Jeg kan ikke ta' jer seriøst
Jer, som gang på gang siger ting som...
"Aaaaaj, hvor er jeg bare bagud med mit speciale! Det er osse for dumt, jeg ikke får arbejdet på det..."
eller
"Aaaaaj, hvor ska' jeg bare ha' en friweekend med noget alenetid og sove en masse! Det er hundrede år siden, jeg har sovet mere end fem timer i træk..."
eller
"Aaaaj, hvor er det øv, jeg er blevet så fed! Jeg har ellers købt månedskort til fitness-centeret. Nu ska' jeg altså osse snart i gang..."
Ih, hvor skal I altså og neeej, hvor har I brug for...!
Ikke desto mindre...
... sidder I samme aften igen på café med veninden, der lige ringede, eller til videoaften hos vennen, som lige sms'ede. Og I glemmer alt om specialet, som kigger såret op på jer, inden I omkring midnat kommer hjem og går direkte i seng...
... ender I i byen ikke bare til lidt mere end en fyraftensbajer fredag, men går faktisk først hjem lørdag morgen kl. 07, hvorefter I sover det meste af eftermiddagen, klager over tømmermænd, men drikker en cola, og SÅ ringer veninden lige, hvorefter... I naturligvis havner i byen igen lørdag.
Søndag aften har der ikke været ét alene-minut (andet end da I sov) i hele weekenden, og mandag morgen er I ved at falde ned af stolen af træthed på arbejdet...
... sidder I og spiser pizza eller burgere 2-3 gange om ugen, æder søde sager hver dag og får i øvrigt aldrig købt ordentligt ind. Desuden tager I bussen til jobbet "men kun når det er koldt" (og det er det jo hver morgen, osse om sommeren...) Og månedskortet til fitness-centeret? Det er da en måde at betale af på den dårlige samvittighed på, ikke?
Ved I hvad? Jeg er træt af at høre på jer!
Sid da endelig i specialesumpen nogle måneder eller år - eller ta' fri fra det nogle måneder med fuldt overlæg og nyd så for helvede de dér café-ture med veninden fuldt ud!
Gå i byen til I trimler, saml drukhistorier til et helt livs forbrug og gå osse på spontan-druk om tirsdagen (kan anbefales; køerne er kortere...)!
Gør Supersize me-filmen til en ren Dr. Atkins-kur i sammenligning: Æd da jeres forsuttede pommes frites og se fedtet sile ind i bildækkene på maven!
Men lad være med at påstå, at det ikke er sådan, I ønsker, det skal være! Lad være med gang på gang med et lidende udtryk i ansigtet at fortælle mig, at I ønsker noget andet i jeres liv...
...for så havde I gjort noget andet, end det I gør! Over for mig behøver I sgu ikke at lade, som om I ønsker at gøre det sunde eller "rigtige" for jer selv. Gør det I har lyst til. Men stå ved det!!
Bare jeg slipper for at skulle sidde og nikke og smile pænt og være med til at bekræfte jer i, at I
... har god arbejdsdisciplin
... er gode til at sige nej til vennerne
... har god selvdisciplin og overholder et mål, når det er sat
Eller hvad det nu er, I ikke kan eller ikke har.
Lommen - konsekvens, tak!
Nedfældet af Lommen kl 10:15
10 Comments:
Ja, accepter det eller gør noget ved det. Det der klynkeri over at de ting man vælger at gøre nu engang har de konsekvenser de har er ikke til at holde ud. Min tålmodighed er meget, meget kort med sådan noget.
Jeg er helt enig - og deler irritationen over alle andres fejl og mangler på det område.
Men når nu det er mit eget speciale, må jeg så ikke bare sige et lille "aaaj, hvor er det irriterende, at det ikke skriver sig selv!".. bare en gang imellem?? ;-)
@Kratter:
Haha - vi lyder meget enige... Og så må jeg så huske at være heeeelt konsekvent, når jeg skriver ovre hos dig... *ahem* ;-)
@Lenore:
Jo, en gang imellem er okay. Klart. Jeg whiner da osse selv... Mit indlæg retter sig nok mest mod dem, som gør det dér handlingsløse whineri til en livsstil. Altså svært at ta' seriøst. I længden.
-- Og ja, der ER da osse venner, som nu og da har prikket mig på skulderen: "Pernille, hvis det er så slemt med det speciale, så drop det. Eller skriv det. Eller find ud af, hvad der skal til for at du kan få det færdigt. GØR noget!"
Det er ikke altid ad vejen med venner, som tør gi' én et LOS i r.... :-)
Hvem faen har pisset på din sukkermad? Sikke dog en svada...
PS. er det okay at være sindssygt hamrende træt af at LÆSE om speciale(r)!?
@Anita:
Der er skam ingen, der har tisset på min sukkermad og heller ingen, der har trukket halen af min gyngehest. ;-)
Somme tider er det bare liiidt sjovere at skrive et skarpt skåret indlæg end et "både-og"...
Folk må gerne beklage sig. Men som du osse selv har gjort dig til talsmand for nu og da, så er der grænser for, hvor længe man gider sidde og tage de samme beklagelser alvorligt igen og igen, hvis folk samtidig INTET gør for at løse problemerne eller slet ikke indser, at de selv har et ansvar.
Og jeg kan skam sagtens forstå, hvis du er træt af at læse om specialer! - Der er jo mange af os specialeskrivere i Blogland. Så må du jo bare liste udenom, så snart du spotter s-ordet. :-)
He he, det gør jeg nu også - altså kilkker i krydset, når jeg spotter emnet speciale. Også fordi jeg aldrig selv har stået med ét, men havde jeg gjort det, så var interessen sikkert også anderledes ;o)
Ja, jeg kan blive eddertræt i hovedet af al den ævlen uden handling. Det er jeg ikke ret god til og nu og da ville jeg ønske jeg kunne vende det døve øre (og øje) til, men det er ikke altid, det lykkes mig :-/
@Anita:
Haha! Jamen, så har du det jo ikke stort anderledes end jeg, når det kommer til det her med at forlange en smule handling, når man har hørt på beklagelser længe nok... ;-)
Og det her med visse emner, man er træt af i Blogland... Sådan er dét jo bare. Jeg orker fx ikke at læse om have, blomster eller garn. Hurra for mangfoldigheden! :-)
Det er godt der er lidt for enhver smag. Længe leve forskelligheden ja ;)
AvavavavAV! Du sparker jo! Og rammer!
...og mens jeg ømmer mig kunne jeg jo passende se at komme i gang ;o)
@Terse:
Stakkels dig - hvis det er, så har vi vist en førstehjælpskasse her i Huset et sted... ;-)
Men hvis det kan være nogen trøst, så har jeg da selv whinet over specialet her på bloggen nu og da *ahem* Ingen er fuldkommen, du ved...
Send en kommentar
<< Home