fredag, juni 29, 2007

BLOGSTOP - på den pseudo-agtige måde

Alle bloggere kender det vist:

Somme tider sker der så mange og dybe ting i éns liv, at man godt ved, det ville være dumt at blogge om det. På den ene side kunne det måske være rart at sætte ord på, men på den anden side har man i visse sager brug for lige selv at "finde sine egne ben", afgøre hvordan man egentlig har det, "hvor man står" (på de dérsens ben), før man lægger sine tanker ud til frit skue blandt nogle, som ikke kender én.

I sådanne situationer indfører mange det, man kunne kalde et pseudo-blogstop. Man blogger altså stadig - bare mest om dagligdag på den dagligdags måde: Om kaffe og klidboller, om morgener og meninger, om venner og videnskab. Mens det andet - dét, der rumsterer mest i hovedet - bliver holdt inden for egne fire vægge.

Lige nu må nære venner og mit Word-program lægge ryg til. Måske kommer det så op her senere?

P.s.
Indlægget her er såmænd ikke skrevet for at "gøre mig interessant" :-) men for at spørge: Kender I ikke denne følelse?
- Og for at sige, at hvis der er mange af de ikke så dybe indlæg i den kommende tid, så er det altså derfor. Ikke fordi jeg har det skidt. For det har jeg ikke. :-) Er bare "forvirret på et højere plan", som min vejleder ynder at kalde det.

Lommen - Word-blogger

11 Comments:

Blogger Skumkat sagde...

He. Jeg tror vi alle kender den følelse. At det simpelthen er for personligt til at dele det med fremmede eller, måske i sær, ikke-fremmede, men at man stadig har brug for at komme ud med det.
Jeg snyder og har en anonym blog ved siden af som så fungerer som min "læsse-af-blog". Det er egentlig meget befriende for jeg kan få afløb for tankerne uden at dele dem med mine nærmeste, som jeg måske ikke har lyst til at dele dem med, men alligevel kan jeg få gode råd, og "jeg-kender-det"-kommentarer, som egentlig hjælper meget.

29 juni, 2007 12:12  
Blogger Lommen sagde...

@Skumkat:
Hæhæ... en "læsse-af-blog". Ja, sådan én véd jeg godt, der er flere, som har. Men jeg tror ikke, jeg selv ville kunne finde ud af det. Det ville blive noget rod.

Har det meget godt med, at min blog og mit "virkelige liv" på sin vis minder om hinanden: Jeg blogger om alt muligt forskelligt. Meget få emner, jeg ikke nævner på bloggen. Men de er så til gengæld osse hellige. Sådan er det osse i virkeligheden. Kan og vil snakke om det meste - med vennerne.

Hvis jeg sku' til at holde styr på, hvad jeg bloggede på den ene blog og den anden blog... Tror jeg bare ville skabe kaos oppe i hovedet. Og nu ER det jo faktisk det modsatte, en vis orden og noget overblik, som er et af formålene med min blog, så det ville jo være dumt. :-)
I øvrigt har jeg osse en tanke om, at hvis der kom nogle af Baglommens læsere forbi, ville de kunne genkende min knudrede skrivestil ret hurtigt... ;-)

29 juni, 2007 13:14  
Anonymous Anonym sagde...

Tænk så bare på forfatteren Katrine Marie Guldager ('Lysgrænsen') som gik i psykonalyse tre gange om ugen i otte-ni år, uden at sige det til nogen. Det kalder jeg fgm selvdisciplin :-/

29 juni, 2007 15:15  
Anonymous Anonym sagde...

"psykonalyse"...ellers lidt af et nyt ord, jeg opfandt dér??

29 juni, 2007 15:16  
Blogger Lommen sagde...

@Beo:
Du antager vist her, at alt det, der "roder" hos mig, har noget med mit psykolog-forløb at gøre. Det har det så ikke, kan jeg afsløre. Men kan godt forstå din sammenkobling.

Guldagers "selvdisciplin", som du kalder den, beundrer jeg i øvrigt ikke. Synes vist bare, det er noget mærkeligt noget at skjule sig sådan for sine nære. På grænsen til løgn, faktisk...

29 juni, 2007 15:24  
Anonymous Anonym sagde...

Okay, så...jamen, pøj pøj med det alligevel. Der er plads til mange slags rod samtidig i store personligheder :-)

29 juni, 2007 21:17  
Blogger Benny sagde...

JEG kender ikke til det...men det er måske bare fordi jeg er lidt kedelig! ;o)

30 juni, 2007 00:20  
Blogger Blomkvist sagde...

Jeg kender det RIGTIG godt... pøj pøj med det der fylder:-)

30 juni, 2007 07:17  
Blogger Lizelotte sagde...

Jeg kender det rigtig godt - og har vist også været inde på det på min blog :-)

Du skal være velkommen her, hvis du har lyst til at læsse ord af. Både på msn og mail...

30 juni, 2007 21:36  
Anonymous Anonym sagde...

Har linket til dit indlæg i forbindelse med et ugentligt tiltag, hvor jeg linker til bloggeres indlæg om at blogge. Håber det er ok :-)

02 juli, 2007 09:08  
Blogger Lommen sagde...

@Benny:
Kedelig? Ja, det er da en mulighed! *Driller* :-)

@Buster:
Havde osse en fornemmelse af, at det her var noget, mange "privat"-bloggere kender til. Og tak for hep! :-)

@Lizelotte:
Ja, jeg kan godt huske, du har været omkring emnet. Men nu ER det jo altid interessant at debattere os selv igen, ikke? ;-)
Derudover: Kan da godt være, jeg lige fiser omkring msn ved lejlighed... *Ahem*

@Space:
Har set dit "tiltag", som du kalder det. Og jowjow, link løs! Linking er vel en slags skulderklap mellem bloggere, som jeg ser det. Så kan man tillade sig at brokke sig? ;-) Det synes JEG ikke!

02 juli, 2007 11:56  

Send en kommentar

<< Home