Hvilken hverdagslykke...
... at vågne efter en god bytur, opdage man ikke har tømmermænd, men bare er lidt træt, for derefter at trække fra, åbne vinduerne og finde ud af, at solen skinner, og der dufter af sommer ude blandt de brisende, hvislende piletræer. :-)
Kroppen er mør efter at ha' givet den gas til Tower of Power i Tivoli i går, og min ånde lugter vist stadig af shawarma. Men det er kun dejligt igen at kunne mærke kroppen som andet end den dér, man har ondt i, når man er nervøs og anspændt. Og hold op, hvor var der megen latter og god snak i går.
Forude venter bare en dag med tøjvask og læsning og masser af alenetid, og i morgen aften ligger jeg atter og putter ved siden af den, jeg allerhelst vil ligge og putte med... *Lettet suk*
Lommen - hvis nuet er skrøbeligt, skal man passe godt på det...
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home