tirsdag, juli 10, 2007

Der dufter spirent

Jeg kan ikke huske, hvor jeg fiskede ordet op henne. Men jeg synes, det er et fantastisk ord. Spirent.

Lige gået tur ved søen. Efter en samtale med udsagn som:

"Du er jo den eneste, jeg vil være sammen med"

"Jeg savnede dig bare sådan, og det havde jeg gjort længe" og

"Jeg følte mig så vred og kunne ikke forstå, hvordan du kunne gøre det" og

"Jeg kan ikke lade være med at græde, nu hvor vi taler sammen igen. Det har været så hårdt, og jeg har holdt følelserne nede"

"Jeg får sådan skyldfølelse over at ha' overset dig sådan"

...

var det næsten symbolsk, at det øsregnede en halv times tid inklusive tordenbulder og flænsende lyn, hvorefter solen kom til syne, og fuglene atter krøb frem af deres skjul og sang prøvende, rundbrystede op imod himlen, der igen blev blå.

Så gik jeg ud i verden. Der duftede spirent.

Lommen - forfra på en frisk


3 Comments:

Anonymous Anonym sagde...

Du faar lige et lettet lille smil fra Mongoliet :-)

11 juli, 2007 03:58  
Blogger Kat sagde...

Åh, hvor er det godt at høre! Tillykke med at du har fået (kæmpet for?) et så stærkt og "voksent" forhold.

11 juli, 2007 09:07  
Blogger Lommen sagde...

@Den anonyme, som sikkert bare ikke kunne logge ind...:
Tak! Hiv du bare det store smil frem, du. Jeg tror, situationen kan bære. Og fortsat god tur derovre!

@Kat:
Tak ska' du ha'! Ja, det er da vist egentlig rigtigt... Det lyder helt voksent. *Ser tænksom ud og kommer så til at grine overrasket*

11 juli, 2007 14:00  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home