for det her sms-søde smil-afvisnings-spil. Men så fik Terse's kommentar mig på andre tanker: hvad kommer dine følelser ham ved? I get the point! Men hvorfor er det, at kvinder (og i meget større grad f.eks. sådan en som mig end Lommen, ved jeg) har den har trang til at udstille deres egen sårbarhed og ville tale åbent om alting? Og er der ikke også noget godt ved det? Eller hur?

26 maj, 2006 12:19  
Blogger Pernille sagde...

@Sille: Jamen, det er da godt, du har følt dig underholdt. Så er det jo ikke helt skidt alt sammen! :-)

Hvad han skal bruge de dérsens points til..? *Smiler lidt* Ja, det MÅ du da nok spørge om!! Tænkte naturligvis selv helt det samme. Orker næsten ikke at overveje det. Jeg er SÅ meget ikke til de dér regnskabstankegange! *Bvadrk* Men jeg tror, det er noget med mit kolossale temperament... Måske mener han, at man (han) kan "spare op på goodwill-kontoen"?
"Velkommen til tv-køkkenet! Vi har snydt lidt og sukret alt ind på forhånd!" *Ryster på hovedet* Slet ikke godt, slet ikke godt...
Så jeg tror nu bestemt ikke, det hænger sammen med, at han "vil det hele", hvis jeg da ellers læser din udtalelse rigtigt.

@Terse: Det er jo rart at se, at du (udtrykt med jysk underdrivelse) ikke er blevet mindre skarp over natten... !-)
Hm... Men altså, skarp eller ej. Det ændrer ikke ved, at jeg jo synes, en del af DIT synspunkt er ultrafeminint på den dårlige måde.

Du har ganske vist helt ret i, at grænser osse på en eller anden led bør markeres ved HANDLING. Men ikke udelukkende, mener jeg. Når manden nu ikke fatter mine afvisende signaler, så må jeg altså lade være med (osse selv om jeg er en kvinde) at tro, at han kan GÆTTE mine tanker. Og det er der én god grund til, og det er, at den her situation har JEG ikke noget ud af. En evt. "udkrængning" (hvilket der nu reelt ikke vil blive tale om; se nedenfor) vil finde sted for MIN skyld!

At jeg finder det så vigtigt, at jeg selv tager ansvar for min egen grænsemarkering og gør det eksplicit (dvs. med ord) skyldes, at så er der bare ikke noget at diskutere bagefter. Ikke noget "du sagde... - jamen, jeg gjorde, og det var, fordi jeg troede...". Bare rolig, jeg vil intet UDPENSLE for ham. Det bliver (hvis man kender mig ret) nok et "snitterne af fadet, Sonnyboy. Jeg håndterer dig ikke ved mit kagebord lige nu". Og dét er jo egentlig ikke sååå drønsårbart, at det gør noget (sårbarheden digter jeg vist mest). Desuden HAR han jo hørt, jeg er forelsket, så der er strengt taget grænser for, HVOR meget MERE sårbart det egentlig lige kan blive af en enkelt henstilling, synes jeg.

Jeg synes egentlig, det er noget skidt at spekulere i, hvem der har "fortjent" at se éns sårbarhed. Dét er jo at placere sig selv ovre i modpartens sko. Jeg vil hellere overveje, hvad det på længere sigt kan give MIG at vise den sårbarhed frem. Men nej, du har da ret. Det bør overvejes, doceres med måde osv.. Somme tider gavner det imidlertid helt klart éns egen situation at kunne give udtryk for, præcis hvad éns behov er. Og så må jeg (forsøge at) leve med, at der må prikkes et par huller i facaden. I dette tilfælde kunne det måske fx give mig... fred?... Hvilket ikke ville være helt dårligt. :-)

@Sine: Ja, som du kan høre, står jeg (i hvert fald teoretisk !-)) et andet sted end i går. Nu vil jeg bare nyde, at jeg ved, han ikke er hjemme før i morgen aften. Så er der tid til at trække vejret.

26 maj, 2006 12:57  
Anonymous Sille sagde...

Med 'det hele' tænker jeg bare på, at han vil flirte (først)og så være venner-agtig... Det holder jo, som du selv er inde på, bare ikke!!

Håber ikke du tog anstød af min 'ganske underholdt' bemærkning...jeg har ikke siddet og klasket mig på lårene af grin altså... Bare at jeg har været fanget af din fortælling...som man så ofte bliver af den slags på weblogs...mest af alt, fordi man ofte kan spejle sig i fortællingerne i en eller anden grad..

26 maj, 2006 13:43  
Blogger Terse sagde...

"Fortjene" er måske et dårligt ord, fordi der ligger nogle negative konnotationer indlejret i det.

Det jeg advokerer for er bevidsthed om at man selv er med til at skabe sine situationer.

Når man siger ting højt (ekspliciterer sine behov) tegner man også rammerne inden for hvilke respons er mulig, og man *fordrer* formelt respons. Og det *kan* være endnu mere manipulerende (på den negative tøsemåde) end simpelthen bare at lade tingene være, fordi man jo "bare siger tingene som de er" - så er der da ihvertfald ingen der kan sige at man er manipulerende.

Jeg siger ikke at det er bevidste overvejelser. Og jeg siger bestemt ikke at det er dine! Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder - og det der funker for dig, jamen, det funker for dig! Selvfølgelig er DU mest vigtig i DIN verden.

26 maj, 2006 14:19  
Blogger Pernille sagde...

@Sille: Nej, bare rolig! Jeg er skam glad for, du har været/underholdt. Markerede jeg da vist osse med en ':-)'. Når jeg bruger sådan én, plejer jeg ikke at mene 'jeg er sur'... :-)

@Terse: Jeg fordrer ikke anden reaktion af ham, end at han lader mig være. Helt.

26 maj, 2006 14:49  
Blogger kyllyan sagde...

Jeg har osse fulgt med noget af vejen og har osse vaeret underholdt som sille.
Jeg er fuldstaendigt enig i at ikke alle fortjener ens inderste saarbarhed, men naar det er sagt er det maaske mere hensigtsmaessigt bare at melde fuldstaendigt utvetydigt rent ud. Ikke fordi han fortjener det, men fordi DU fortjener at han lader dig i fred. Du har ikke energi og overskud til at skulle taenke "jamen hvis han ikke fatter den, saa er det nok mig der ikke melder rent ud" og hele tiden tilgive hans smaa klodsede venskabsforsoeg. Det kan ikke lade sig goere lige nu, og du har brug for din ro.

Varme tanker og en lille smule sol fra Italien

29 maj, 2006 12:34  
Blogger Pernille sagde...

@Kyllyan: Hej med dig! :-) Jep. Jeg fortjener/fortjente fred ift det her. Tryk evt. F5 i din browser - lyder lidt, som om den ikke har opdateret min side automatisk. !-) I hvert fald HAR jeg sendt en fuldstændigt klar og utvetydig besked til ham Ungersvenden om at jeg har brug for fred. Men da intet i denne "historie" jo udvikler sig, som jeg regner med, skete der selvfølgelig heller ikke det ventede her. Psst, læs med længere oppe på siden! Vi er tilbage efter reklamerne... eller...
P.s. Uh, Italien og sol lyder bare SKØNT!!

29 maj, 2006 12:55  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home