Der dufter spirent

Jeg kan ikke huske, hvor jeg fiskede ordet op henne. Men jeg synes, det er et fantastisk ord. Spirent.

Lige gået tur ved søen. Efter en samtale med udsagn som:

"Du er jo den eneste, jeg vil være sammen med"

"Jeg savnede dig bare sådan, og det havde jeg gjort længe" og

"Jeg følte mig så vred og kunne ikke forstå, hvordan du kunne gøre det" og

"Jeg kan ikke lade være med at græde, nu hvor vi taler sammen igen. Det har været så hårdt, og jeg har holdt følelserne nede"

"Jeg får sådan skyldfølelse over at ha' overset dig sådan"

...

var det næsten symbolsk, at det øsregnede en halv times tid inklusive tordenbulder og flænsende lyn, hvorefter solen kom til syne, og fuglene atter krøb frem af deres skjul og sang prøvende, rundbrystede op imod himlen, der igen blev blå.

Så gik jeg ud i verden. Der duftede spirent.

Lommen - forfra på en frisk