tirsdag, juli 10, 2007

Og alt det dér

Jeg lyttede til en gammel cd tidligere i dag. Lisa Nilsson sang om det punkt i et parforhold, hvor der har været så mange misforståelser, så meget bølgegang og så mange "næsten-forlis", at man føler, at nu er der kun én ting at gøre: Én gang for alle at beslutte, at man bliver dér, eller at man går. Det punkt, hvor begge sænker paraderne, begge indrømmer at have begået - cirka - halvdelen af fejlene. Det punkt, hvor "du sagde" og "jeg gjorde" bliver ligegyldigt, fordi man nu kigger fremad. Det har været frygteligt og fuldt af lidelse, raseri og tårer. Men man må erkende, at kærligheden altså stadig - mirakuløst - er der. Og måske er der så en mening med galskaben, og med kærligheden i behold kan utroligt meget tilgives... og alt det dér...

Sangen hedder Aldrig, aldrig, aldrig.

Jag ser vad du tänker
(Åh nej) inte en gång till
För trots de bästa intentioner
Blir det sällan som man vil
Nånting har hänt
(Åh nej) inte en gång till
Jag har lärt av mina misstag
Nu vet jag vad jag vill

Så hör vad jag säger
För nu har jag bestämt mig

Ref.:

Aldrig, aldrig, aldrig mer
Ska nåt komma mellan oss
Jag vet att kärleken är sann nu
Och nu är jag beredd
att slåss för den
Aldrig, aldrig, aldrig, aldrig
Ska vi skiljas från varann igen
Du är min älskare
- min bästa vän

Så kom lägg dig ner
Lämna världen utanför
Ingen kan nå oss här
Ingen ser, ingen hör
Säg ingenting
Nej, låt mig ta hand om dig
Följ bara med, följ bara med

Ref:
Och ändå
aldrig, aldrig, aldrig ...

Ref:
Och ändå
aldrig, aldrig, aldrig ...

2 Comments:

Anonymous Anonym sagde...

Hvor er det dejligt livsbekræftende at læse at andre for pokker finder ud af det. At kærligheden vinder over problemerne og småligheden bare man vil det og er dedikeret. Og hvor er jeg dog skide jaloux på at det ikke er for mig det er sket. Ikke misundelig, for jeg under jer det så meget, under alle par at være lykkelige sammen, men hvor ville jeg dog ønske det var mig der ikke skulle se det hele forsvinde i tornadoen.

Håber I kommer stærkere og klogere og lykkeligere ud af jeres krise end I nogen sinde har været før.

10 juli, 2007 20:17  
Blogger Lommen sagde...

@Kratter:
Det håber jeg godt nok osse...! Kan virkelig mærke mit hjerte svulme ved udsigten til at se ham igen, snakke lidt videre, blive vrede og kede af det og - forhåbentlig - forsonede igen. Jeg savner ham. Og det har jeg i flere henseender gjort alt for længe. Dét var bare én af de ting, jeg fik fortalt ham i dag.

Hold kæft, hvor er det dog sejt og stort af dig, at du kan skrive sådan dér oven på alt, hvad du har været og er igennem!
Med den selvindsigt, ærlighed og fine følsomhed, du lægger for dagen, véd jeg, at der er en dejlig kvinde til dig derude et sted, når du engang er klar til den slags igen. :-)

10 juli, 2007 20:41  

Send en kommentar

<< Home